Aktuelt
Læsevejlederbrev 5, juni 2023
Solen skinner, året har været godt, og vi går snart på sommerferie.
Vi har i Nationalt Videncenter for Læsning (NVL) søsat nye projekter og åbnet et helt nyt videncenter, nemlig Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre læsevanskeligheder (NVOL). Det betyder, at vi nu er flere ansatte end tidligere, og vi formidler om flere emner. Det var den korte historie om livet i centeret.
Og den lidt længere er, at foråret jo også har budt på flere markante debatter om både læselyst, læsefærdigheder, chatbots, fritidsvaner og digitalisering. Når mediemøllerne drejer, fyger det med forslag til, hvor man bør sætte ind. Vores center er sat i verden for at samle, skabe og sprede viden om literacy. Vi er her for at sætte tingene i perspektiv og for at bidrage med velunderbyggede overvejelser. Derfor er vi ikke altid de første til at mene noget, når nye diskussioner kører – eller gamle tages op igen. Ikke fordi det skolepolitiske og samfundsmæssige ikke optager os, men fordi der er brug for grundige svar, når udfordringerne er komplekse, og fordi de svar skal komme i samarbejder mellem forskere, uddannere og fagprofessionelle. Alle jer, der arbejder med børn, unge og voksne i dagligdagen, og som gør en forskel.
Vi er netop i gang med at etablere nye samarbejder i tre satsninger, som bidrager med perspektiver på de emner, der rejser sig i debatten for tiden. Det skal I høre mere om nu: