Literacy i et historisk perspektiv

Colin Lankshear og Michele Knobel (2007)

Fra begyndelsen af 1970’erne til 1990’erne ændrede literacy-begrebets profil og status sig markant. Udviklingen fandt især sted i de økonomisk veludviklede angloamerikanske lande, og det skete på tværs af uddannelsesinstitutioner. Processen er siden blevet forstærket af den teknologiske udvikling og den deraf følgende eksplosion inden for massekommunikation og digitale netværk.

Sådan indleder Colin Lankshear og Michele Knobel deres kapitel "Fra Læsing til New Literacies", der handler om udviklingen i brugen og forståelsen af literacy-begrebet.

Før du læser artiklen:

Læs introduktionen, som forsker Jesper Bremholm har skrevet.

Mens du læser artiklen:

Få styr på de vigtigste begreber i teksten. Brug refleksionsspørgsmålene under din læsning.

Nogle kritikere har kaldt literacy-krisen for en ’opfindelse’.

• Hvad kan argumentet være for det? Inddrag gerne danske forhold.
• Diskuter, og find argumenter for, at der kan være sammenhæng mellem et samfunds literacy-niveau og dets økonomiske udviklingsmuligheder.
• Kan literacy også hæmme udvikling?
• Diskuter, hvorfor internationale sammenligninger mellem landes uddannelsessystemer fylder så meget i den politiske debat i de enkelte lande – også i Danmark.
• Find danske eksempler på, at sprogbrugen har ændret sig fra ’læsning og skrivning’ til ’literacy’, fx i bogtitler, konferencer og forskningsprojekter. Find også eksempler på, at det ikke er tilfældet.
• Diskuter, hvad det indebærer at bruge begrebet ’literacy’ i stedet for ’ læsning og skrivning’.

Brugen af ’literacy’-begrebet sker i Danmark med en forsinkelse på 20-30 år i forhold til lande som Australien, England, USA m.fl.

• Hvorfor det?
• Kan du finde andre eksempler på tendenser i skoleverdenen, som kommer til Danmark med en tilsvarende forsinkelse?

Lav en kort beskrivelse af, hvad ’sociokulturel’ betyder.

• Diskuter, hvilke praktiske konsekvenser et sociokulturelt sprogsyn har i konkret undervisning.
• Lav en liste over de ti vigtigste kulturelle emner, begivenheder eller værker, som et moderne menneske bør have kendskab til. Diskuter din liste med en medstuderende eller en kollega og undersøg, hvilke værdier I hylder.

Hvilke ændringer i moderne arbejdsliv har med literacy at gøre?

• Find eksempler på jobfunktioner med nyt literacy-indhold, og diskuter, hvad det betyder for skolens literacy-undervisning.
• Diskuter begrebet ’powerful literacy’ - hvad betyder det?
• Kom også med eksempler på mere og mindre magtfulde literacies.

I kapitlet bliver beskrivelsen af literacy-begrebet meget bredt. Det bliver næsten synonym med ’kompetence’ (se også kommentarerne).

• Er literacy-begrebet så stadig brugbart og meningsfuldt?
• Kan vi lave en dansk definition, som er mere præcis?

Diskuter, hvilke digitale literacy-kompetencer børn og unge bør have i fremtiden.

• Diskuter begrebet ’kritisk literacy’.
• Lav en kort beskrivelse af henholdsvis det ontologisk og det paradigmatisk nye ved nye literacies.
• Kom med eksempler på de ontologisk nye literacies. Brug evt. de sidste sider i Peter Heller Lützens artikel ”Literacy – et samlet blik” (KvaN 99, 2014).

"Fra læsning til nye literacies" er skrevet af Colin Lankshear og Michele Knobel. Den er oversat til dansk af Mette Bak Bjerregaard og redigeret af Peter Heller Lützen.

Colin Lankshear er adjungeret professor i sprog og literacy ved flere universiteter i Australien og Canada. Lankshear har været ansat som forsker og underviser ved universiteter i bl.a. Auckland i New Zealand og Queensland i Australien. Han er forfatter til en række bøger og artikler om literacy, diskursteori og læring, mange af dem sammen med Michele Knobel.

Michele Knobel er professor ved Montclair University i USA med speciale i sprog og tidlig literacy. Knobel har tidligere arbejdet som lærer i Australien og har været tilknyttet en række australske universiteter som forsker og underviser. Hun er forfatter til en række bøger og artikler om literacy, mange af dem sammen med Colin Lankshear.