Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Udgivelser

Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode

Bogen præsenterer den pædagogiske metode ”fælles legemanuskripter”, hvis formål er at sikre, at alle børn har adgang til legefællesskaber med andre børn. I bogen fokuseres der primært på arbejdet i vuggestue og børnehave, men med enkelte justeringer kan metoden også anvendes i fritidshjem og skoler. Metoden går ud på, at hele børnegruppen systematisk introduceres til et udvalg af rollelege, som tilgodeser de enkelte børns aktuelle udviklingstrin og interesser, og den voksne guides i at indgå som aktiv deltager i aktiviteterne.

Det teoretiske fundament i bogen tager afsæt i en forståelse af leg som kompleks, mangesidet og af stor værdi for børn, og der hentes inspiration i sociokulturel læring, social identitet, zonen for opfordret handling og udviklingspsykologisk teori om leg. En central pointe i bogen er, at konteksten, herunder pædagogernes teoretiske tilgang, er afgørende for børnenes leg, og hvilke kompetencer de får mulighed for at udvikle. Den pædagogiske opgave er derfor at skabe en legekultur med en bred og rummelig zone for opfordret handling med voksne som aktive deltagere og med adgang til fælles fantasilege.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode