Når det kræver mange klik at læse

Da Nationalt Videncenter for Læsning snakker med lærer og læsevejleder Mie Ilkjær Jespersen fra Gedved Skole over en ustabil videoforbindelse, er det svært ikke at bemærke to store papkasser i baggrunden. Gedved Skole brændte søndag den 7. maj 2023, og hverdagen på skolen har ikke været helt den samme siden for hverken lærerne eller de 415 elever. Mie Ilkjær Jespersen koordinerer samarbejdet mellem ledelse, lærere og konsulenter i projektet Laboratorium for digital læsedidaktik. Trods branden er skolen på ingen måde slået ud: “Vi har måttet udskyde en workshop til august, men vi er godt med, så det er ok.”   

”Hov! Er vi tilbage, hvor vi startede?” 

Laboratorium for digital læsedidaktik er et kompetenceudviklingsprojekt om udvikling af strategier for digital læsning på mellemtrinnet, da det er afgørende, at eleverne her får tilegnet sig gode læsestrategier. I nutidens skole læser elever digitale tekster i alle fag, blandt andet på digitale fagportaler. Men de benyttede læremidler er meget forskellige, og det samme gælder de tilknyttede anvisninger. Samtidig er digitale læremidler anderledes end analoge.  

 De digitale portaler og læremidler kan ifølge Mie Ilkjær Jespersen, selvom de er inspirerende, være vanskelige at anvende, da de hurtigt bliver omstændelige: “Lærere og elever støder på udfordringer i selve læremidlet, såsom det store antal klik og behovet for at scrolle op og ned for at sikre sig, at teksten er læst. Der er også flere menuer og navigationsmuligheder, herunder pile og kapitelangivelser, hvilket kan resultere i, at eleverne mister overblikket og motivationen. Lærere er udfordrede, da de ikke altid kan se, hvad eleverne ser og oplever på grund af begrænset indsigt i portalernes brugerflade.” 

Mie Ilkjær Jespersen og hendes lærerkolleger oplever, at eleverne bliver forvirrede, da de ikke altid kan se, hvor læsningen ender på en skærm, og det er ofte uklart for dem, hvad de skal opnå med teksterne: “Når vi læser en fysisk bog, har vi en klar fornemmelse af, hvor meget vi skal læse, men det er anderledes med digitale portaler og læremidler. Det resulterer i kommentarer fra eleverne som: "hov, er vi nu tilbage, hvor vi startede?", "hov, er vi allerede færdige?" eller "jeg troede, jeg havde læst det hele, jeg så ikke de spørgsmål." Den digitale brugerflade medfører også, at eleverne kun er et enkelt klik væk fra noget andet, hvilket let distraherer dem og kan give uhensigtsmæssige vaner, der ikke fremmer fordybelse.” Der er derfor brug for at udvikle didaktikken i undervisningen, sådan at eleverne kan blive bedre til at læse digitalt.  

Et laboratorium for samarbejde  

Idéen med et læsedidaktiklaboratorium er at skabe et mødested, hvor lærere, læsevejledere og konsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning sammen udvikler didaktiske designs for digital læsning. Designs for digital læsning er konkrete beskrivelser af, hvordan man som lærer underviser i gode digitale læsestrategier, uafhængigt af læremidlet. Problemer identificeres, og løsningsforslag udvikles i samarbejde mellem praksis og forskning.  

Mie Ilkjær Jespersen afprøver også selv designs i praksis, og hun har været med i undervisningen for at observere sammen med konsulenterne: “Vi vil gerne afprøve, hvordan man bedre kan navigere i teksterne. Hvordan hjælper vi eleverne med at gå til teksterne på en konstruktiv måde? Vi skal tydeliggøre, hvordan man kommer ind i teksten, hvad formålet er med at læse teksten, hvad man skal fokusere på, hvad man ikke skal fokusere på etc.” 

Selve samarbejdsmodellen fungerer godt, fortæller Mie Ilkjær Jespersen: “Det er spændende, og det bliver kun endnu bedre, fordi vi nu ved, hvad det går ud på. Det har været en ny måde at kompetenceudvikle på, dels fordi vi gør noget sammen, og dels fordi vi ikke skal sidde og høre et oplæg. Vi skal være aktive som undervisere.” I det hele taget synes Mie Ilkjær Jespersen, at det er godt at få et fagligt blik udefra, da man bliver blind på egen praksis. Og så betyder det noget, at man gør det sammen: “Det, at vi udvikler noget sammen, øger ejerskabet. Det betyder meget. Vi afprøver noget, som vi har været med til at udvikle.”  

Erfaringer 

Teamet, som er tilknyttet projektet, er også optaget af at undersøge træningsøvelserne på portalerne: “Man kan jo hurtigt blive forblændet af de flotte illustrationer, video, lyd etc., men er det noget, som eleverne lærer noget af, eller er det snarere lærerens modellering, som gør udslaget? Jeg er blevet mere opmærksom på fordelene ved at få tekster læst op på digitale platforme, især når det handler om at sikre lige deltagelse for elever med læsevanskeligheder. Men jeg er bekymret for, om elever med en langsommere læsehastighed måske vælger at lytte til teksten. Det kan resultere i utilstrækkelig træning af deres læsefærdigheder. På mellemtrinnet er der ofte en forventning om, at eleverne allerede har udviklet visse læsefærdigheder. Ikke desto mindre er det stadig vigtigt at træne den selvstændige læsning,” forklarer Mie Ilkjær Jespersen. 

Indtil videre har projektet kørt ca. et halvt år, og derfor er det forholdsvis begrænset, hvor langt skolen er nået med at afprøve nye strategier, men det ser ud til at gå i den rigtige retning, fortæller Mie Ilkjær Jespersen: “Vi er blevet mere bevidste om at gøre tingene mere tydelige for eleverne, altså i forhold til, hvad de skal gøre. Det fokuserer vi meget på. Noget af det, vi arbejder med, er jo almene faglige læsestrategier, bl.a. fokusset på før, under og efter læsningen, men vi forsøger også at hjælpe eleverne til ikke at blive distraheret af lyde, pop-up-funktioner, videoer etc.”  

“Man kunne måske forledes til at tro, at digitale fagportaler gør lærerne overflødige, men det er på ingen måde tilfældet,” afslutter Mie Ilkjær Jespersen.