Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Udgivelser

Kommunikativa klassrumspraktiker. Tidig läs- och skrivundervisning

Hvordan kan didaktiske og metodiske tiltag bevirke, at de yngste elever lærer at skrive og læse samt anvende tekster, der kombinerer skrift, billede og lyd? Netop dette spørgsmål er, hvad Kommunikativa klassrumspraktiker. Tidig läs- och skrivundervisning centrerer sig omkring, da bogen præsenterer en række forskellige didaktiske værktøjer for sprog- og kundskabsudviklende arbejde i den tidlige læse- og skriveundervisning.

Som titlen afslører, er bogen skrevet på svensk, og derudover er den inddelt i tre dele. Del 1: “Didaktiske udgangspunkter” skaber grobund for bogens resterende dele ved at introducere didaktiske tilgange, som tager udgangspunkt i betingelser og muligheder for børns sprogudvikling, hvad angår læsning og skrivning.  
Del 2: “Klasserummet” koncentrerer sig om klasseundervisning  i praksis, både med fokus på kollektiv samt selvstændig skrivning og læsning. Eksempler på emner, der bringes i spil og diskuteres i denne del, er blandt andet stedsbaseret undervisning, kritisk tekstgennemgang samt børnelitteraturens potentiale.
Bogen afsluttes med del 3: “Klasserummet i verden”, som bringer læsning og skrivning i det lokale klasseværelse ind et bredere perspektiv. Her kan du blandt andet læse om, hvilken rolle skriften spiller for elevers fremtid samt samfundets bevaring og udvikling af demokratiet.

En gennemgående pointe gennem samtlige af bogens dele er at understrege undervisningens betydning for elevers læring og den rolle, lærere kan indtage heri.

Kommunikativa klassrumspraktiker. Tidig läs- och skrivundervisning henvender sig især til lærere, som underviser i 0.-3. klassetrin samt lærerstuderende.

 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Kommunikativa klassrumspraktiker. Tidig läs- och skrivundervisning