Hvordan understøtter lærere digital læsning i alle fag?

”Når man taler om digital læsning, bliver det hurtigt til en diskussion om skærm eller ikke skærm. Det er vi sådan set ikke så interesserede i, for den undervisning, vi har observeret i projektet, er ofte præget af både skærme og papir. I praksis er klasseværelset en hybrid.” Forsker i projektet Laboratorium for digital læsedidaktik Morten Tannert fortæller om formålet med udviklingen af en digital læsedidaktik. Han fortsætter: ”Vi ser på, hvilke muligheder det hybride læringsrum giver faglæreren. Projektet bidrager med en toning af god læsedidaktik med fokus på det, der er særligt ved at læse digitale tekster, men de greb, vi udvikler i projektet, kan i princippet anvendes på tværs af det digitale og analoge.”

Projektet handler derfor ikke om de kognitive faktorer, der knytter sig til at læse bogstaver gengivet som pixels eller tryksværte på papir. ”Vi oplever sammen med lærerne i projektet, at det er de digitale teksters handlemuligheder, også kaldet affordances, der stiller anderledes krav til både lærere og elever. Når lærerne for eksempel oplever, at de bruger mere tid på at lede eleverne hen til teksten end på at stilladsere navigation inde i teksten, så fortæller det os, at det ikke er skærmen som sådan, der er udfordrende. Men det er derimod de digitale teksters mange handlemuligheder. De kan for eksempel indeholde links, videoer og forskellige interaktive elementer. Dem skal eleverne med lærernes hjælp kunne anvende og sortere i.”

En model for digital læsning i fagene

I projektet Laboratorium for digital læsedidaktik udvikler forskere sammen med faglærere på mellemtrinnet designs til digital læsedidaktik: ”Vi arbejder sammen med faglærerne for at tage udgangspunkt i deres virkelighed. Skolerne har investeret i digitale læremidler, og vi ser sammen på, hvilke læsedidaktiske potentialer og udfordringer de giver,” forklarer Morten Tannert. Samarbejdet er foreløbig mundet ud i en model, som indeholder en række afprøvede didaktiske principper og konkrete greb til en fagundervisning, hvor skærm inddrages i forskelligt omfang:

Modellen indeholder fire opmærksomhedspunkter for læreren: fagsprog, læseordre, navigation og endelig elevernes samarbejde om de andre elementer i modellen. Morten Tannert forklarer: ”Navigationsdelen har været særligt i fokus. Vi troede, at navigation kun skulle handle om navigation inde i fagteksten, men vejen hen til teksten var faktisk noget af det, som lærerne selv bragte på banen som en udfordring. Man kan ikke længere bare sige ’Slå op på side 21’. Det er ikke usædvanligt, at elever skal foretage valg og klikke på links fire gange for at ende med at sidde med den samme fagtekst på skærmen. De kan hurtigt ende forskellige steder, før man overhovedet kan gå i gang med at læse.”

Inde i teksterne er navigation dog også en vigtig læsekompetence med de digitale tekster: ”Der er typisk meget indledende tekst, før eleverne faktisk skal gøre noget med teksten. Og så er der mange links ud af teksten, både internt på fagportalen og til helt eksterne hjemmesider, som kan lede eleverne på afveje.”

Udfordringerne med navigation gør læseordren til et vigtigt element i modellen. Det bliver særlig vigtigt, at eleverne har fået en tydelig læseordre at navigere efter i tekstarbejdet.

Dertil kommer, at fagportalerne ofte er en blanding af bidrag fra forskellige forfattere. Derfor kan fagsproget fremstå forskelligt på tværs af tekster og forløb, og progression mellem forløb kan glippe. Også på den baggrund bliver læseordrer vigtige. En læseordre kan blandt andet fortælle eleven, hvad der skal læses, og hvad der ikke skal læses på portalen. Et tydeligt arbejde med fagsproget bliver også vigtigt, når lærere skal arbejde med digitale tekster på en portal, hvor der ikke nødvendigvis er tænkt en sammenhæng og progression ind mellem forløbene.  

Samtidig kan brug af skærme lægge op til en individualiseret undervisning, og fagportaler kan umiddelbart fremstå selvforklarende. ”Derfor er det særligt vigtigt, at eleverne ikke sidder alene og gør det hele, men at vi sikrer os, at eleverne også indgår i samarbejdsprocesser i en hybrid undervisning,” understreger Morten Tannert. 

At læse matematik er også læsning

Det har vist sig at være vigtigt at vise, at den digitale læsedidaktik er vigtig i alle fag. Morten Tannert fortæller: ”Vi stirrede os blinde på de meget teksttunge fag. Men det er også vigtigt at arbejde med fagsprog i mindre teksttunge fag. Tabeller og den slags kræver også læsestier og navigation. Læsning i matematik kræver mindst lige så meget af lærerne, som når man læser i andre fag.”

Forskeren ser også, at noget går igen på tværs af fag: ”Arbejdsspørgsmål står for eksempel oftest nederst i teksten, og så skal eleverne scrolle rigtig meget op og ned. I kristendom skal de måske op og finde noget i en prosatekst, mens de i matematik skal lede i en kombination af prosatekst og tabeller. I alle fag er det vigtigt at sortere i information og angive tydeligt, hvad eleverne skal læse, og hvad de skal have fokus på, når de læser. Alle lærere er sproglærere, fordi i alle fag arbejder man med overgangen fra hverdagssprog til fagsprog.”

Tre nye skoler involveres i projektet i 2024

Foreløbig kan du finde den didaktiske model og de tilhørende designs i projektets arbejdspapirer.

I foråret 2024 involveres tre nye skoler i projektet, og både modellen og de konkrete greb i undervisningen skal udvikles og afprøves i nye kontekster. Morten Tannert og hans kolleger er blandt andet optaget af at blive klogere på, hvordan digital læsning kan didaktiseres i klasserum med elever, der har dansk som deres andetsprog. Også samspil mellem den udviklede læsedidaktik og anvendelsen af læse- og skriveteknologi for elever med læsevanskeligheder er noget, der kan ende med at blive et fokuspunkt i projektet.

”Alt står sådan set åbent, men særligt de to områder er vi åbne for at diskutere med de nye skoler i projektet,” afslutter Morten Tannert.