Fagtekster i gymnasiet

Mens eleverne løser opgaven, hvor de skal bygge med klodser, veje og tage fotos af modellerne, kan læreren nå rundt og tale med en del af grupperne: ”Hvis det her skal ligne atomer, så har I faktisk udfordret jer selv lidt. Hvis det her var hydrogen, så ville det her være H₂O … Så kalder vi dem reaktanter.” Eleverne kæmper med at drage paralleller til kemiens verden, men når Peter kan møde dem i små grupper, oplever han at møde dem lige midt i deres nærmeste udviklingszone, og her tør de vise deres faglige usikkerhed og gå i dialog om stoffet: ”De tør ikke svare på quizzer og arbejdsspørgsmål i undervisningen, men i de små grupper kan jeg skabe en grundstemning af, at det er ok at sige, hvad der er svært, og hvad man ikke forstår. Og så handler det om, at jeg skal tale sammen med eleverne på en måde, så de forstår, hvad jeg siger.”

Peter forklarer, hvordan han har eksperimenteret med forskellige typer af læseguides og undersøgt, hvad eleverne bruger dem til. Han har også haft brug for at designe sine guides, så han kan nå at lave dem i sin forberedelsestid. Han bruger derfor tre typer af kommentarer til teksterne:

• Forklaring af svære passager i teksten
• Hvad kan vi springe over?
• Tænk selv-spørgsmål

Kommentarerne sætter han ind i margenen i en digital udgave af en tekst fra elevernes grundbog. Derudover fortæller han eleverne, hvad læseformålet med teksten er, og hvilken opgave de skal løse efter læsning af teksten. I dag er læseformålet, at eleverne skal kunne forstå den fremgangsmåde til at beregne reaktioner, som beskrives i teksten, og efter læsning er opgaven at kunne anvende denne metode til at beregne reaktioner. 

Peter forklarer, hvorfor læseguides er nødvendige: ”Teksten forsøger ofte at forklare noget svært med noget, som man heller ikke forklarer. Og så er fagtekster tit usammenhængende. I den bedste mening formulerer man sig i korte sætninger, men når bindeordet mangler, så glipper forståelsen hos eleverne.” Derfor tilføjer Peter korte forklaringer i margenen, netop dér, hvor eleverne har brug for dem under læsningen. For eksempel skriver han ét sted: ”dannet stof” = det stof, opgaven går ud på at regne på. Her er det CO₂. Nogle gange udgør forklaringen hjælp til at besvare opgaver i teksten, for eksempel: Læg mærke til, at der er to trin: først beregnes M, og så beregnes n.

Elevernes favorit-kommentarer er angivelse af, hvad de kan springe over. Peter forklarer, hvorfor de kommentarer er vigtige: ”Fagtekster indeholder ofte alt muligt, som ikke er nødvendigt, når vi sætter fokus på læseformålet. Eleverne forsøger derfor hele tiden at afkode, ’hvad skal jeg egentlig lave? Hvad skal jeg kunne?’”

Tænk selv-spørgsmålene skal være enkle og ikke udgøre en fagbog i sig selv, og samtidig er Peters mål, at ”... eleverne skal have brug for teksten for at opfylde læseformålet og løse opgaverne. På den måde bliver de aktive læsere og sætter den nye viden i spil i fællesskab.” I denne lektion er opgaven at beregne reaktionsskemaer. Netop fordi fagtekster er svære, er det vigtigt, at eleverne øver sig i at bruge dem som resurser for læring.