Bevægelse kan styrke børns kendskab til bogstavlyde

Børnene blev dobbelt så gode til de svære bogstavlyde

Dansk er et svært sprog at lære at læse, fordi vi ikke skriver ordene, sådan som vi udtaler dem. Vi skriver fx ’ven’ og ’skuffe’, men udtaler ordene ’væn’ og ’sgåfø’. Derfor er danske børn længere tid om at lære at læse end børn med mere lydrette modersmål. Selvom alt tyder på, at danske børn indhenter det forsømte på den lange bane, så er det værd at undersøge nye måder at undervise på, som hjælper børnene med at udvikle afkodningsfærdigheder.

Derfor har et hold forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Læsning sat fokus på, om bevægelse i undervisningen gør en positiv forskel for børns indlæring af bogstaverne og deres lyde. Studiet viste, at når børn bevæger sig, mens de lærer bogstavlyde, så bliver de markant bedre til at genkende lydene fra de enkelte bogstaver.

”Vores forskning viste, at børnene, der brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde, blev dobbelt så gode til de svære bogstavlyde sammenlignet med børnene fra den gruppe, der havde traditionel undervisning,” fortæller ph.d.-studerende Linn Damsgaard fra Institut for Idræt og Ernæring.

Hun forklarer, at de svære bogstavlyde i projektet var lyde som e i ’skole’, der lyder mere som et ø, og u i ’nul’, der lyder som et å. Hun tilføjer: ”Lige bestemt de svære bogstavlyde er vigtige, for hvis børnene bliver dygtige til dem, så er det tidligere også blevet vist, at de bliver bedre til at læse.”

Ingen effekt på læsning af hele ord

Studiet er foretaget i samarbejde med ti skoleklasser i københavnsområdet. I projektet deltog 149 5-6 årige børn fra 0. klasse, som blev fordelt i tre grupper: en gruppe, der stod op og brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde, en gruppe, der sad ned og formede bogstavernes lyde med hænder og arme, og en kontrolgruppe, der modtog undervisning, hvor de sad ned og skrev bogstaverne i hånden.

Studiet viste også, at også eleverne, som formede de svære bogstavlyde med håndbevægelser, mens de sad ned, havde en større fremgang end kontrolgruppen.

Studiet undersøgte også, om der kunne findes en direkte effekt af bevægelse på børnenes læsning af enkeltord. Det kunne der ikke, hvilket blandt andet kan skyldes, at børnene var på et så tidligt stadie i deres læseudvikling, at de ikke for alvor kunne overføre deres viden om bogstavernes lyde til læsning af ord. Eller som Linn Damsgaard beskriver det: ”Bare fordi man lærer noderne og fløjtens lyde, så bliver man ikke Michaela Petri med det samme.”

Studiet er det første i verden, der undersøger effekten af at koble bevægelse til indlæring af bogstaverne og deres lyde, og det er udgivet hos Educational Psychology Review under titlen Effects of Eight Weeks with Embodied Learning on 5-6 Years Old Danish Children’s Pre-reading Skills and Word Reading Skills: The PLAYMORE Project, DK

En god start med leg og bevægelse

Lektor Jacob Wienecke fra Institut for Idræt og Ernæring har stået i spidsen for studiet og forklarer baggrunden for projektet:

Det overordnede supermål er at blive klogere på, hvilke metoder man kan anvende for at give begynderlæsere en god start på at læse. Og tanken er så, at hvis vi gennem leg og bevægelse kan ramme børnene der, hvor de er, og hvor deres ressourcer i virkeligheden ligger – og vi derigennem kan skabe en læringsform, der kombinerer læsning med leg – så er det virkelig godt.

Forskerne har tidligere påvist, at børnene følte sig mere motiverede af de undervisningsformer, der inkluderede bevægelse, hvilket Jacob Wienecke håber på giver anledning til at inspirere lærere og skoleledere til at prioritere mere bevægelse i fagene.

Du kan læse mere om projektet Playmore via linket til højre. Studiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd.