Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Udgivelser

Læsepædagogen nr. 4, 2020

Den første artikel i dette nummer af Læsepædagogen beskriver, hvordan man kan forstå faglig udvikling i dansk og matematik hos elever med funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser. Som led i projektet Alle i Mål har lektor Michael Wahl Andersen og lektor Louise Rønberg i samarbejde med fire specialskoler i Københavns Kommune udviklet p-skaler, der skal fungere som et redskab til at beskrive, analysere og vurdere elevers udvikling.

På Munkebjergkonferencen i 2017 blev Dansborgskolen i Hvidovre inspireret til at oprette en læsepatrulje på skolen. Læsepatruljen består af lærere og ordblinde elever, der underviser andre ordblinde på skolen i digitale hjælperedskaber. Dette har blandt andet gjort, at eleverne er blevet bedre til at bruge de digitale redskaber, og at selvtilliden er vokset hos flere elever.

I artiklen Børnestavning i børnehaveklassen? præsenteres der resultater fra den første danske undersøgelse af effekten af børnestavning i 0. klasse. Undersøgelsen sammenligner undervisning med børnestavning ved brug af direkte støtte, indirekte støtte og almindelig klasseundervisning. Det tyder på, at børnestavning med it-oplæsningsstøtte har næsten det samme potentiale, som direkte støtte fra en lærer har.

Lars-Bjørn Kristensen er læsevejleder og SPS-koordinator, og han beskriver sit praktiske arbejde, og hvordan han forsøger at imødekomme elevernes behov på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læsepædagogen nr. 4, 2020