Naturfag i et spændingsfelt. Kritiske perspektiver på aktuelle tendenser

Denne antologi inviterer til en kritisk dialog om og refleksion over, i hvilken retning naturfagene samt den naturfagsdidaktiske forskning bevæger sig hen, blandt studerende, undervisere og forskere på universiteter og professionshøjskoler samt naturfagslærere og pædagoger i praksis.

Der er syv kapitler i bogen. Første kapitel handler om, hvordan erhvervsliv og tilknyttede fonde i stigende omfang har indflydelse på naturfagsundervisningen, bl.a. med et stort fokus på teknologi og engineering med henblik på at få flere unge til at vælge STEM-uddannelser. I kapitel to undersøges det, hvorfor naturfag i skolen opererer mere konsensuspræget med viden og metoder, når naturvidenskabens arbejdsmetoder og erkendelsesmåder i høj grad er karakteriseret ved foranderlighed, kritik, debat og kontroverser, og forfatteren peger på vigtigheden af, at eleverne i naturfagsundervisningen får indblik i naturvidenskabens væsen som en del af deres almendannelse. Omdrejningspunktet i kapitel tre er elevernes forståelse i naturfag med afsæt i et udeskole-undervisningsforløb, hvor kapitlet gennemgår forløbet og forfatternes observationer af læreren og eleverne, og begreberne overfladelæring og dybdelæring inddrages for at skelne mellem traditionel naturfagsundervisning og en mere forståelsesbaseret naturfagsundervisning. Der er fokus på de senere års store indsats for at integrere teknologi som T’et i STEM i fjerde kapitel, og det pointeres, at integrationen blandt andet er sket for at udvikle elevernes dannelse, men forfatteren er kritisk over for denne integration, medmindre teknologien kan være med til at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. I kapitel fem peger forfatteren på, at der er et misforhold mellem intentionerne om feltarbejde i ministeriets fagbeskrivelser og de faktiske forhold i folkeskolen med ringe grad af feltarbejde i naturfagsundervisningen, hvor forskning viser, at feltarbejde bidrager positivt til elevernes motivation og læring. Forfatteren bag kapitel seks undersøger pædagogers praktiske erfaring med læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science, og det tyder på, at pædagogerne oplever problemer med temaet, og at de ikke føler sig kompetente på især science-området. Kapitel syv omhandler evaluering af naturfagsundervisning, og ifølge forfatteren har naturfagslærere svært ved at evaluere deres undervisning og elevernes læring, hvor en af de medvirkende årsager kan findes i en mangelfuld introduktion af det naturfaglige kompetencebegreb, der som målbegreb blev indført i folkeskoleloven i 2014 for at koordinere de danske målbegreber med de internationale.