Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Udgivelser

Læsepædagogen nr. 2, 2019

I dette nummer af Læsepædagogen belyser Trine Nobelius den store variation, der er i anvendelsen af den nationale ordblindetest, Ordblindetesten, som er udviklet af Undervisningsministeriet. Der er et stort spænd på andelen af ordblinde elever i landets kommuner, og der er variation i skolernes og kommunernes evne til korrekt at udpege elever, der skal testes med Ordblindetesten. Det er nemlig kun elever, som viser tydelige tegn på ordblindhed, der skal testes med Ordblindetesten.

I Thisted Kommune har de et anderledes ordblindetilbud end mange andre kommuner, da stort set alle kommunens ordblinde elever bliver diagnosticeret og optaget på Kompetencecenter for Læsning. De ca. 270 ordblinde elever i kommunen får årligt et kursus på deres egen skole, og eleverne bliver fulgt af konsulenter, der blandt andet underviser eleverne, rådgiver forældre, sparrer med læsevejledere og giver lærerne vejledning og kurser.

Artiklen Når undervisning i LST bliver til en inkluderende miljøindsats omhandler ordblindes muligheder for deltagelse i læringsfællesskabet med læse- og skriveteknologi som en naturlig del af undervisningen.

I Rudersdal Kommune har de haft gode erfaringer med Guided Reading, og de er derfor i gang med at udvikle Guided Writing som basal skrivedidaktik i indskolingen. Ambitionen er, at Guided Writing skal udgøre kernen i skriveundervisningen, og det skal være den måde, hvorpå børn lærer at skrive på alle klassetrin.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læsepædagogen nr. 2, 2019