Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Projekter

Gramma3

Hvordan praktiseres grammatikundervisning i skolens tre største sprogfag?

Grundskolens grammatikundervisning udgør en nøgle for børn og unges udvikling af blandt andet stærke skriftsprogskompetencer, men det er forskningsmæssigt underbelyst, hvordan grammatikundervisning praktiseres i danske klasserum i de fag, der har sprog som et væsentligt genstandsfelt. Studiet udvikler derfor viden om, hvordan undervisning i sprog praktiseres og forstås af lærere og elever i grundskolens tre største sprogfag, dansk, engelsk og tysk.

  • Om projektet

    Skolen uddanner til samfundet, og gode sprogkompetencer er væsentlige i det 21. århundrede for den enkeltes deltagelsesmuligheder i fag, deres uddannelsesmuligheder og deres livsmuligheder. Børn og unge har brug for at lære at kommunikere adækvat i en række forskellige situationer i og uden for skolen og på flere sprog. Den teknologiske udvikling har også styrket nødvendigheden af, at den enkelte udvikler gode sprogkompetencer for at kunne deltage i det 21. århundredes kommunikationsformer

    Nationalt er det empirisk underbelyst, hvordan grammatikundervisning praktiseres og forstås i grundskolen. Vi ved ikke, hvordan der undervises i grammatik i danske klasserum, og hvilke eventuelle ligheder og forskelle der er mellem grammatikundervisningen i de tre fag, hvor sprog udgør et centralt genstandsfelt. Vi har i Danmark ikke studier, der har undersøgt lærerperspektiver på grammatikundervisning, og vi har ikke studier, der har undersøgt børne- og ungeperspektiver på grammatikundervisning. Derfor sætter projektet fokus på, hvordan grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk praktiseres.

    Det empiriske grundlag for studiet finder sted på 7. og 8. klassetrin, et klassetrin, hvor tyskfaget ikke længere er et helt nyt fag med de særlige forhold, der vil gælde, når elever skal tage de første skridt ind i et nyt sprog, og samtidig det trin, hvor afgangsprøverne i de tre fag forventeligt endnu ikke dominerer hverdagen i faget.

    Forskningsspørgsmålet lyder:

    Hvordan praktiseres grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag dansk, engelsk og tysk?

    Spørgsmålet belyses inden for et fokuseret etnografisk forskningsdesign og i diskussion med eksisterende internationale studier.

    Vidensbidraget sker på tre måder: Studiet bidrager med aktuel viden om, hvordan grammatikundervisning praktiseres og forstås og kan udvikles på både et teoretisk og konkret fagdidaktisk plan. Studiet angår også læremidler (herunder læringsplatforme og portaler) og deres rolle i grammatikundervisning, og derfor bidrager studiet også med ny viden om læremidlers sprogteoretiske og didaktiske affordans. Da studiet er tværfagligt og anskuer grammatikundervisning på tværs af sprogfagene, bidrager studiet desuden med ny og værdifuld viden, der vil få en central impact på udviklingsmuligheder i fagene, herunder for samarbejdsmuligheder mellem faglærere. En større intern forståelse for hinandens praksisser vil bidrage til, at elevers sprogkompetencer kan støttes i grundskolen. Derved er studiet også helt centralt for UC-sektoren, både for læreruddannelse og eftervidereuddannelse.

  • Teoretisk ramme

    Selvom begrebet ”grammatik” kræver et omfattende definitionsarbejde, er det med overlæg, at vi vælger dette begreb og ikke fx ”sprog” som genstand for vores undersøgelsesinteresser. Vi undersøger ikke al undervisning i og med sprog i skolen, i stedet undersøger vi specifikt, hvad der sker, når sprog gøres til genstand for undersøgelser og eksplicit undervisning i skolens sprogfag. Vi trækker dermed på den i sprogvidenskaben centrale skelnen mellem sprog som system på den ene side og sprogbrug eller kompetence på den anden side (Saussure, 1970; Chomsky, 1965). Selvom dette skel udmøntes forskelligt i både sprogteori og -undervisning, er det denne grundlæggende skelnen, der gør, at man er i stand til isoleret at studere, hvordan sprog skaber betydning, er struktureret og fungerer som mellemmenneskelig kommunikation og at gøre disse forskellige aspekter af sproget til genstand for systematiske, videnskabelige undersøgelser. Med denne skelnen vil vi derfor overordnet definere grammatikundervisning som undervisning, der har sprog som indhold og genstandsfelt, og altså som en undervisning, hvor forskellige aspekter af sprog og sprogbrug eksplicit gøres til genstand for undersøgelse og undervisning. Denne undervisning kan inddrage alle sprogets aspekter og dermed angå brug, betydning og regelmæssigheder, og disse kan igen angå alle sproglige fænomener fra lyd og bogstaver til tekster og kontekster.

    Gramma3 tager således udgangspunkt i et bredt grammatikbegreb for at kunne identificere de forskellige praksisser for måder, der kan undervises i grammatik på i skolen, herunder hvilke sproglige niveauer, der er impliceret og hvordan. Grammatikbegrebet er derved også informeret af empiriske forhold og vores forhåndskendskab til bredden i, hvordan sprog og sprogbrug gøres til genstand for undersøgelse og undervisning i grundskolens tre største sprogfag. Grammatik forstår vi i projektet grundlæggende som et metasprog om sprog, og det er et metasprog, der ikke alene involverer de to niveauer morfologi og syntaks, men også tekst og kontekst, hvor tekst, som citeret af Myhill (2018) er ”a process of meaning making in context” (Halliday & Matthiesen, 2004, p. 20). Vi placerer os ikke inden for systemisk funktionel grammatik, men bruger et bredt grammatikbegreb, der blandt andet er formuleret inden for denne tradition for at kunne få øje på praksisser i klasserum, der også kan tage højde for, at L1-fag i grundskolen blandt andet bestemmes som et tekstfag (Berge, 2005; 2012; Krogh et al., 2017), hvor et metasprog om sprog involverer andre niveauer end sætningen. Med multilevel adresserer vi derved alene, at grammatikbegrebet involverer flere sproglige niveauer (under, på og over sætningsniveau), og at det også kan inkludere kontekstniveauet, uden at studiet dermed placerer sig inden for en bestemt teoridannelse.   

  • Studiets design

    Studiet er etnografisk på den specifikke måde, at vi, som Green og Bloome (2004) beskriver det, anlægger et perspektiv på et aspekt af fag og praksisser. Vi arbejder således med en fokuseret etnografi, hvor det særlige aspekt, vi undersøger, er grammatikundervisning (Knoblauch, 2005). Vi undersøger det eksplorativt, og designer studiet med en tidsmæssig åbenhed, så vi har mulighed for at se nok eksempler på det, vi vil undersøge.

    Vi ønsker også at undersøge, hvordan lærere og elever forstår grammatikundervisning. Derfor anvender vi det kvalitative forskningsinterview som undersøgelsesmetode (Brinkmann & Kvale, 2015; Harrits, Petersen & Halkier, 2012).

    I studiet udarbejder vi tre reviews over eksisterende internationale studier af grammatikundervisning i henholdsvis L1, L2 og L3.

    For at undersøge forskningsspørgsmålet inden for det valgte etnografiske forskningsdesign vælger vi tre skoler ud i Øst- og fire i Vestdanmark og følger enten en 7. klasse eller en 8. klasse tæt - på hver skole. Vi er interesserede i at sammenligne praksisser mellem fag; praksisser, vi på denne måde kan undersøge også med et klassetrin-udvidet perspektiv. 

    Valget af skoler sker ud fra et ønske om variation i måder at praktisere grammatikundervisning på, så vi med de i alt syv cases kan sikre en genkendelighed. Vi vælger derfor skoler ud fra to kriterier: 1) skoleprofil i forhold til organisering af undervisning samt 2) elevsammensætning. Selvom vi ved, at læreren har betydning for måder, grammatikundervisning praktiseres på, kan vi ikke vælge cases ud fra varians på lærerniveau. Derimod undersøger vi lærerperspektiver som en del af studiet gennem interviews. 

    Vi foretager feltarbejde i dansk-, engelsk- og tyskundervisningen i den samme klasse, hvilket styrker muligheden for at undersøge ligheder og forskelle mellem måder, som grammatikundervisning foregår på – også set med elevperspektiv – ligesom det styrker muligheden for at undersøge og diskutere teamsamarbejde. Vi organiserer dataindsamlingen, så der i hver klasse er en danskdidaktisk forsker eller vidensmedarbejder. En tyskdidaktiker og en engelskdidaktiker vil i både Øst og Vest fungere som flyvende observatører (Cole, 1991).

    Vi indsamler altså forskellige typer af data for at besvare vores forskningsspørgsmål:

    1) Observationer og artefakter fra felten. Med udgangspunkt i vores sprogteoretiske grundlag vil vi fastlægge et antal observationskategorier, som vi observerer og fastholder. Observationskategorier fastlægges primo 2018 og udrulles efter en kort pilotfase som dataindsamlingsmetode på tværs af observatører og skoler i projektet. I forbindelse med observationer i de deltagende klasser indsamler vi også relevante artefakter som læremidler og elevproducerede tekster. De indsamlede data underlægges en flerfaset kodning, hvor forskellige observatører koder forskellige data, indtil relevante og tværgående kodningskategorier fremstår. Når kodningskategorierne er fastlagt kan vi vælge at supplere data med flere observationer for at sikre, at kodningskategorierne er relevante og dækkende, eller om nye eller reviderede kategorier er nødvendige. Dataindsamlings- og dataanalyseprocessen tilrettelægges altså som et kollaborativt arbejde, hvor interkoderreliabilitet og kodningsvaliditet løbende testes og indgår i et dialektisk forhold med både teori og praksis (Cohen, Manion & Morrison, 2007; Jacobsen, 2012).

    I bearbejdningen af data forventer vi også at udvælge ’key incidents’ (Erickson, 1986, p. 108; Kroon & Sturm, 2000, p. 564; 2007, p. 103).

    2) Optagelser af udvalgte lektioner med henblik på kodning. Vi filmer udvalgte lektioner med Iris Connect-udstyr, som er udviklet til optagelse af undervisningssituationer i klasserum.

    3) Interviews med lærere og elever i projektet. Vi udarbejder både spørgeguides til semistrukturerede lærerinterviews og elicitationsteknikker (fx vignettemetoden) til fokusgruppeinterviews med elever, begge dele med udgangspunkt i observationer fra undervisningen. Spørgeguides og vignetter anvendes på tværs af observationsskoler i projektet. Interviewdata udskrives og analyseres, kodning undergår samme kontrol som observationsdata (Cohen et al., 2007; Jacobsen, 2012).

    I hver klasse er minimumstimetallet fordelt på fag (forholdsvis ift. fordeling af lektioner): dansk 20 lektioner, engelsk 8 lektioner og tysk 8 lektioner. Minimumstimetallet sikrer en robusthed i datasættet, og den tidsmæssigt åbne periode sikrer mulighed for at se eksempler på det, vi ønsker at undersøge, og eventuelt sikre saturation i forhold til at kunne pege på mønstre i måder grammatikundervisning praktiseres på. Lærerinterviews vil ligge sidst i dataindsamlingen, hvilket giver mulighed for at fremlægge foreløbige mønstre for de deltagende lærere og på denne måde støtte genkendelighed. 

  • Projektdeltagere

    Projektledelsesgruppe:

    Mette Vedsgaard Christensen, ph.d., docent, programkoordinator Literacy, VIA, mvc@via.dk

    Kristine Kabel, ph.d., lektor, Forskningsprogram for Skole, Uddannelse og Vejledning, KP, krka@kp.dk

    Lene Storgaard Brok, ph.d., videncenterleder, Nationalt Videncenter for Læsning, lsb@kp.dk 

    Deltagere fra Øst (UCC):

    Hanne Møller, ph.d., lektor, Forskningsprogram for Skole, Uddannelse og Vejledning, KP, ham@kp.dk

    Søren Martin Vestergaard Riis, lektor i dansk, LU, KP, svr@kp.dk

    Lilian Rohde, lektor i engelsk, LU, KP, lr@kp.dk

    Kirsten Bjerre, lektor i tysk, LU, KP, kbj@kp.dk

    Deltagere fra Vest (VIA):

    Inger Maibom, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Silkeborg og Forskningsprogram for Literacy, VIA, im@via.dk

    Ida Gyde, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Literacy, VIA, ig@via.dk

    Grete Dolmer, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Literacy, VIA, gedo@via.dk

    Peter Fregerslev, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Literacy, VIA, fr@via.dk

    Kathrin Bock, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Silkeborg og Forskningsprogram for Literacy, VIA, kboc@via.dk

    Juljana Gjata Hjorth Jacobsen, ph.d., adjunkt i tysk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Sprogpædagogisk Praksis, VIA, jghj@via.dk

    Hanne Wacher Kjærgaard, ph.d.-studerende, lektor i engelsk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Sprogpædagogisk Praksis, VIA, hwk@via.dk (fra sommer 2018)

    Nanna Jørgensen, lektor i engelsk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Sprogpædagogisk Praksis, VIA, najo@via.dk

    Deltagere fra Nationalt Videncenter for Læsning:

    Jacob Spangenberg, akademisk medarbejder, jacs@kp.dk

    Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, hrlu@kp.dk

  • Referencer

    Andrews, R. (2010). Teaching sentence-level grammar for writing: The evidence so far. In Locke, T. (Ed.), Beyond the grammar wars (pp. 91-108). New York & London: Routledge.

    Andrews, R., Torgerson, C., Beverton, S., Freeman, A., Locke, T., Low, G., & Zhu, D. (2006). The effect of grammar teaching on writing development. British Educational Research Journal, 32(1), 39-55.

    Berge, K. L., Skar, G. B., Matre, S., Solheim, R., Evensen, L., & Thygesen, R. (2017). Introducing teachers to new semiotic tools for writing instruction and writing assessment: Consequences for students’ writing proficiency . Assessment in Education: Principles, Policy & Practice, 24(3), 1-20. doi: https://doi.org/10.1080/0969594X.2017.1330251

    Beuchert, L. V., & Nandrup, A. B. (2015). The Danish national tests: A practical guide. ( No. 25). Aarhus: Aarhus University.

    Boivin, M.-C. (2018). A review of the current empirical research on grammar instruction in the francophone regions. L1 Educational Studies in Language and Literature, pp. 1-48.

    Boivin, M.C., Fontich, X., Funke, R., García-Folgado, M.-J., & Myhill, D. (2018). Working on grammar at school in L1 education: empirical research across linguistic regions. Introduction to the special issue. L1 Educational Studies in Language and Literature, pp. 1-6.

    Brandt, D. (2015). The rise of writing: Redefining mass literacy. Cambridge: Cambridge University Press.

    Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S. S., & Skyggebjerg, A. K. (Eds.). (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Univsersitetsforlag.

    Brinkmann, S., & Kvale, S. (2015). InterViews: Learning the craft of qualitative research interviewing. Thousand Oaks: Sage.

    Cohen, L., Manion, L., & Morrison, K. (2007). Research methods in education. New York & London: Routledge.

    Erickson, F. (1977). Some approaches to inquiry in school-community ethnography. Anthropology & Education Quarterly, 8(2), 58-69.

    Fearn, L., & Farnan, N. (2007). When is a verb? Using functional grammar to teach writing. Journal of Basic Writing, 26(1), 63-87.

    Fontich, X., & García-Folgado, M.-J. (2018). Grammar instruction in the Hispanic area: The case of Spain with attention to empirical studies on metalinguistic activity. L1 Educational Studies in Language and Literature, pp. 1-39.

    Funke, R. (2018). Working on grammar at school: Empirical research from German-speaking regions. L1 Educational Studies in Language and Literature, pp- 1-39.

    Guasch, O. (2013). Interlinguistic reflection on teaching and learning languages. In: Arnau, J. (Ed.), Teaching languages in a multilingual context. The Catalan case (pp. 15-30). Clevedon, UK: Multilingual Matters.

    Graham, S., & Hebert, M. (2010). Writing to read: Evidence for how writing can improve reading. A carnegie corporation time to act report. Washington, DC: Alliance for Excellent Education.

    Graham, S., & Perin, D. (2007). Writing next: Effective strategies to improve writing of adolescents in middle and high schools – A report to Carnegie Corporation of New York. Washington, DC: Alliance for Excellent Education.

    Green, J., & Bloome, D. (2004). Ethnography and ethnographers of and in education: A situated perspective. In Flood J., Lapp D., & Heath S. B. (Eds.), Handbook of research on teaching literacy through the communicative and visual arts. New York: Macmillan Publishers.

    Grossman, P., Loeb, S., Cohen, J., & Wyckoff, J. (2013). Measure for measure: The relationship between measures of instructional practice in middle school English language arts and teachers’ value-added scores. American Journal of Education, 119(3), 445-470.

    Harrits, G. S., Petersen, C. S., & Halkier, B. (2012). Indsamling af interviewdata. In Andersen, L. B., Hansen, K. M., & Klemmensen, R. (Eds.), Metoder i statskundskab (pp. 144-172) Hans Reitzels Forlag.

    Hasan, R. (2014). Towards a paradigmatic description of context: Systems, metafunctions, and semantics. Functional Linguistics, 1(9), 1-54.

    Haukås, Å, Malmqvist, A., & Valfridsson, I. (2016). Sprachbewusstheit und fremdsprachenlernen. Inwiefern fördert die grammatik in skandinavischen DaF-lehrwerken die sprachbewusstheit der lernenden? Zeitschrift Für Interkulturellen Fremdsprachenunterricht, 21(2), 13-26.

    Hudson, R. (2004). Why education needs linguistics (and vice versa). J. Linguistics, (40), 105-130. doi:10.1017/S0022226703002342

    Jacobsen, M. L. F. (2012). Kvalitativ analyse: Kodning. In Andersen, L. B., Hansen, K. M., & Klemmensen, R. (Eds.), Metoder i statskundskab (pp. 173-187). København: Hans Reitzels Forlag.

    Jones, S., Myhill, D., & Bailey, T. (2013). Grammar for writing? An investigation of the effects of contextualised grammar teaching in students' writing. Reading and Writing, 26(8), 1241-1263. doi:10.1007/s11145-012-9416-1

    Kabel, K. (2017). Hvad gør hvilken grammatik godt for? In Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S. S., &  Skyggebjerg, A. K. (Eds.), Læremidlernes danskfag (pp. 130-159). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

    Klette, K., Blikstad-Balas, M., & Roe, A. (2017). Linking instruction and student achievement: Research design for a new generation of classroom studies. Acta Didactica, 11(3), 1-19. doi: http://dx.doi.org/10.5617/adno.4729

    Knoblauch, H. (2005). Focused ethnography. Forum Qualitative Sozialforschung, 6(3). doi: https://doi.org/10.1017/CBO9781107415324.004

    Kroon, S., & Sturm, J. (2000). Comparative case study research in education: Methodological issues in an empirical-interpretative perspective. Zeitschrift für Erziehungswissenschaft, 3(4), 559-576.

    Kroon, S., & Sturm, J. (2007). International comparative case study research in education: Key incident analysis and international triangulation. In Herrlitz, W., Ongstad, S., & van de Ven, P. (Eds.), Research on mother tongue education in a comparative international perspective: Theoretical and methodological issues (pp. 99-117). Amsterdam: Rodopi.

    Macken-Horarik, M., Sandiford, C., Love, K., & Unsworth, L. (2015). New ways of working 'with grammar in mind' in school english: Insights from systemic functional grammatics. Linguistics and Education, 31, 145-158. doi: http://dx.doi.org/10.2016/j.linged.2015.07.004

    Myhill, D. (2010). Rythm and blues: Making textual music with grammar and punctuation. In Wyse, D., Andrews, R., & Hoffmann, J. (Eds.), The Routledge international handbook of English, language and literacy teaching (pp. 170-181). London & New York: Routledge.

    Myhill, D., Jones, S., Lines, H., & Watson, A. (2012). Re-thinking grammar: The impact of embedded grammar teaching on students writing and students' metalinguistic understanding. Research Papers in Education, 27, 139-166. doi: 10.1080/02671522.2011.637640

    Myhill, D. (2018). Grammar as a meaning-making resource for improving writing. Contribution to a special issue Working on Grammar at School in L1-Education: Empirical Research across Linguistic Regions. L1-Educational Studies in Language and Literature, 18, pp. 1-21. doi:
    https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2018.18.04.04

    Poulsen, M., & Gravgaard, A. K. D. (2016). Who did what to whom? The relationship between syntactic aspects of sentence comprehension and text comprehension. Scientific Studies of Reading, 20(4), 325-338.

    Saussure, F. d. (1970). Lingvistikkens objekt. In Madsen, P. (Ed.), Strukturalisme: En antologi (pp. 21-49). København: Rhodos.

    Street, B. (1995). Social literacies. London: Routledge.

    Uddannelses- og forskningsministeriet (2016). Den danske kodeks for integritet i forskning. København: Uddannelses- og forskningsministeriet.

    Undervisningsministeriet, & Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017). Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. København: Regeringen.

     

Del siden på email

Du deler et link til siden: Gramma3