Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Literacy og sprog

David Barton (2007)

I det oversatte kapitel undersøger Barton, hvordan man kan forstå literacy og sprog som begreber. Kapitlet stammer fra bogen An Introduction to the Ecology of Written Language (dansk: Literacy: Introduktion til det skrevne sprogs økologi) i den udvidede andenudgave fra 2007 (oprindeligt 1994). Bogen beskæftiger sig blandt andet med de seneste års udviklinger og forskning inden for literacy, som har bidraget til en ny forståelse af begrebet i kraft af øget brug af digitale medier, tværkulturel mangfoldighed og nye uddannelsespolitikker.

Før I læser artiklen:

Læs introduktionen af Bettina Buch.

Mens I læser artiklen:

Få styr på de vigtigste begreber i teksten. Du kan bruge refleksionsspørgsmålene under din læsning:

  • Hvad er et strukturelt sprogsyn? Hvad er et konstruktivistisk? Noter træk ved de to sprogsyn.
  • Hvilke sproglige registre benytter I hver især i løbet af en almindelig dag? Tænk på, at de både kan være mundtlige og skriftlige. Hvilke situationer er de knyttet til? Noter eksempler på ord og vendinger, man bruger i de forskellige registre.
  • Hvilke skriftlige genrer benytter I typisk i løbet af en almindelig dag?

Efter I har læst artiklen:

Diskuter, hvilke diskursfællesskaber I hver især indgår i.

Lav en mini-diskursanalyse af jeres eget uddannelsessted. Hvilke normer for adfærd og sprogbrug kendetegner det? Gør evt. det samme med et praktiksted, I har været i som led i uddannelsen.

Find eksempler på forskellige tekstgenrer fra jeres egen dagligdag. Mindst en af dem skal være et undervisningsmiddel – enten til jeres egen uddannelse eller til skoleelever. Analyser dem på samme måde, som Barton gør: ud fra teksttræk og de subjektpositioner, som de inviterer til.

Læs Thomas Thurahs kommentar til Bartons artikel, og find eksempler på redundans hos Barton.

Diskuter, om man kan lave helt redundans-frie tekster. Forsøg evt. med en tilfældig tekst, I har foran jer – og fjern de redundante elementer.

Kom med eksempler på ’oppositionelle læsninger’, altså at man læser imod tekstens intention. Diskuter udtrykket ”at læse, som Fanden læser Biblen”.

Se videoerne med Lene Storgaard Brok og Birgit Lundemann Street. 

 

"Literacy og sprog" er skrevet af David Barton. Teksten er oversat til dansk af Charlotte Schaar/EasyTranslate og redigeret af Peter Heller Lützen og Jacob Spangenberg. Artiklen er kapitel 5 i andenudgaven af bogen Literacy: An introduction to the Ecology of Written Language fra 2007 skrevet af Barton.

David Barton er professor emeritus ved Department of Linguistics and English Language, Lancaster University. Barton tilhører den sociokulturelle retning inden for literacy-forskningen med sprog og lingvistik som hans forskningsfelter. Af udgivne publikationer af Barton kan nævnes Beyond Communities of Practice (redigeret med Karin Tusting, 2005), Letter Writtings as a Social Practice (redigeret med Nigel Hall, 2000) og Local Literacies: Reading and Writing in One Community (med Mary Hammilton, 1998).