Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Nyt site om multiliteracies til læreruddannelsen

”Al undervisning i skolen er literacyundervisning. Fordi elever skal kunne løse opgaver, de skal kunne forstå grafer, de skal forstå, hvad læreren siger, de skal kunne skabe tekster. Men danskfaget er et literacyfag i dobbelt forstand, fordi eleverne også skal kunne arbejde med teksterne i danskfaget. Og det er ikke kun skriftsproglige tekster.” Literacyforsker Kristine Kabel forklarer, hvorfor studerende bør arbejde med artiklen Multiliteracies: Nye literacies, ny læring i en af videoerne på sitet literacy.dk. Hun fortsætter: ”Artiklen er virkelig vigtig for alle studerende på læreruddannelsen og på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), fordi den giver nogle bud på, hvad man skal arbejde med i danskfaget. Og hvordan og hvorfor. Og den diskussion bliver vi aldrig færdig med.” Lone Nielsen, adjunkt på UCL ved læreruddannelsen på Fyn, understreger også, at artiklen er vigtig i et bredt perspektiv: ”Vi skal alle sammen kunne deltage fuldt ud i et demokratisk samfund.” Og det fordrer den tekstkompetence, som diskuteres i artiklen.  

Dyk ned i centerets nye site på literacy.dk, og bliv klogere på begrebet mulitliteracies. Centeret har netop udgivet en række studiematerialer om Bill Cope og Mary Kalantzis’ artikel "Multiliteracies": Nye literacies, ny læring fra 2009. Elever skal lære at gebærde sig i en verden, hvor vi skaber betydning på mange og hele tiden nye måder. Elever bruger flere sprog i en globaliseret verden, og skriftsproget er ikke det eneste betydningsskabende system. Vi skaber betydning med gestik, kropssprog, billeder m.v. Både arbejdsliv, civilsamfund og privatliv er gennemsyret af teknologier og nye literacies. Artiklen undersøger, hvordan en pædagogik for multiliteracies må udvikle sig for at matche de kommunikative praksisser, som omgiver os i dag.

Sammen med artiklen A Pedagogy of Multiliteracies skrevet af forskergruppen New London Group i 1996 udgør Cope og Kalantzis’ artikel et nybrud og en grundlæggende viden om literacy som et sociokulturelt begreb, og artiklen har medvirket til indførelsen af multimodalitet som et kernebegreb i danskfaget i både grundskolen og i læreruddannelsen. Derfor skal du og dine studerende læse med! Velkommen på sitet: literacy.dk

Del siden på email

Du deler et link til siden: Nyt site om multiliteracies til læreruddannelsen