Digital læsning og fagportaler

Mødet med ny viden i skolen foregår i stigende grad i form af digital tekst, fordi kommunerne siden 2017 har været forpligtede på at stille digitale læremidler til rådighed for skolerne. Mange kommuner abonnerer på fagportaler fra et eller flere forlag. En fagportal kan beskrives som et komplekst og ikke nødvendigvis entydigt læremiddel (Gissel & Skovmand, 2018) og indeholder typisk mange forskellige teksttyper formidlet med mange forskellige modaliteter, ligesom den lægger op til forskellige former for reception (fx læsning, lytning og billedafkodning) og interaktion (fx besvarelse af opgaver, test og chat).

Hvad fagportalens indtog i klasseværelset gør ved fagene, er undersøgt i flere faglige kontekster (Gissel, 2021; Pietas, 2021). Det er imidlertid ikke tilstrækkelig undersøgt, hvad der sker med læsepraksisserne i fagene. Spørgsmålene er mange: Hvordan underviser lærerne i det at læse tekster, der præsenteres i en fagportal? Hvem læser? Hvor og hvornår læser de? Hvordan bringes teksten på fagportalen i spil i forhold til andre sproglige aktiviteter og modaliteter i undervisningen? Samarbejder eleverne om at læse teksterne, og hvordan foregår det? Kan man følge elevernes læsesti? Hvad gør eleverne, når de ikke forstår det, de læser? Hvilke læsestøttende tiltag er inkorporeret i fagportalerne, og bringes de i anvendelse? Og hvilke læseudfordringer og læsemuligheder oplever lærere og elever selv som væsentlige, når læremidlet er en fagportal?

Læsning på digitale enheder er noget andet end såkaldt analog læsning. En tidligere kortlægning viser blandt andet, at digital læsning er præget af diskontinuitet – eleverne skimmer og browser, når de skal søge information (Brok, Lund, & Køhler, 2017). Det peger mod, at læreropgaven forandres, når læsningen bliver digital.

Delgado et al. (2018) har i et metastudie fundet, at læseforståelse afhænger af det medie, teksten læses i, og at læsning på skærm ikke fører til lige så god forståelse som læsning på papir. Det understøttes også af senere nordisk og international forskning. McVicker (2019) anbefaler fx, at lærere tilbyder muligheder for, at eleverne læser både digitalt og analogt, fordi den enkelte elev kan have stærke præferencer, der påvirker interesse og motivation for læsning, Lim og Toh (2020) peger på betydningen af undervisning i både læsestrategier og betydningen af forskellige multimodale tegnsystemer, og Stenseth (2021) viser, at der er betydelige distraktionsfaktorer, når elever læser på digitale enheder, og at eleverne har udfordringer i forhold til at regulere deres læsning. Hvad der sker med læsningen i et klasserum, hvor læremidlet er en digital fagportal, er der imidlertid ikke særlig meget viden om.

Danskfaget er skolens største fag, og dansklæreren har ansvaret for kompetenceområdet læsning. Literacy og dermed læsning er dog centralt i alle fag og kræver fagspecifikke strategier som vist med begrebet disciplinary literacy (Shanahan & Shanahan, 2008; 2012; Gilles et al., 2013). Kulturfagene historie og kristendomskundskab er tekstprægede fag, der fordrer kritisk læsning (Cinnamon et al., 2021; Hughes, 2021). Ligesom i danskfaget er der i disse fag derudover et dannelsessigte, der kan relateres til betydningen af forståelsesdimensionen i tekstarbejde, der jævnfør ovenstående er udfordret, når eleverne læser digitalt. Det taler for at undersøge læsepraksisser i netop disse fag.

Overordnet anvendes to metoder i projektet: kortlægning af eksisterende viden samt antropologisk funderet undersøgende feltarbejde. Kortlægningen har særligt fokus på nyere nordisk udviklings- og forskningsviden, der er fagfællebedømt. Det undersøgende feltarbejde foretages med udgangspunkt i forbløffende praksis-metodik (Fink-Jensen, 2012; Hastrup, 1992; Hasse, 2011).

Brok, L. S., Lund, H. R., & Køhler, A. S. (2017). Kortlægning. Læsning på digitale enheder. Nationalt Videncenter for Læsning.

Cinnamon, S. A., Rivera, M. O., & Sellers, H. K. D. (2021). Teaching disciplinary literacy through historical inquiry: Training teachers in disciplinary literacy and historical inquiry instructional practices. The Journal of Social Studies Research, 45, 241-252.

Delgado, P., Vargas, C., Ackerman, R., & Salmerón, L. (2018). Don’t Throw Away Your Printed Books: A meta-analysis on the effects of reading media on reading comprehension. Educational Research Review, 25, 23-38.

Fink-Jensen, K. (2012). Forbløffelse som udgangspunkt for forskning i musikpædagogiske praksisser. Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 14, 237-264.

Gilles, C., Wang, Y., Smith, J., & Johnson, D. (2013). “I’m No Longer Just Teaching History.” Professional Development for Teaching Common Core State Standards for Literacy in Social Studies. Middle School Journal, 44(3), 34-43.

Gissel, S. T., & Skovmand, K. (2018). Kategorisering af digitale læremidler. En undersøgelse af didaktiske, digitale læremidlers karakteristika. Læremiddel.dk.

Gissel, S. T. (2021). Læreres brug af digitale fagportaler i L1-undervisningen. Norsk Pedagogisk Tidsskrift 3-2021, Årgang 105, s. 282-295.

Hasse, C. (2011). Kulturanalyse i organisationer. Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser. København: Samfundslitteratur.

Hastrup, K. (1992). Det antropologiske projekt om forbløffelse. København: Gyldendal.

Lim, F. V., & Toh, W. (2020). How to teach digital reading? Journal of Information Literacy, 14(2), 24-43.

McVicker, C. J. (2019). Plugged and Unplugged Reading: Studying the Preferences of Readers. The Reading Teacher, 72(6), 731-740.

Pietas, J. (2021). Historieundervisning og fagportaler. Radar – Historiedidaktisk Tidsskrift.

Runestad, A. K. S. (2018). Pedagogiske skjermtekster i begynneropplæringa i et literacyperspektiv. Norsk Pedagogisk Tidsskrift, 4-2018, Årgang 102, 325-339.

Shanahan, T., & Shanahan, C. (2008). Teaching disciplinary literacy to adolescents: Rethinking content-area literacy. Harvard Educational Review, 78(1), 40-59.

Shanahan, T., & Shanahan, C. (2012). What is disciplinary literacy and why does it matter? Topics in Language Disorders, 32(1), 7-18.

Stenseth, T. (2021). Når målet er læring – har elevene gode nok digitale leseferdigheter? Norsk Pedagogisk Tidsskrift 1–2021, Årgang 105, s. 4-16.

Støle, H., Mangen, A., & Schwippert, K. (2020). Assessing children's reading comprehension on paper and screen: A mode-effect study. Computers & Education, 151.

Fra Nationalt Videncenter for Læsning:

Charlotte Reusch, projektleder

Fra Læremiddel.dk:

Stig Toke Gissel, Læremiddel.dk/UCL

Fra professionshøjskolerne:

Malene Jensen, Absalon

Marianne Oksbjerg, UCN

Dorthe Carlsen, UC SYD

Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Søren Riis, KP

Øvrige deltagere

Jens Jørgen Hansen, SDU

Historiefaget på fagportalerne

Historiefagets tekster er både mangfoldige og ganske vanskelige at læse. Marie Birkkjær Jacobsen, cand.mag. i historie, med en bachelor i nordisk sprog og litteratur har i foråret 2023 været tilknyttet projektet Digital læsning og fagportaler. Hun har i den forbindelse kigget nærmere på, hvilke tekster og læseopgaver eleverne møder på fagportaler i historieundervisningen på mellemtrinnet. Maries undersøgelse fokuserer på, hvordan to temaer fra historiekanonen fremstilles på de dominerende fagportaler. Her kan du læse, hvad hun har fundet ud af.