Når historier gror

En masse klubbørn sidder spændte på gulvet foran en to meter høj og fire meter bred bogvæg, som består af en masse sortlakerede bøger, der er limet op på en grøn flade. Børnene har selv været med til at lave væggen, der bliver flankeret af en høj poster, som afbilder forsiden på romanen Gro af Adam O. Ind på gulvet træder de to rappere Mund de Carlo og Elbanovic, som til beats fra musikerproducer Milad Genius, der står ved et anlæg og styrer rytmerne, indleder eventen: “Vi har glædet os til at rappe for jer, her på Frederiksberg, det er en ære.” Når man, som de to herrer, har fuldstændig styr på rytme og udtale, rimer sætningen “Vi har glædet os til at rappe for jærr, her på Frederikbærr, det er en ærr.” Børnene begynder straks at huje begejstret, da Mund de Carlo og Elbanovic sammenfletter rim med navnene på deres klubber.

Biblioteket Frederiksberg, Julie Murphy.

Det starter med børnene

Nicoline Dahlberg Kjær og Anne Mette Erbs er hhv. børnelitteraturformidler og børnebibliotekar ved Biblioteket Frederiksberg, og de er i gang med at udvikle medinddragende forløb for klubbørn om at læse på nye og anderledes måder. Udgangspunktet for eventen er Adam O.’s roman Gro (2022). Adam O. er især kendt for den klimaaktivistiske, steampunkede trilogi Den rustne verden, som han modtog Kulturministeriets Forfatterpris for. I romanen om pigen Gro er det ikke så meget klimaet som historierne, der er i fare for at forsvinde, og Gro må derfor rejse ud i det ukendte for at forsøge at redde dem. Det er en magisk og metalitterær fortælling, hvor pointen er, at hvis historierne forsvinder, vil alting blive meningsløst.

“Vi valgte Gro, fordi den har utrolig mange elementer, der sætter tanker i gang og vækker nysgerrighed,” fortæller Nicoline Dahlberg Kjær og fortsætter: “Det er et værk af høj litterær kvalitet og et værk for den stærke læser. Med boguddragene og iscenesættelsen med rekvisitter og rapperne ønsker vi at gøre det litterære tilgængeligt og ligetil for alle børn.” Adam O. er også selv til stede diskret placeret bag klubbørnene sammen med os andre iagttagende voksne, og han ser ud til at nyde den anderledes litteraturformidling.

På biblioteket dyrker man bøger

“Sluk for telefonen og luk alt det ligegyldige ude, for vi skal lave historier,” lyder det fra Nicoline Dahlberg Kjær og Anne Mette Erbs, som indtager scenen og begynder at læse højt fra Gro. Deres stemmer og den dystre underlægningsmusik konkurrerer med momentvis larm fra de besøgende på biblioteket. Da Mund de Carlo og Elbanovic igen kommer på scenen, spørger de ind til børnenes alder, og hvad mennesker mon er optaget af på forskellige alderstrin. Svarene er mangfoldige. Når man er 82 år gammel, sidder man derhjemme og ser Matador. Man bager kager. Man strikker. Man står på skateboard. Når man er 40 år gammel, kan man godt lide at arbejde og drikke cocktails. Man er arkitekt, eller man arbejder med Siri. Når man er ti år gammel, er man optaget af Hungergames, mad, slik, sin telefon og klubben. Børnene rækker ivrigt hænderne i vejret for at byde ind med svar. Også på den sidste kategori, som er, når mennesker er et år gamle. Svarene falder prompte: At skrige. At få sin vilje. At sove. Og spise slik. Elbanovic og Mund de Carlo freestyler et langdigt ud fra de mange svar, som børnene er budt ind med, og adresserer bl.a. forældrene med “Du får en flad, hvis ik’ jeg får slik til morgenmad.”

Eventen skifter mellem kort oplæsning fra bibliotekarerne og rap-seancer med Mund de Carlo og Elbanovic, som improviserer ud fra børnenes udsagn. Det fremstår imponerende legende let, når de fletter de mange svar ind i sætninger, som rimer. Det er ellers ikke, fordi børnene holder sig tilbage med fantastiske indfald. På spørgsmålet om, hvad de (børnene) gerne vil have til at gro op af jorden, lyder svarene: Kartofler. En zossy bakke. Et træ med yndlingsbøger. Og herfra bliver træer det foretrukne svar: Et pengetræ. Et chokoladekagetræ. Et træ med varulve. Et træ med djævlefrugter. Et træ med Prime-flasker. Et PlayStation-træ. Det lykkes Mund de Carlo og Elbanovic at flette alle svarene sammen, og Elbanovic tilføjer mod slutningen: “Her på biblioteket er det gode bøger, vi dyrker,” hvortil Mund de Carlo svarer: “Ja, jeg kan slet ikke styre mig” – sådan at det naturligvis rimer.

Det slutter med børnene  

Da eventen er ved at være slut, beder rapperne børnene om at evaluere. En dreng siger, at han godt kan lide den måde, de to bare finder på tingene. Mund de Carlo svarer med et glimt i øjet: “Sig lige det igen” to gange. En anden dreng spørger håbefuldt, om det er muligt at få deres autografer. Og inden en lang kø af forventningsfulde klubbørn liner sig op foran Elbanovic og Mund de Carlo, slutter de af med at rappe tak for i dag, mens et hav af hænder rytmisk svinger fra side til side. Da Elbanovic går ned for at hilse på børnene, vil de alle sammen røre ved ham, og der bliver udvekslet knockles og highfives.

Børnelitteraturformidler ved Biblioteket Frederiksberg Nicoline Dahlberg Kjær ser glad ud, da hun iagttager børnene: “Der sker noget særligt med os, når vi bliver ramt af litteratur, der sætter tanker i gang. Det er vores ønske, at alle børn skal prøve den følelse. Som formidlere prøver vi os frem med forskellige greb, der kan hjælpe til at åbne ”den slags litteratur” op for børnene.”

Biblioteket Frederiksberg, Julie Murphy.

Et samlet freestylerap over dagens mange udsagn: