Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Udgivelser

Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser. Erfaringer fra deltagerorienteret uddannelsesudvikling og –forskning i praksis

Denne antologi bygger på forskning i forbindelse med en række deltagerinddragende forsknings- og udviklingsprojekter i Region Sjælland i perioden 2012-2015. Udgangspunktet for projekterne og dermed bogen har været de tilbagevendende bekymringer over mænds og drenges uddannelse, som har været i stort fokus de senere år, bl.a. med fortællinger om, at drenge er blevet uddannelsessystemets nye tabere med stort frafald, dårlig trivsel og manglende deltagelse som konsekvens.

Antologiens tilgang til udviklingen af uddannelsesinklusion har været en deltagerorienteret tilgang, hvor de involverede aktører både har været med til at skabe nye uddannelses- og inklusionstiltag samt udviklet nye perspektiver på håndteringen af udfordringerne i undervisningen, i skolens miljø og i de unges virkelighed. Med andre ord er det antologiens mål at forstå drenges uddannelsesdeltagelse ud fra de involverede aktørers perspektiver.

Bogen henvender sig til undervisere, vejledere og andre, der politisk, praktisk eller forskningsmæssigt er optaget af at forstå og arbejde med de komplekse udfordringer på området, samt studerende og forskere med interesse for køns betydning i uddannelse.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser. Erfaringer fra deltagerorienteret uddannelsesudvikling og –forskning i praksis