Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Udgivelser

Børnelitteratur i en medietid. Mellemværender mellem litteraturteorier, udtryksformer og læsere

Børnelitteraturen ændrer sig i dialog med udviklingen af nye medier og digitale muligheder. Dette stiller krav til undervisere og formidlere af børne- og ungdomslitteratur. I Børnelitteratur i en medietid sættes fokus ind på netop dette felt, og gennem forskningsbaseret viden samt flere konkrete litterære eksempler besvarer bogen følgende spørgsmål:

  • Hvordan udvikler billedbøger, børneromaner, digitale fortællinger og ungdomslitteratur sig i en medietid?
  • Hvad siger aktuel forskning om børnelitteratur og litteraturundervisning i skolen?
  • Hvor er litteratur for børn og unge og litteraturdidaktikken på vej hen?

Bogen beskæftiger sig i særlig grad med det sansende element af læsning og litteraturundervisning, hvor fokus er på, hvad børnelitteratur gør, fremfor hvad den er. Derfor er de litterære tekster i bogen, der både består af nyklassikere samt helt nye værker, udvalgt på baggrund af skrift, billeder og lyd, som kan inspirere læseren til det sanselige møde med teksten.

Børnelitteratur i en medietid består af otte kapitler, som både er af teoretisk, analytisk og didaktisk karakter. Eksempelvis kan man læse om teoretiske udgangspunkter (kapitel 2), om en konkret intermedial analyse af den digitale fortælling NORD (kapitel 3) samt om det litteraturdidaktiske landskab (kapitel 7).

Bogen henvender sig til dansklærere i grundskolen, lærerstuderende samt studerende ved efter- og videreuddannelse.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Børnelitteratur i en medietid. Mellemværender mellem litteraturteorier, udtryksformer og læsere