Lytning – en legitim vej til litteratur

Lyden af Ternet Ninja (2016) er lyden af Anders Matthesen. Den populære komiker og forfatter lægger stemme til alle figurerne i lydbogen fra Askes klidbollebagende mor Sirene til hans bramfri onkel Stewart. Netop fordi Anders Matthesen selv læser op, er Ternet Ninja som lydbog en særlig god oplevelse. Indlæseren har nemlig stor betydning for lytteoplevelsen ifølge de unge, som Stine Kappel og Tina Sottrup-Jensen har talt med i forbindelse med deres respektive masterprojekter om lydbøger på masteren børns litteratur og medier ved Aarhus Universitet. Stine Kappel har undersøgt fire unge ordblindes brug af lydbøger, som de primært henter via Nota, og Tina Sottrup-Jensen har interviewet ti unge om deres lydbogsoplevelser. Og som sidstnævnte smilende bemærker: “Anders Matthesen er fantastisk til at tegne karaktererne med sin stemme.” 

Stemmen er lydbogens kropssprog 

Stemmen er en central del af lytteoplevelsen for de unge, som Tina Sottrup-Jensen har interviewet. “De unge går op i, at stemmen skal være behagelig og rar at lytte til. Derudover bemærker de unge i min undersøgelse, hvordan indlæseren med stemmen og sin måde at dramatisere på kan gøre fortællingen mere intens og spændende. En indlæsning kan betragtes som en fortolkning af forfatterens tekst. Indlæsninger kan være mere eller mindre dramatiserede,” fortæller Tina Sottrup-Jensen, som kalder stemmen for et centralt element i lydbogens kropssprog.  

Omvendt kan det også forstyrre læseoplevelsen, hvis der er fejl i oplæsningen, fx hvis navne udtales forskelligt undervejs i en bogserie, forklarer Stine Kappel. Det forstyrrer flowet. At lytte til en lydbog er tæt forbundet med velvære, ro og hygge: “Stemmen repræsenterer nærvær og intimitet for de unge. De forbinder lydbogslytning med mors højtlæsning som børn, så indlæserens stemme kommer til at repræsentere nærvær og tryghed.” 

Samtidig er der individuelle præferencer blandt de unge, hvad angår stemmens klang og dramatisering. Stemmen taler til vores følelser på meget forskellige måder. Det samme gælder lyd. Flere forlag er begyndt at eksperimentere med lyduniverser, hvor lydeffekter og underlægningsmusik er en del af oplevelsen. Ser man på kommentarsporene på streamingtjenesterne, er det tydeligt, at flere tager positivt imod det, og andre synes, at det er forstyrrende. “Nogle af de unge kan godt lide, at forfatteren selv indlæser bogen, da det forstærker oplevelsen,” fortæller Stine Kappel. 

Behov for et bredt læsebegreb 

Ikke overraskende steg salget af lydbøger under corona markant – en periode, hvor biblioteker, boghandlere og alle former for kulturel underholdning var underlagt skarpe restriktioner. Men lydbøger er fortsat populære og på fremmarch. Det viser rapporten Læsning i forandring (2023), som har kortlagt læsekulturen blandt voksne danskere. Samtidig er der i offentligheden en stigende bekymring for den fysiske bog samt ikke mindst børn og unges læsevaner og læsekompetencer. Kan brugen af lydbøger være et argument i den offentlige bekymring om børn og unges læsning?  

Stine Kappel og Tina Sottrup-Jensen understreger begge, at de ikke har undersøgt, om der er nogen forbindelse mellem lydbøger og læsning. Hverken positivt eller negativ. “Men jeg kan da godt have en formodning om, at lytning kan styrke læseglæden,” siger Tina Sottrup-Jensen. “Det er godt at møde forskellige former for litteratur og at kunne tilgå den på forskellige måder, så måske kan lytning være en vej ind i litteraturen? Jo mere bred og mangfoldig litteratur børn og unge møder, desto større er sandsynligheden for, at vi imødekommer forskellige præferencer og dermed øger læseglæden på tværs af medier. Gode litteraturoplevelser i et medie kan føre til, at børn opsøger fortællinger i andre medier.” Stine Kappel supplerer: “Jo bredere læse- og tekstlæsebegreber vi kan arbejde med, desto bedre. Der udkommer et væld af spændende lydbøger og billedfortællinger for tiden. De er oplagte at inddrage.”  

Både Tina Sottrup-Jensen og Stine Kappel er optagede af, at lytning bliver anerkendt som en legitim form for læsning. De vil gerne ligestille de forskellige læseformer, selv om de på ingen måde undervurderer betydningen af den tekniske side af læseprocessen, som handler om at knække den alfabetiske kode. “Det er vigtigt, at vi skelner mellem, hvornår vi taler om læsning som kompetencer og som glæde eller lyst,” uddyber Tina Sottrup-Jensen. ”Tekst- og læsebegreberne i grundskolen har bevæget sig i en bredere retning, uden at det betyder, at læsning i traditionel forstand er blevet erstattet eller underkendt. Derudover kan det måske være en fordel at være bevidst om, hvornår vi taler om læsning som kompetence, og hvornår vi taler om læsning som litteraturoplevelse. For alle børn og unge har ret til litteraturoplevelser, uanset deres læsekompetencer.” 

Lydbogspraksis 

Rapporten Læsning i forandring (2023) peger på, at voksne i høj grad lytter til lydbøger, når de udfører praktiske gøremål eller er undervejs på cykel og i bil. Lyttelæsning bliver en form for tidsoptimering, når trivielle hverdagsopgaver skal udføres, når man går til træning, eller når man skal transporteres fra et sted til et andet.  

For de fire unge ordblinde, som Stine Kappel har interviewet, er det noget mere sammensat. Kun én af dem lytter, mens hun rydder op eller laver mad: “De lytter ikke, mens de træner. De lytter, især inden de skal sove, og to lytter, når de pendler. De unge forbinder lydbogslæsning med afslapning, ro og hygge. Og derfor kræver det tid til rådighed.“ 

Tina Sottrup-Jensen gav de ti unge til opgave at afprøve aktive læsesituationer. De fleste var uerfarne lydbogslæsere. Flere af eleverne kunne godt lide at lave noget, imens de lyttede, fx at lufte hunden eller andre huslige pligter. To lyttede, når de fritidsjobbede, hvilket kunne lade sig gøre, da det var rutinepræget arbejde. Andre havde svært ved at multitaske, imens de lyttede – de kunne ikke fastholde koncentrationen og blev derfor nødt til at sidde stille. “Nogle af de unge mestrer en aktiv læsesituation, andre er udfordrede og vælger derfor stillesiddende lyttelæsning. Det peger på lydbogslæsning som kompetence. Man forestiller sig måske umiddelbart, at det er let at lytte til lydbøger, men for mange vil det nok kræve øvelse og guidning.” Stine Kappel nikker og supplerer: “Ja, det er ikke noget, som bare kommer af sig selv. Lydbogslæsere skal undervises i gode strategier.”