Succesfuld selvregulerende skrivning

“Vi har her i landet en forholdsvis stor gruppe af unge ordblinde elever og unge med fonologiske vanskeligheder, som ikke oplever at mestre skrivning. De har svært ved at skrive alderssvarende tekster og opnå et personligt skriftsprog. Ved at deltage i projektet skal de meget gerne opleve, at det bliver nemmere og sjovere at skrive,” fortæller Helle Bundgaard Svendsen fra sit kontor på VIA UC i Nørre Nissum. Helle Bundgaard Svendsen er leder af projektet Skrivesucces for elever med ordblindhed, som er sat i værk af Nationalt Videncenter for Læsning (NVL), herunder Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL), i samarbejde med fem professionshøjskoler. Sammen med en række skoler samarbejder de om at styrke elevernes skriftlige fremstilling gennem en helt særlig metode.  

Skrivestrategier 

Metoden består af bestemte faser med tilknyttede skrivestrategier, fx en før-skrivefase, hvor eleven skal nedskrive noter. “Metoden består af eksplicit undervisning i skrivestrategier, som gentages rigtig mange gange, sådan at eleverne forhåbentlig selv begynder at bruge dem. Der indgår også lærermodellering, stilladsering og feedback, hvilket almindeligvis er tunge og effektive elementer i læreprocesser samt læse- og skriveteknologi,” uddyber Helle Bundgaard Svendsen.  

Et didaktisk greb i metoden er at introducere hukommelsesteknikker i form af et forbogstav for hvert skridt i strategien, sådan at bogstaverne tilsammen danner et huskeord. På dansk grund foreslår man akronymet SOSLER ud fra følgende ræsonnement: S-O-S kan huskes som det signal, vi bruger, når vi skal have hjælp. LER kan huskes som en jordart, der kan få ting til at hænge sammen. Strategien er:  

S – Saml indhold  

O – Ordn indhold  

S – Skriv udkast  

L – Læs og genlæs udkast  

E – Evaluer udkast  

R – Revider udkast 

Metodens ophav 

I forbindelse med udarbejdelsen af temadage og materialer til emu’s ”Skriftlig fremstilling målrettet ordblinde elever” blev Helle Bundgaard Svendsen sammen med en håndfuld kolleger fra VIA UC og KP opmærksomme på metoden SRSD, som står for Self-Regulated Strategy Development. Selvreguleret strategiudvikling i skriveundervisningen (SRSD) er udviklet af Karen Harris og Steve Graham tilbage i 1982, men som Helle Bundgaard Svendsen understreger, er SRSD så godt som ukendt i en dansk skolekontekst. Det skal projektet lave om på.  

“I efteråret 2023 er vi ved at udvikle selve indsatsen i projektet og det efterfølgende evalueringsdesign,” fortæller Helle Bundgaard Svendsen. “Det bliver spændende at afprøve, hvordan metoden fungerer i danske klasserum og herudfra tilpasse den. Helt konkret bliver metoden rullet ud i hele klassen, som er en 6. klasse, og implementeret i den almindelige danskundervisning. Alle elever deltager, men vi måler kun på elever i skriftsprogsvanskeligheder.” 

Projektets titel Skrivesucces for elever med ordblindhed er således ikke helt retvisende, da man ønsker at måle (på) både ordblinde elever og elever med fonologiske vanskeligheder. De såkaldt røde og gule elever, som det hedder i ordblindetestsprog, samt elever, som lærer og læsevejleder udpeger som elever med stavevanskeligheder. “Projektet kommer til at favne elever med skriftsprogsvanskeligheder bredt set, da metoden er særligt effektiv til elever med svage skriftsprogskompetencer, om end alle elever har gavn af den. Vi undersøger dels om elevernes tekster bliver bedre, og dels hvordan de oplever at skrive ud fra metoden. Ligeledes inddrager vi lærere og læsevejleder i forhold til at evaluere metoden i dansk skolekontekst,” forklarer Helle Bundgaard Svendsen.   

Læsevejlederen er en nøgleperson 

En af de store udfordringer for næsten alle udviklingsprojekter er konsolidering. Hvordan sikrer man, at nye arbejdsgange ikke fordamper, så snart projektet slutter? Det har Helle Bundgaard Svendsen og kollegerne i projektgruppen også reflekteret over, og deres løsning er at gøre læsevejlederen til en nøgleperson i projektet: “Læsevejlederen spiller en central rolle i projektet. Vedkommende er faktisk en nøgleperson, da han/hun skal guide dansklæreren undervejs i projektet. At vejlede lærere gør læsevejlederen jo i forvejen, og det er kun en fordel, at vejleder og lærer har samme faglige grundlag. Vi håber, at det giver noget ejerskab til projektet, frem for at det er en ekstern konsulent, som understøtter brugen af metoden. Konsulenten befinder sig jo ikke på skolen i den lokale kontekst. Læsevejlederen, som er forankret på den lokale skole, kan forhåbentlig sikre, at metoden kommer til at leve.” 

Over de næste år skal metoden afprøves, udvikles og justeres for derefter at munde ud i en bred vifte af både værktøjer til kompetenceudvikling og faglige indsigter formidlet gennem artikler, lyd og video. Følg projektet på videncenterets hjemmeside.