Oversigt

Hvad er stilladsering?

Anna er startet i gymnasiet og synes, det er svært at følge med i fagene. Anna læser langsomt og synes, der er mange nye og meget svære ord i teksterne. Når de skal læse i klassen, når hun ikke altid at læse teksterne færdig, og hun har svært ved at finde det vigtige. Når hun skal skrive opgaver, vil lærerne have, at hun bruger ord, som hun ikke kender i forvejen. Hun synes, det går ok, når hun skal tale med sine klassekammerater, men det er svært både at læse lektier på egen hånd og især at skrive i fagene. Derfor er Anna i fare for at få alt for lidt ud af undervisningen.

 

Anna har brug for stilladsering af læse- og skriveprocesser. I denne webdok kan du læse om, hvordan læreren kan stilladsere elever som Anna.

Princippet i stilladsering er, at læreren er meget aktiv og styrende tidligt i forløbet, men gradvis trækker sig tilbage og overdrager ansvaret til eleven. Det er vigtigt ikke at blive i venstre side af modellen hele tiden. Modellen er gengivet frit efter Pearson & Gallagher (1983).

Svære opgaver med høj støtte

Nedenstående model viser fire læringssituationer med forskellige grader af forventninger og støtte. Den kan bruges som værktøj til at forstå og analysere undervisning med. I forbindelse med elevsamtaler kan man også få eleverne til at reflektere over sig selv som lærende: Opleves forventningerne som for høje eller lave, er der passende adgang til støtte? På den måde kan man som lærer danne sig et overblik over elevernes opfattelser af undervisningen og tage det med i planlægningen af differentierede aktiviteter, gruppedannelser m.v.

Man udvikler sig mest, når man møder udfordringer af en vis sværhedsgrad og samtidig har adgang til den nødvendige støtte. Hvis udfordringerne er lette og meget overkommelige, repeterer man noget, man allerede kan. Det kan være både rart og nyttigt, men man udvikler sig ikke. Omvendt kan udfordringerne også være så uoverskuelige, at man går i stå eller slet ikke har mod på at gå i gang. Det lærer man heller ikke noget af. Forventninger og støtte skal derfor følges ad, så man både udvikler sig fagligt og får mod på at gå i gang med den næste udfordring. Derfor skal elever helst tilbringe meget tid i zonen med høje forventninger og høj støtte. Det øverste venstre hjørne i nedenstående model:

Når man som lærer planlægger efter at møde hver enkelt elev med høje forventninger og høj grad af støtte i undervisningen, kan man udvikle elevernes faglighed og motivation. Frit efter Gibbons (2016).

Høje forventninger og høj støtte
Når elever er i et miljø præget af høje forventninger og rig adgang til støtte, udvikler de både motivation og faglighed. Hele ideen med stilladsering er at skabe situationer, som eleven ikke selv ville kunne bringe sig i, og formulere forventninger, som ligger uden for det, eleven allerede kan, men inden for det, som eleven vil bringes til at kunne. Konkret betyder det, at man ikke fx dropper fagtekster, fordi de er svære, men arbejder fokuseret med dele af dem på støttende måder. Det samme gælder skrivning: Man skal ikke droppe det, fordi det er svært, men arbejde med realistiske modeltekster, skabeloner, foræret indhold og formuleringer, fællesskrivning, formativ respons osv.

Høje forventninger og lav støtte
Mange elever har rig erfaring med at blive stillet uløselige opgaver, både i form af læsning af svære tekster og skrivning af komplekse opgaver. Det kan være elever, som kæmper med det faglige stof eller møder sproglige udfordringer og ikke har nogen hjælp at hente fx derhjemme. De vil opleve de gymnasiale krav som meget komplekse og kan ikke umiddelbart honorere dem uden støtte. Nogle lærere synes måske, at deres elever ikke engang gør et forsøg, men når elever giver op, er det meget ofte fordi, de ikke ved, hvad de skal gøre. Langt de fleste elevers højeste ønske er at gøre det godt, og hvis de ved, hvad de skal gøre, vil de også gerne lægge et stort arbejde i det. Motivation følger af mestringsoplevelser, og at man har en fornemmelse af, at man gør det rigtige. Hvis man ikke har adgang til støtte og altså bliver i dette hjørne i lang tid, vil man gradvis blive yderligere demotiveret.

Lave forventninger og lav støtte
Nogle af de elever, som har det sværest med læsning og skrivning, har tilbragt meget af deres skoletid i denne zone, hvor ingen regner med, at de kan noget, og ingen hjælper dem. Tilbringer man meget tid her, vil man ikke udvikle sig fagligt, og man vil efterhånden helt miste troen på, at man overhovedet kan lære noget. For de elever handler det om meget gradvist at blive mødt med positive forventninger om, at de godt kan, men kravene skal naturligvis ligge inden for deres nærmeste zone for udvikling. De kan blive yderligere demotiverede, hvis man fx viser dem helt perfekte opgaver som modeltekst, så det handler om at finde nogle overskuelige læse- og skriveopgaver, som de med den rette støtte faktisk vil kunne mestre. Kun hvis de oplever selv at kunne magte en udfordring, vil man gradvist kunne opbygge deres tro på egne muligheder og samtidig udvikle dem fagligt.

Lave forventninger og høj støtte
Nogle elever kan opleve, at der er masser af støtte til alt for lette udfordringer. De kan være meget hurtige til at tilegne sig stof og metoder, som er svært for andre, og de kan have tilbragt meget tid med at vente. For nogle er det bare kedeligt og demotiverende, mens andre kommer i tvivl om egne evner og dømmekraft, fordi de tror, at de måske har snydt eller misforstået opgaven. Nogle gange kan de helt miste troen på både sig selv, og at skole og uddannelse er noget for dem. Det er ikke nogen løsning at bruge dem som hjælpelærere for de andre elever. Man skal udfordre dem, selvom deres nærmeste zone for udvikling kan ligge et helt andet sted end flertallets. En differentiering kan tage udgangspunkt i mere selvstændige undersøgelsesopgaver og skriftlige opgaver med åbne elementer, som kan løses på måder, der ligger ud over det almindeligt forventede.

Fire måder at stilladsere på

I praksis er det svært at ramme kombinationen af høje forventninger og høj grad af støtte. Nedenfor viser vi fire konkrete tilgange, som har vist sig frugtbare. De er alle udviklet og afprøvet af lærere i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. 

Læs og skriv svære tekster

Hvis eleverne har svært ved at læse og skrive fagenes tekster, kan det virke oplagt at droppe fagteksten og bare tale om stoffet, se det gennemgået på en video eller på anden måde ’undervise uden om teksten’. Det er fx muligt i mange af de gymnasiale C-fag, specielt hvis der ikke er de store krav til skriftligt arbejde.

Det er godt at vise tingene på mere end en måde, fx ved at bruge videogennemgange, visualiseringer eller korte fremlæggelser. Men det bør ikke stå alene. Hvis man dropper læsning af svære tekster, bliver eleverne ikke dygtigere til det, og man forsømmer de gymnasiale uddannelsers studieforberedende formål. Alle elever skal rustes til at kunne læse, forstå og anvende tekster af en vis sværhedsgrad, sådan som de vil skulle det på en videregående uddannelse. Rådet er derfor at læse svære tekster, men evt. i uddrag. Man kan skrue på kvantiteten, men ikke på kvaliteten.

Klik og hent skabelon til læseguides
Læs korte tekster – og gør det grundigt

Skrivning i fagene kan fx være at opstille hypoteser (naturfag), redegøre for teoretisk viden (samfundsfag, religion, historie), lave analytiske nedslag i primærtekster (dansk, engelsk, historie, religion), sætte ord på modellering (matematik, kemi, fysik) eller beskrive en illustration med egne ord (geografi, biologi, samfundsfag). Elever øver sig i skrivning ved at gå gradvist frem: Eleven begynder med blot at skrive få linjer om fx et citat eller noget data, derefter binder eleven flere beskrivelser sammen for til sidst at få det til at hænge sammen som noget, der fx kan fungere som et afsnit i en rapport. Det er uoverskueligt for næsten alle at skrive hele skriftlige eksamensopgaver uden at have arbejdet med de enkelte ’skrivehandlinger’, som hver del udgør. Her handler det om at forære fagligt indhold, fx i form af fælles, delte noter, som man kan skrive videre ud fra, og også at forære fagord og gode formuleringer, som man typisk anvender i faget, fx kausale forbindere (derfor, fordi, således, på baggrund af…). Ved på den måde at stilladsere på ord- og sætningsniveau kan man strække elevens faglige tænkning.

Klik og læs mere om konkrete skrivestilladser i fagene
Forær indhold – opbyg kendskab

Et væsentligt element i al stilladsering handler om at opbygge elevens kendskab til det, der skal arbejdes med. Konkret betyder det, at læreren fx fortæller eleverne om indholdet i en tekst, før man læser den, at man i fællesskab brainstormer, hvad man allerede ved, ser en video, der forklarer indholdet, eller på anden måde sikrer, at eleverne kan aktivere et forståelsesskema, som det nye indhold kan knytte sig til. Ved at forære noget af indholdet kan man skabe betingelsen for, at eleven udvider både sin forståelse af stoffet og sine strategier for at forstå noget næste gang. Stilladseringen gør ikke elever uselvstændige, men giver dem mulighed for at øve sig i at arbejde på højere niveauer, end de ville kunne selv. 

Klik og hent inspiration i Idékatalog om læsning
Integrer skrivning og læsning

Man kan ikke skrive om noget uden at forholde sig selvstændigt til indholdet. Man skal vælge en rækkefølge, man skal bruge fagtermer i sine egne sætninger, man skal inddrage eksempler, beskrive figurer osv. Alt det er langt vanskeligere og mere tidskrævende at gøre skriftligt end mundtligt. Men tiden er givet godt ud, for når man skriver om stoffet, forstår man det bedre, man tilegner sig flere nye ord, og man husker stoffet bedre. Stilladseret læsning vil derfor næsten altid indbefatte, at man skriver. Det kan være læreren, der skriver, mens eleverne skriver af, læreren kan sammen med eleverne formulere noter om stoffet, eleverne kan skrive sammen eller alene. Ofte vil man øve meget lærerstyrede skriveaktiviteter først og gradvis overdrage mere og mere ansvar til eleverne, som på et tidspunkt skal blive i stand til helt selv at tage noter til noget læst og også kunne sammenskrive noterne til en sammenhængende fremstilling om noget fagligt.

Klik og hent skabelon til forberedelse af stilladseret læsning

Stilladsering og differentiering

Udfordringen for læreren er naturligvis, at ”høje forventninger” ikke er det samme for alle elever, og at samme aktivitet ikke virker på samme måde for alle. Eleverne på et hold eller i en klasse kan ikke det samme og har ikke de samme nærmeste zoner for udvikling.

Hvis man fx gennem elevsamtaler og andre iagttagelser danner sig et billede af hele holdet, skal man tilgodese, at der i løbet af et stykke tid er aktiviteter, som er udfordrende for alle. På hold med store behov for stilladsering kan det virke hæmmende på dem, der godt kan gå direkte i gang med læsning eller en selvstændig øvelse, hvis tempoet i fælles aktiviteter bliver meget lavt. Det er på den anden side umuligt at lave undervisning, som motiverer alle lige meget hver gang, så man må dels elevdifferentiere og lægge op til, at alle ikke altid laver det samme, og dels veksle mellem fælles aktiviteter og mere frie aktiviteter, hvor eleverne enkeltvis, i par eller i små grupper kan definere egne mål inden for et stof eller en arbejdsmåde. Erfaringsmæssigt vil elever løse selv små, selvstændige opgaver på vidt forskellige måder og dermed selv differentiere stoffet og arbejdsmåderne. Mens fælles aktiviteter med stærk stilladsering vil være meget lærerdefinerede, vil andre aktiviteter kunne lægge op til elevernes egne forslag til løsninger, evt. ved simpelthen at stille konkrete opgaver og arbejdsspørgsmål med forskellige sværhedsgrader.

Det er også en erfaring, at skriveaktiviteter giver meget vide muligheder for differentierede løsninger. Nogle vil meget hurtigt frigøre sig fra fx stilladserende tankekort eller skriverammer og skal have mulighed for det.

Lærersamarbejde om stilladsering

Stilladsering udvikles bedst i stærke kollegiale samarbejder. Her følger fem gode råd til samarbejde om stilladsering i undervisningen: 

  • Sæt på dagsorden

    Sæt læsning og skrivning på som faste emner på teammøder og aftal ensartede måder at stilladsere på. Diskutér film, podcasts og idékatalogerne her fra sitet.

  • Skab metodisk konsistens

    Skab metodisk konsistens for eleverne, så de ikke oplever at skulle genopfinde deres kompetencer i alle fag og hos alle lærere.

  • Samarbejd

    Samarbejd om at udvikle redskaber, skabeloner, eksempler på læseformål, læseguides, skriveøvelser osv. i faggrupperne – og del det med hinanden.

  • Observer og vejled hinanden

    Observer og vejled hinanden, når I afprøver nye metoder. Tingene fungerer ikke altid i første forsøg, men skal justeres og tilpasses, hvilket er svært at gøre alene.

  • Brug læsevejlederne

    Brug læsevejlederne. Selvom de ikke er eksperter i fagenes indhold, har de gode fif til faglig læsning og skrivning, som kan bruges på tværs af fag.

Forrige Næste

Brug ressourcerne i vidensuniverset

I vidensuniverset Læse- og skrivestilladser til unge har vi samlet ideer og inspiration til, hvordan man konkret kan stilladsere læse- og skriveprocesser på de gymnasiale uddannelser. Dyk ned i det, og brug fx film, podcast eller denne artikel som input i teams eller faggrupper, og diskuter, hvordan I kan bruge det med jeres elever.

Læs mere her

Bremholm, J., Lützen, P. H., & Buch, B. (2020). Bedre tekstlæsning på ungdomsuddannelserne: strategier og læseguides (1. udg.). Dafolo.

Gibbons, P. (2016). Styrk sproget styrk læringen: Sproglig udvikling og stilladsering i flersprogede klasserum. Samfundslitteratur.

Lützen, P. (2016). Læs mindre, men bedre: Erfaringer fra et hf-projekt. Dansk Noter, Årsmøde, 4, 52-55. https://dansklf.dk/ungdomsuddannelse/tidsskrifter/dansk_noter/l%C3%A6s_tidligere_udgaver/dansk_noter_2016

Lützen, P. H. (2018). At gøre det svære konkret: mini-modeller som stilladsering og respons på afsnits- og sætningsniveau. Viden om Literacy, 24, 48-53. https://www.videnomlaesning.dk/media/2575/24_peter-heller-lutzen.pdf

Lützen, P. H., & Vittrup, B. (2021). ”Jeg skriver faktisk overhovedet ikke”: om skriveudfordrede unge i uddannelse. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2 (under udgivelse).

Pearson, P. D., & Gallagher, M. (1983). The Instruction of Reading Comprehension. Contemporary Educational Psychology, 8(3), 317-344.

Thise, H., & Vilien, K. (2019). Broen til fagsproget: 32 ideer til at styrke sproget i alle fag. Samfundslitteratur.

Vittrup, B. (2018). Skriveridentitet på hf – unge kursisters perspektiv på skriveudfordringer. Viden om Literacy, 24, 30-36. https://www.videnomlaesning.dk/media/2564/24_bonnie-vittrup.pdf

Se mere Se mindre