Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Udgivelser

Literacy og Læringsmål - i dagtilbud og børnehaveklasse

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet i dagtilbud, børnehaveklasse og skolefritidsordninger. Bogen forsøger at koble literacybegrebet med læringsmål, så der kan skabes en god pædagogisk praksis til fordel for alle børn. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis, hvor børnene er aktive og meningsskabende i deres literacy.

Bogen er den første i serien Literacy og læring i fokus. Serien stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb og implementere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet.

Serien henvender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og læsevejledere, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Literacy og Læringsmål - i dagtilbud og børnehaveklasse