Tanker om digital læsning fra en tur til Læsø

Læsø Skole er den eneste skole i Danmarks mindste kommune, Læsø Kommune, med færre end 1800 indbyggere. Og det er grunden til, at det nordiske netværk for digital læsning, der er støttet af Nordplus Horizontal-programmet og ledet af Nationalt Videncenter for Læsning, en mandag i juni i strålende solskin og blæst tager færge og bus mod skolen for at præsentere et nyproduceret idekatalog henvendt til lærere.

Det nordiske netværk består af danske, norske og svenske lærere, læreruddannere og forskere. De har mødtes flere gange over de seneste to år og undersøgt og drøftet, hvordan man kan undervise i læsning af digitale tekster i grundskolen. Netværket har blandt andet afholdt et velbesøgt webinar om digital læsning med deltagere fra flere nordiske lande og senest altså produceret et idekatalog. Kataloget indeholder ideer til, hvordan lærere kan lære deres elever at tage kontrol over deres computere, at navigere og søge og at læse forståelsesorienteret på skærmen.

Et centrum i periferien

Kikker man på et kort, får man et hint om, hvorfor Læsø er valgt som det sted, hvor idekataloget skal have verdenspremiere: Man ser Læsø ligge et pænt stykke ude i Kattegat, mellem Danmark, Sverige og Norge, halvanden times sejltur fra Frederikshavn.  Der er mange små samfund som Læsø i Norden – på øer i havet, eller langt inde i en fjord eller på den anden side af et fjeld. Mange af disse små samfunds sociale bæredygtighed er udfordret af, at stadig flere flytter mod større byer. Men selv om Læsø på et traditionelt Danmarkskort ser ud til at ligge i periferien, så er øen i centrum i sine indbyggeres liv. Og skolen er et midtpunkt i samfundet – her som mange andre steder.

Hvad har det så med digital læsning at gøre? Spørger man Charlotte Reusch, faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, og en af netværkets tovholdere, peger hun på betydningen af at kunne læse digitale tekster som væsentlig for nutidens og fremtidens mennesker. Gennem skærmen og digitale teknologier har vi mulighed for at besøge de fjerneste himmelstrøg, læse og lære om alt mellem himmel og jord og kommunikere med mennesker over hele kloden. Det betyder fx, at man, også når man er lærer eller elev på en lille skole fjernt fra storbyernes biblioteker og museer, har adgang til enorme vidensressourcer. Så selv om det har stor værdi at rejse ud, få vind håret og erfare nye steder med alle sine sanser, som vi selv gør på denne tur til Læsø, kan vi altså også opleve nyt foran skærmen. Og i hverdagen er det måske sådan, at vi af rent praktiske og ressourcemæssige årsager ofte må vælge den måde at ”rejse ud” på?

Samtidig muliggør digitale teknologier tekster, der kan forklare komplekse sammenhænge fx ved at kommunikere multimodalt med levende billeder og lyd. Det kan give deltagelsesmuligheder for flere. I disse år er der dog stigende opmærksomhed på, at det ikke er så ligetil at håndtere de digitale medier og deres tekster. Eleverne i skolen har brug for at lære at læse opmærksomt, reflekteret og kritisk – også på skærmen. I netværket har vi drøftet, hvordan lærere kan gribe den udfordring an, forklarer Charlotte Reusch.

Digital læsning handler om læsepraksisser på skærm

Et begreb som digital læsning giver egentlig ikke ret meget mening – for det er ikke læsningen, der er digital. Det er teksterne. Derfor er det relevant at overveje, om velkendte problemer med overfladisk læsning i form af fx skimning og browsing måske først og fremmest kunne handle om læsepraksisser ved skærmen. Altså den måde, vi tilgår teksterne på og bevæger os igennem dem på.

Ifølge Jesper Bremholm, seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning, stiller læsning på skærm større krav til læseren. Det betyder dog ikke, at det er umuligt at lære at læse på skærm. Faktisk ved vi ikke særlig meget om, hvad der sker, hvis vi sætter målrettet ind med eksplicit undervisning i at læse digitale tekster, forklarer han, og fortsætter: Der mangler simpelthen flere og grundigere undersøgelser af det.

Både Jesper Bremholm og Charlotte Reusch fremhæver, at det har været berigende at mødes i et horisontal-netværk, fordi det har givet mulighed for at undersøge udfordringerne i forhold til læsning af digitale tekster fra flere perspektiver. ”I netværket har vi drøftet, at vi ofte italesætter elever som digitale indfødte, men alligevel viser det sig ret ofte, at mange elever mangler viden om basale arbejdsrutiner ved computeren, og hvad det mere præcist er ved de digitale tekster, der kræver særlig opmærksomhed fra læserens side”, fortæller de.

Men tilbage til Læsø. På Læsø Skole i Byrum midt på øen fik netværkets medlemmer en spændende rundvisning og mulighed for at drøfte vilkår for at holde skole på en ø med skoleleder Karsten Sandau. Han fortalte blandt andet om overvejelser foranlediget af, at børneårgangene er små på Læsø – om hvordan skolen eksperimenterer med forskellige tilrettelæggelse for at kunne skabe gode sociale og faglige miljøer og samarbejdsmuligheder for alle elever. Rundturen sluttede i kantinen, hvor der hver dag er fællesspisning for alle skolens 108 elever og skolens personale. Netværket blev inviteret til at spise med og fik på den måde en helt konkret oplevelse af det fællesskab, skolen arbejder for at skabe. Til sidst mødte netværket skolens personale til et kort frokostpausemøde i personalerummet. Idekataloget blev præsenteret, og de grundlæggende udfordringer, der har inspireret det, blev genkendt og kommenteret af lærerne.