Læsekultur – et begreb i flertal

Artiklen er udgivet i DANSK nr. 3 (2024), Dansklærerforeningen blad, og i Klods Hans, medlemsblad for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Begrebet læsekultur optræder her, der og alle vegne. De senere år har skoler, biblioteker og forskellige læserforeninger gennemført projekter og tiltag, der har haft til formål at styrke børn og unges læsekultur. I Nationalt Videncenter for Læsning er vi også optagede af læsekultur. Det har ført til etableringen af en særlig satsning om læselyst og læsekultur, som vi vil præsentere her, ligesom vi vil give en indledende forståelse af begrebet læsekultur. Centralt i såvel satsning som begrebsovervejelser er, at læsekultur ikke er én ting. Der er nemlig flere læsekulturer og flere tilgange til og forståelser af samme.

Læsekultur – fra toddler til teen

Man kan gå til læsekultur med både et praksisorienteret og et teoretisk perspektiv. Når vi i Nationalt Videncenter for Læsnings satsning arbejder med læsekultur, anlægger vi begge perspektiver. Konkret ønsker vi at sætte mere fokus på de helt små børn som læsere og på de unge læsere på ungdomsuddannelserne. Vi vil også gerne fremhæve voksne som læsende rollemodeller og undersøge læsning og læsekultur på tværs af skole, fritid og hjem. Dertil vil vi gerne indgå i eksisterende samarbejder om læsning mellem forældre, lærere, pædagoger, bibliotekarer, børn og unge. 

I disse sammenhænge forstår vi læsekultur, som noget man kan undersøge, understøtte og facilitere. Læsekultur kan – når de rette omstændigheder er til stede – blomstre og trives. Formålet med læsesatsningens tiltag er da også at bidrage til at skabe en meningsfuld og mangfoldig læsekultur, der fremmer livslang læsning for alle.

Læsekultur som teoretisk begreb

I satsningen interesserer vi os også for læsekultur som et teoretisk begreb. Vi holder os opdaterede på de betydninger, som begrebet bliver tilskrevet i projekter og rapporter, og på de definitioner og forståelser, der fremgår af aktuelle udgivelser. Vores generelle oplevelse er, at der er tale om et dynamisk og flerfacetteret begreb, der typisk omtales i flertal. Man taler ikke om en statisk læsekultur eller om læsekulturen. Desuden oplever vi, at begrebet ændrer betydning efter den givne kontekst.

Læsekultur i praksis er noget andet end læsekultur i teori. Den teoretiske forståelse, der fremgår af den ene udgivelse, er en smule anderledes end den forståelse, der fremgår af den anden udgivelse. Det er med andre ord ikke så lige til at lokalisere en generelt anvendt og endegyldig definition på læsekultur.

Dette ses bl.a. i to aktuelle danske udgivelser. Med afsæt i boghistorie og kultur-, litteratur-, sociologi- og medieteori diskuteres læsekultur i bogen Læsningens drivkræfter (Hansen, 2024). Det samme sker i kapitlet ”Læsekulturer blandt børn og voksne – i aktuelt og historisk perspektiv” i bogen Alliancer (Christensen & Henkel, 2024). I førstnævnte bog betegner læsekultur både en konkret praksis og en meningsgivende struktur. Der er dels tale om rollemodeller og læsemiljøer, der tilskriver læsning og litteratur mening, dels om de værdier, antagelser, forholdsmåder og handlemønstre, der har betydning for menneskers holdninger til læsning. I sidstnævnte kapitel knyttes læsekultur tæt til læseren og bogen/medier – både i form af de muligheder, som bøger og medier tilbyder læsere, de aktiviteter, som læsere udfolder med udgangspunkt i samme, de kontekster, aktiviteterne udfolder sig i, og de relationer, der opstår omkring brugen af bøger og medier.  

Når vi i det følgende tager læseren med ind i vores refleksioner over begrebet, er de inspireret af disse bøgers forståelser og tilgange. Samtidig adskiller vores forståelse af læsekultur sig fra de ovennævnte ved at have et særligt fokus på læseren og i mindre grad på teksten og på det givne læsemedie.  

Fire perspektiver på læsekultur 

Vi mener, at læsekultur rummer følgende fire perspektiver:  

Læsekultur som praksis: Dette perspektiv handler om læsning som en konkret praksis, der udfolder sig i læserens møde med tekst og læsemedie. Mødet kan både ske, når man åbner en bog for at læse, og når man læser på sin mobiltelefon og i andre medier. Læsekultur er altså noget, læseren ”gør”. 

Læsekultur som relationer: Dette handler om det, der sker i forbindelser og fællesskaber mellem læsere. Forbindelserne kan være pålagt og/eller rammesat fra eksternt hold, fx når der i skolen eller på biblioteket er højtlæsning, oplæsning, læseklubber eller stillelæsning på programmet. Forbindelserne kan også være selvinitierede og selvvalgte, fx når læsere selv opsøger hinanden i klasserummet, på biblioteket, i online læserfællesskaber (som BookTok) eller andre steder. Læsekultur er altså noget, der ”sker” i mødet mellem læsere. 

Læsekultur som kontekst: Dette handler om de konkrete sammenhænge, som skaber læsere og tiltrækker læsere. Det kan være en særlig møblering eller det, at litteratur er lettilgængelig, eller det kan være en algoritme, der gør det muligt for læsere at mødes online omkring samme bog eller en genrepræference. Læsekultur er altså et miljø, der understøtter og inviterer til læsning. 

Læsekultur som værdi: Dette handler om de såvel eksplicitte som underforståede værdier, som knytter sig til den konkrete praksis, til relationer og til kontekst. Værdierne kommer til udtryk i form af holdninger til læsning og handlemønstre i relation til læsning. Når biblioteker organiserer læseklubber, og når forældre læser godnathistorie for deres barn, viser det en prioritering af læsning og dermed at læsning tillægges værdi. Det samme er tilfældet, når læsning fremgår af styringsdokumenter, strategier og politiske satsninger. Læsekultur rummer altså en værdidimension. 

Der knytter sig tre overordnede betragtninger til de fire perspektiver.

For det første kan perspektiverne ikke adskilles; for os udgør de fire hjørnesten i en tilgang til og forståelse af læsekultur. Man kan naturligvis vælge at tage afsæt i et af perspektiverne, men dette vil altid inddrage de tre øvrige.   

For det andet angiver perspektiverne et helhedsorienteret syn på læsning. Vi er optagede af læserens individuelle møde med teksten og læsemediet, ligesom vi er interesserede i alt det, der foregår omkring læsningen. Det være sig det og dem, der ansporer til læsningen, og det og dem, som inspirerer og føder ind til læsningen.  

For det tredje anskuer vi perspektiverne igennem en dobbelt linse. Vi er dels optagede af at blive klogere på de læsekulturer, der er til stede, dels optagede af, hvordan vi kan forbedre dem. For os er læsekultur både noget, der ”allerede er der”, som vi ønsker at blive klogere på, og noget, vi ønsker at arbejde med, fremme og ændre i positiv retning.