Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

National indsats for børn og unges læseglæde: Et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne.

Projektet undersøger og udvikler samarbejdet om børn og unges læseglæde og læsekultur på tværs af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker leder projektet, som involverer 17 indsatskommuner og 18 følgekommuner. Deltagere i projektet er Centralbibliotekerne, Danmarks Biblioteksforening, Landsforeningen Skole & Bøger, Pædagogisk LæringscenterForening, CFU Danmark, Center for Anvendt Skoleforskning og eReolen GO!. 

Slots- og Kulturstyrelsen har ydet et tilskud på 8,7 mio. kr. fra Udviklingspuljen til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. 

Børn og unges læseglæde og læsekultur er udfordret

Børn og unges læseglæde og læsekultur er udfordret og står i et vadested. Skoler, pædagogiske læringsentre og folkebiblioteker har arbejdet med denne dagsorden i flere år, men der er brug for et nationalt løft med nytænkning, nye samarbejdsformer og nye tilgange, der i højere grad involverer børn og unge.

Med afsæt i Center for Anvendt Skoleforsknings vidensafdækning af aktuel praksis i arbejdet med læseglæde gennemfører 17 indsatskommuner fra hele landet udviklingsforløb. Her vil skoler og biblioteker udvikle samarbejdsmodeller, der kan bygge bro over forvaltninger og fagligheder og styrke arbejdet med læseglæde, og konkrete formidlings- og undervisningskoncepter, der senere kan skaleres og bruges af andre kommuner. Børn og unge inddrages aktivt i udviklingen af læseglædekoncepter.

Projektet vil også munde ud i en kompetencemodel, der blandt andet vil rumme beskrivelse af grundelementerne, definitionerne og begrebsforståelsen i et fælles, fagligt sprog om læseglæde på tværs af skoler og biblioteker og en indkredsning af kompetenceprofiler for fremtidens undervisere og formidlere i forhold til at styrke børn og unges læseglæde. 

Ud over de 17 indsatskommuner deltager 18 følgekommuner. Projektmodellen med differentieret deltagelse med følgekommuner lægger op til, at projektets viden, læringspunkter og samarbejdsmodeller kommer i spil lokalt, lige fra start.

Læs mere om projektet på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers hjemmeside.

Faglig formidler, lektor
Marianne Eskebæk Larsen 4189 7695 mael@kp.dk

Kommunikation, konsulent inden for læsekultur og tidlig literacy.

  • Projektdeltagere

    Projektledelse

    Lisbet Vestergaard. Projektleder ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker

    E-mail:lv@fremtidensbiblioteker.dk

    Telefon: 22 58 09 12  

    Projektkonsulent 

    Marianne Eskebæk Larsen, Faglig formidler og konsulent, Nationalt videncenter for læsning.

    E-mail: mael@kp.dk

    Telefon: 4189 7695

    Kvalificering af brugen af aktionslæring og konceptualisering af kompetencemodel

    Andre projektdeltagere

    Centralbibliotekerne

    Danmarks Biblioteksforening

    Landsforeningen Skole & Bøger

    Pædagogisk LæringscenterForening

    CFU Danmark

    Center for Anvendt Skoleforskning

    eReolen GO!

Del siden på email

Du deler et link til siden: National indsats for børn og unges læseglæde: Et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne.