Udgivelser
Didaktik, design og digitalisering
Didaktik, design og digitalisering handler om digitalt didaktisk design med brug af web- og mobilteknologi. Den sætter fokus på de muligheder og problemstillinger, som digitaliseringen bringer med sig i forhold til læring og kommunikation.
Bogen har tre dele: en teoretisk, en teknologisk og en praktisk. Den teoretiske del forklarer centrale begreber knyttet til design af digitale ressourcer og aktiviteter med henblik på undervisning, læring og faglig formidling. Den teknologiske del fokuserer på teknologi og interaktionsmuligheder for digitale ressourcer i form af web 3.0 og af e-bøger. Den praktiske del præsenterer fire konkrete cases, der tilsammen illustrerer væsentlige faktorer i konkret realisering af digitalt didaktisk design.
Bogen henvender sig især til forskere, undervisere og studerende i fag om it og læring på informations- og biblioteksvidenskabsstudier samt på læreruddannelser og efter- og videreuddannelser.