Et varieret læselandskab

Specialrapporten Læsning i forandring, udarbejdet af Jacob Ørmen fra Københavns Universitet og udgivet af Bogpanelet, præsenterer en kortlægning af læsekulturen blandt voksne danskere baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Læsekultur betyder i den her sammenhæng den måde, de adspurgte (+15 år) oplever og praktiserer læsning på. Nationalt Videncenter for Læsning har talt med Lisbet Vestergaard, som er projektleder ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker, og bedt hende fremlægge nogle af rapportens hovedpointer.  

Digitale læseformater 

“Vi læser en lille smule mindre end tidligere, men forandringen består især i, at vi læser meget mere varieret. Læselandskabet er blevet mere broget pga. den digitale udvikling. Lydbøger er langt foran e-bøger, modsat hvad vi forventede for år tilbage. Det er lydbogen, som trækker læsningen. De digitale læseformater rammer bredt, hvor papirbogen især dyrkes af folk med længere uddannelser,” fortæller Lisbet Vestergaard og runder af med at tilføje, at krimier er meget populære at lytte til. 

Læsekultur 

En anden pointe, som Lisbet Vestergaard gerne vil fremhæve, er brugen af ordet ”læsekultur”. Undersøgelser af børn og unges læsning handler især om læsekompetence, læsevaner og læselyst, men her taler rapporten om læsekultur: “Det er spændende, at man bruger ordet læsekultur. Vi snakker tit om læsevaner og læselyst, men læsekultur er jo en bredere tilgang til læsning. Det peger bl.a. på læsningens sociale dimension, hvor man f.eks. deltager i fysiske eller online-læseklubber, går til bogmesser eller deltager i læsefællesskaber på sociale medier ved at anmelde bøger eller følge forfatterprofiler. Læsekultur er også et begreb, som forskerne fra Center for Anvendt Skoleforskning peger på i undersøgelsen Børn og unges læsning 2021. Hvor læselyst handler om den subjektive oplevelse, så åbner brugen af ordet ‘læsekultur’ for helt andre tilgange til læsning og måske endda også til læsning på tværs af generationer.” 

Læsepraksis 

Undersøgelsen sætter også fokus på læsekultur gennem et livsforløb. Læser man på samme måde som ung og gammel? Eller hænger læsevaner sammen med livsfaser? Lisbet Vestergaard uddyber: “Mange unge i undersøgelsen læser primært af pligt. Det hænger meget godt sammen med, at de er under uddannelse. Ændrer deres læsepraksis sig, når de bliver ældre? Vil de få et andet forhold til læsning den dag, de går på pension og har bedre tid til at dyrke læsningen for læsningens egen skyld? Undersøgelsen viser, at mange ældre bruger de papirbårne læseformater, som de er vokset op med, mens de yngre bruger en bredere palet af digitale medier i deres læsepraksis, herunder sociale medier. Det er meget relevant at følge udviklingen. Læselandskabet ændrer sig hele tiden, så derfor håber jeg, at der bliver fulgt op på denne undersøgelse, f.eks. hvert fjerde år," slutter Lisbet Vestergaard af.