DLD bør afdækkes af logopæder

Sprogforstyrrelsen DLD rammer omtrent lige så mange elever i skolen, som ordblindhed gør, og den nye bogstavkombination er efterhånden blevet et opmærksomhedspunkt for mange skolefolk og logopæder landet over. Men hvem skal tage hånd om børn og unge med denne vanskelighed? Hvem har egentlig kompetencen til at afdække børnenes og de unges sproglige vanskeligheder og rådgive ifm. tilrettelæggelse af indsatser? Det har en gruppe fagpersoner sat sig for at få slået fast én gang for alle, så man kan tage fat på arbejdet og kommunikere tydeligt på tværs af fagligheder og med de børn, unge og familier, som har DLD inde på livet.  

Iben Ironman Nielsen sidder i en netværksgruppe under det nye center for ordblindhed og andre læsevanskeligheder (NVOL) som repræsentant for Audiologopædisk Forening. Hun forklarer: ”Nogle logopæder stejler lidt på det her med DLD. Vi hører kolleger og samarbejdspartnere sige ting som ’Det er jo en diagnose, og vi er ikke psykologer eller psykiatere’. DLD er jo ikke en psykiatrisk diagnose, men det blev alligevel ved med at komme op.”  

DLD bør udredes af logopæder  

Ifølge Nielsen er det vigtigt at få afklaret, hvor opgaven ligger: ”Hvis man ikke må bruge betegnelsen DLD, så vil nogle logopæder måske vige uden om at tale med lærere, pædagoger og forældre om det. Og hvis man tager det op, vil man måske kalde det noget andet. Måske siger man så i stedet ’sprogvanskeligheder’ eller ’sproglig forsinkelse’, og så bliver det uklart, hvad vi taler om.”  

I samarbejde med Audiologopædisk Forening har netværksgruppen spurgt Diagnoseudvalget inden for Dansk Psykiatrisk Selskab, om man som logopæd gerne må bruge betegnelsen DLD. I Diagnoseudvalgets svar slås det fast, at specifikke sproglige udviklingsforstyrrelser ikke ses selvstændigt i psykiatrien, da de nødvendige undersøgelses- og behandlingsmuligheder ikke findes der. Det vil sige, at DLD bør afdækkes af logopæder. Selvom vanskeligheder som DLD, ordblindhed og stammen alle tre optræder på WHO’s liste over tilstande (ICD11), så er det altså ikke alt, der skal diagnosticeres i psykiatrien. Ordblindhed og andre vanskeligheder knyttet til at tale, læse og skrive skal ikke afdækkes og behandles af fagfolk med en lægefaglig baggrund.  

”Måske er det bogstavkombinationen DLD, der lyder mere som en psykiatrisk diagnose. Forældre kan også reagere på bogstaverne: ’Siger du, at mit barn har en diagnose?!’ Men sådan noget som stammen står også listet op i ICD11, og det ville vi jo aldrig tænke, var en diagnose.” 

Hvorfor opstår usikkerheden omkring DLD? 

Nielsen forklarer, hvorfor man som fagperson kan blive usikker på netop DLD: ”Det er lidt sværere at afdække DLD, fordi vi mangler gode værktøjer. Vi har ikke en test, sådan som vi har til afdækning af ordblindhed. Det hænger også sammen med, at DLD kan komme til udtryk på flere forskellige måder. Desuden optræder sprogforstyrrelser ofte sammen med andre udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme, som skal afdækkes i psykiatrien.” I tværfaglige samarbejder er det dog vigtigt, at logopæden bliver hørt ift. den sproglige afdækning og indsats, og derfor er afklaringen af, hvor kompetencen ligger ift. DLD og andre sprogforstyrrelser, vigtig.  

Nielsen er også optaget af at udbrede kendskabet til DLD generelt, fordi der mangler forskning og metodeudvikling på området. ”Vi har simpelthen ikke ret mange værktøjer at hive ned fra hylden. Og det er måske også noget, der gør det sværere at bruge termen. Det føles utrygt at fortælle forældre, at deres barn har rigtig store og vedvarende sproglige vanskeligheder, men at vi ikke rigtig ved, hvad vi kan gøre ved det.” Et mål for Nielsen og netværksgruppen er derfor, at viden om DLD bliver mere udbredt, i takt med at man begynder at bruge termen DLD, og at det kan føre til et øget fokus på vanskelighederne og dermed forskningsmidler, så man bedre kan afdække og lave gode indsatser for børn med DLD.  

Læs ALF’s henvendelse og Diagnoseudvalgets svar her.