Mennesket var på månen, før vi fandt klitoris

Forfatter og tegner Kristine Tiedt sidder i sit køkken og rækker mig et ark med kravlekusser. Det forestiller, tja..... en masse kusser, som man selv kan klippe ud – nogle med nissehue og solbriller, alle med balanceflap. Kussen er hovedperson i Kristine Tiedts tegneserie Orgasmebogen sammen med Kvinden og Eksperten. De tre karakterer befinder sig i en campingvogn på en øde ø for at diskutere orgasmen i et historisk, kropsligt og psykologisk perspektiv. Jeg vender tilbage til Orgasmebogen og Kristine Tiedt lige om lidt, men først en læseguide til resten af artiklen. Artiklen har tre ben. Det første ben handler om Statens Kunstfonds nye onlinekatalog over forfattere og illustratorer, som formidler til børn og unge. Det andet ben handler om tegneserien som udtryksform i relation til anerkendelse, faglig formidling og læsemotivation. Og det tredje – og længste ben – handler om seksualundervisning. Og så er vi tilbage ved Kristine Tiedt igen. Hun indgår sammen med en række andre kunstnere i onlinekataloget, og hendes workshop er et bud på en aktuel og anderledes seksualundervisning med udgangspunkt i Orgasmebogen, som gennem en blanding af fakta, fiktion og satire formidler den kvindelige seksualitet og lyst.

På illustrationen af de tre karakterer i campingvognen kan man se en plakat med ordlyden: "An Orgasm a Day, keeps the Doctor away" – en omskrivning af det gamle ordsprog "Et æble om dagen holder lægen væk". 

Levende litteraturmøder for børn og unge: Et katalog over forfattere og illustratorer

I onlinekataloget Levende litteraturmøder for børn og unge kan man søge om at møde bl.a. Kristine Tiedt. Hun tilbyder en workshop om seksualoplysning baseret på tegneserien Orgasmebogen. Hendes workshop er en ud af mere end 60 litteraturarrangementer, som har til formål at inspirere skoler, biblioteker og daginstitutioner til at invitere kunstnere på besøg. Man kan bl.a. booke illustrator Birde Poulsen, der sammen med forfatter og musiker Helena Ljunggren dramatiserer billedbøger til de allermindste, forfatter Mette Vedsø med workshoppen "Bog rimer på sprog" og en masse andre forfatternavne som Daniel Zimakoff, Kenneth Bøgh Andersen, Zakiya Ajmi og Ellen Holmboe.

Det er hensigten, at man som interesseret institution kan hente inspiration til arrangementer i kataloget, inden man søger om støtte gennem en særlig pulje, som administreres af Projektstøtteudvalget for Litteratur. Det er dog ikke noget krav, at den pågældende forfatter eller illustrator optræder i kataloget. Intentionen med puljen og kataloget er at muliggøre, at børn i hele landet kan få unikke oplevelser med litteratur og møde menneskene bag.

Tegneseriens stigma og potentiale

Kristine Tiedt er glad for at være med i kataloget, fordi der heri også ligger en anerkendelse af tegneserien som kunstnerisk udtryksform. “For mange af de unge er der ikke noget stigmatiserende over tegneserier. De er åbne over for formatet, modsat visse dele af det litterære miljø. Jeg tror, at status vil ændre sig, i takt med at der kommer mere støtte til den grafiske litteratur. Men altså, de unge elsker tegneserier. Og det gør de fleste voksne faktisk også, hvis de tør mærke efter! De har bare glemt det. Eller tør ikke sige det....” griner Kristine Tiedt. Hun oplever til gengæld også fordele ved tegneserien som udtryksform.  

“Når jeg er ude at undervise, oplever jeg, at tegneserien fanger andre grupper end dem, som normalt læser og er glade for at læse. Det kan f.eks. være ordblinde. Jeg oplever også, at urolige børn bliver mere rolige, når jeg præsenterer dem for tegneserier, og de selv får lov at læse og udtrykke sig visuelt. Hvis man som barn har det med at ‘klatre på væggene’, er det fedt at se, hvordan nogle rent faktisk klatrer på væggene som fx Spiderman. Det er, som om at der i tegneserier gælder andre regler. Jeg tror på, at formatet kan noget pædagogisk og læsefagligt,” fortæller Kristine Tiedt, som udover at være kandidat i digital design og kommunikation også er uddannet læsevejleder.

I Kristine Tiedts workshop handler det om at inspirere elever og lærere til, hvordan man kan tale om sex og seksualitet på nye måder gennem tegneserien. Og netop tegneserien, mener Kristine Tiedt, egner sig rigtig godt til at formidle fakta, tal og information: “Det ville have været meget tørt at formidle statistik og anatomi kun gennem tekst. Det er oplagt at gøre de mange faktuelle informationer visuelle og derved mere spiselige. Desuden er emnet stadig lidt tabuiseret, og dér kan den tegnede satire få folk til at grine. Det kan forhåbentlig være med til at afstigmatisere emnet.”

Forældet seksualundervisning

I uge seks har mange skoler seksualundervisning på skoleskemaet. Det udgør sammen med sundhedsoplysning og familiekundskab et af de tre obligatoriske emner i folkeskolen, som eleverne skal møde i løbet af skoletiden. Fra dette skoleår skal også eleverne på de gymnasiale uddannelser have seksualundervisning. Det er nemlig blevet obligatorisk, hvilket det har været i folkeskolen siden 1970. Det har været debatteret, hvorvidt den nuværende seksualoplysning i folkeskolen er utilstrækkelig – især efter en kritisk evaluering fra Undervisningsministeriet i 2019. Kristine Tiedt er enig i kritikken: “Seksualundervisningen i skolerne er meget mangelfuld. Der er ikke afsat et fast antal timer til det, og det skal integreres i de øvrige fag. Det er meget forskelligt, hvordan det gribes an. Ja, det virker nærmest tilfældigt, og man får ikke indtryk af, at det bliver prioriteret særlig højt. Det står i hvert fald grelt til på nogle skoler, og mange unge står derfor helt alene. Når jeg spørger ind til, hvad de har lært, kan de ofte ikke huske andet end måske klicheen om, hvordan man sætter et kondom på en banan/agurk. Eller de fortæller om kønsopdelt undervisning, hvor pigerne hører om menstruation, mens drengene bruger tiden på at finde på sjove navne til deres kønsorganer. Der sker rigtig meget på feltet, men det kommer nedefra. Fra de unge selv. Det er eleverne, som er de aktive og efterspørger mere og bedre viden!”

Kristine Tiedt oplever fra sine møder med de unge en reflekteret generation, for hvem det er naturligt at søge viden på nye måder, og for hvem sex ikke er et tabu som generationerne før dem. De er præget af at have været teenagere under #MeToo og corona: “De er nysgerrige og videbegærlige, og de har ikke berøringsangst. De vil gerne tale om de her ting. Også i kombination med køn og det at have forskellig seksualitet.”

Feministisk satire

Hvis eleverne søger viden i Orgasmebogen, vil de bl.a. lære, at kun 28 % af heteroseksuelle kvinder oplever orgasme regelmæssigt under sex, og at klitoris officielt blev kortlagt så sent som i 1998. Det lyder umiddelbart som nogle feministiske pointer. Alligevel fastholder Kristine Tiedt, at hun ikke som sådan har et budskab med sin bog: “Det er vigtigt, at folk danner sig deres egne meninger om seksualitet og tror på deres egen virkelighed. Som forfatter har jeg ikke nogen faste og entydige svar. Jeg kan præsentere ting, som jeg synes er vigtige, og formidle forskellige historiske opfattelser af seksualitet og lyst. Og forhåbentlig derigennem give læserne ny viden og inspirere til, at de går videre med det, som giver mening for dem. Sommetider kan feministisk litteratur blive alt for dogmatisk, sådan "du skal have de her holdninger!" Det, synes jeg, er uhensigtsmæssigt. Jeg er heller ikke interesseret i at gå efter individuelle personer, som visse feministiske stemmer gør, men efter strukturer. Jeg bruger humoren. Jeg gør grin med systemer og strukturer, men ikke med enkeltpersoner,” fortæller Kristine Tiedt.  

Orgasmebogen er fra 2020. Jeg spørger: "Er der en toer på vej?" “Jeg er for øjeblikket i gang med en opfølger, da det jo er et virkelig stort og spændende emne, som vi slet ikke er færdige med at snakke om. Eller forstå. I den første bog var jeg optaget af det uretfærdige i den måde, vi har opfattet og behandlet den kvindelige seksualitet på. Nu er jeg optaget af seksualiteten hos unge drenge og mænd og en til tider destruktiv performancekultur. Alt det her med at skulle præstere... Jeg vil gerne fortælle om køn og seksualitet på måder, der ikke støder folk, og det tager lidt tid,” afslutter Kristine Tiedt.