Vi læser. Magasin om bøger, børn og læsning, 2018, nr. 3. Alinea

I Børns læsevaner og læsefærdigheder skriver Louise Rønberg, adjunkt på Københavns Professionshøjskole, om de to store læseundersøgelser, der udkom i 2017, nemlig Børns læsning 2017 og PIRLS 2016. Børns læsning 2017 er en undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden udarbejdet af Læremiddel.dk for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, mens PIRLS 2016 er en tilbagevendende undersøgelse af 4. klasseselevers læsekompetencer.

PIRLS 2016 viser en mindre tilbagegang i både drenge og pigers læsefærdigheder, og i Børns læsning 2017 svarer 30 procent af eleverne i 3.-6. klasse, at de sjældent eller aldrig læser, ligesom 40 procent af eleverne i 7. klasse svarer det samme. Ifølge Louise Rønberg er spørgsmålet derfor: hvordan kan vi som voksne motivere børnene og de unge til læsning? Her peges der på lærernes passion for læsning, inspiration fra PLC-vejledere og øvrige lærere sammen med både elevernes venner, fritidsinteresser og forældre, prioritering af fysiske bøger, makkerlæsning med højtlæsning og feedback samt fokus på frilæsning.

På en skole i Ballerup giver tyve minutters læsning på skolen hver dag året rundt i alle klasser store gevinster for eleverne, som får nemmere ved både at overskue svære fagtekster, at forstå matematikopgaver og at læse skønlitteratur. Det mener en bibliotekar og to læsevejledere i artiklen Læsebånd kræver helhjertet indsats. Heri peges der på, at læsebåndet kræver, at eleverne skal udfordres med hensyn til deres læsning, f.eks. skal de via et ark med spørgsmål forholde sig til, hvad man som læser forventer at lære af bogen, og hvilke ord der er svære at forstå. I artiklen gives fem gode råd til læsebåndet: 1. gør læsning til et fælles ansvar, 2. hent inspiration udefra, 3. fremstil læsekasser, 4. tag fem minutter fra hvert fag, og 5. få opbakning fra ledelsen.