Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Hvad er literacy i den tidlige barndom?

Catherine Snow (2008)

Hvad sker der, hvis man tænker forskelligartede opfattelser af, hvad literacy er, sammen? Og hvad sker der, hvis man samtidig forsøger at uddrage det bedste fra disse verdener i forhold til at forstå, hvordan børn udvikler deres læse- og skrivefærdigheder i børnehaven og i indskolingen? Det er disse spørgsmål, Catherine Snow jagter svarene på i artiklen "Hvad er literacy i den tidlige barndom?", der første gang blev trykt i 2008.

Før du læser artiklen:

Se speeddrawingen "Hvad er literacy?".

Noter derefter kort dine forventninger til:

1) Hvad du tror, Catherine Snows artikel handler om.
2) Hvordan den er opbygget.
3) Hvordan den vil argumentere for sine påstande.
4) Hvordan den vil være relevant for dit studie eller din profession.

Mens du læser artiklen:

Formuler de bud på, hvad literacy er, som falder dig ind, mens du læser Catherine Snows artikel.

Lav et tokolonnenotat undervejs, hvor du noterer de forskellige opfattelser af, hvad literacy er i den tidlige barndom. Noter, hvor opfattelserne adskiller sig fra hinanden, og hvad der er enighed om.

Se de to videoer med pædagogen Ann Mari Ulnits Lieberkind, og prøv at forholde dig til de overensstemmelser, der er mellem den praksis, som hun beskriver, og den forskningsmæssige viden og teori, som Catherine Snow formidler.

Efter du har læst artiklen:

Forhold dig igen til relevansen af artiklen i forhold til dit studie eller din profession.

Opsummer de vigtigste pointer i artiklen med dine egne ord.

Se videoen med Anders Skriver Jensen, og sammenlign din forståelse af artiklen med hans forståelse.

Læs de to kommentarer af Stine Fuglsang Engmose og Anders Skriver Jensen, og sammenlign de to perspektiver på Snows artikel med din forståelse af artiklen.

 

"Hvad er literacy i den tidlige barndom?" er skrevet af Catherine Snow. Den er oversat til dansk af Jacob Giese og redigeret af Søren Eefsen.

Catherine Snow er professor ved Harvard Graduate School of Education. Hun har skrevet en lang række artikler og bøger om børns sprog- og læseudvikling. Hun har også skrevet omfattende om læseforståelse, herunder blandt andet fokuseret på, hvordan børn får et større og bredere ordforråd.

Hun har været projektleder på to store nationale undersøgelser af læsning i USA. Begge har givet anledning til rapporter, der har fået opmærksomhed blandt læseforskere over hele verden. Det drejer sig om "Preventing Reading Difficulties in Young Children" fra 1998 og "Reading for Understanding: Toward an R&D Program in Reading Comprehension" fra 2002.