Udgivelser
Læseguiden - en guide til den særligt tilrettelagte undervisning
Læseguiden giver læreren ideer og metoder til at medtænke elevkompetencer, f.eks. elevens kognitive og personlige forudsætninger, almenviden og sprogforståelse, i sin tilrettelæggelse af læse- og skriveundervisningen.
Bogen ser nærmere på en 2., 4., 6. og 8. klasse og deres resultater fra de nationale test. Fra de fire klassetrin er der udvalgt ti elever, hvor ideer og metoder beskrives ud fra deres testresultater. Resultaterne bliver sammenholdt med iagttagelser fra undervisningen, der på forskellig vis undrede eller bekymrede dansklærerne.
Et centralt element i bogen er en værktøjskasse med redskaber, man kan bruge til iagttagelser af eleven og til gennemførelse af nogle af bogens mange ideer til undervisningen.
Læseguiden er en praksisrettet håndbog til den lærer, der står for den særligt tilrettelagte undervisning i skolen, men den kan også anvendes af skolepædagoger, lærerstuderende og andre, der beskæftiger sig med læse- og skriveundervisning i grundskolen.