Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Udgivelser

Didaktik og socialisering i dagtilbud og indskoling, CURSIV, nr. 10

Dette nummer af skriftserien CURSIV har fokus på det småbørnspædagogiske område, der internationalt betegnes ”Early Childhood Education and Care”, og som dækker området 0-8 år, dvs. både dagtilbud og indskoling. De fem artikler har overvejende en didaktisk vinkel med hver deres fokus. Den første artikel af Stig Broström giver et didaktisk udkast til en teori og praksis, der medtænker æstetiske læreprocesser som modvægt til den udefra kommende målstyring og tendens til ensliggørelse og indsnævring af den pædagogiske praktiske mangfoldighed. Anders Skriver Jensens artikel handler om, hvordan samtidens uddannelsespolitiske strategier skaber et demokratisk underskud i forholdet mellem policy, forskning og praksis. I Ingelise Flensborgs artikel skrives der om den del af æstetiske læreprocesser, der benytter visuelle former i læring og symboldannende processer. Med Ole Henrik Madsens artikel gives en mulig sammenhæng mellem sprog, psykisk udvikling og socialitet. Afslutningsvis skriver Søren Nagbøl om børns civilisering og socialisering, hvor begreber som bevægelse, oplevelse og scenisk forståelse bliver sat i spil i analyser af småbørns livsbetingelser og trivsel i hverdagen.

Denne og tidligere udgivelser af CURSIV ligger frit tilgængelige her: http://edu.au.dk/forskning/publikationer/cursivskriftserie/.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Didaktik og socialisering i dagtilbud og indskoling, CURSIV, nr. 10