Tekster med strøm på

Projekt Tekster med strøm på har følgende undersøgelsesspørgsmål som omdrejningspunkt:

1. Udforskning af, hvad der kendetegner børns og voksnes uformelle og formelle brug af multimodale tekster i digitale medier
2. Udforskning af, hvordan børn og voksne agerer som multimodale tekstkonsumenter og -producenter
3. Udforskning af, hvorledes børns og voksnes uformelle og formelle brug af multimodale tekster i digitale medier kan udvikle en multimodal tekst- og mediepraksis i skolen, hvor børn og voksne indgår i eksperimenterende læringsfælleskaber
4. Udforskning af, hvordan en særlig fokus på mediers og teksters æstetik og formsprog kan understøtte udvikling af en multimodal mediepraksis i skolen, der tilbyder nye kommunikations- og refleksionsformer i praksis.

I projektet anvendes casen som forskningsmetode og udviklingsværktøj.

Casestudiet er en metode og en arbejdsform, der giver mulighed for at undersøge enkeltstående og konkrete hændelser og mulighed for at forstå og forklare egenskaber og årsagssammenhænge.

Det er en praksisnær forskningsstrategi, der stiller særlige krav til, at der udvikles og håndteres en analysestrategi, der både favner den teoretiske forforståelse, og som samtidig rummer en særlig sensibilitet over for, hvad der rører sig i praksis.
I forskningsprocessen skal dette til stadighed influere på valg af teori og metode.

I projektets forståelse af, hvad der kendetegner en multimodal tekst, refereres til socialsemiotikerne Gunther Kress og Theo van Leeuwen samt til de norske forskere Elise Seip Tønnessen og Eva Maagerø.

De mener, at en multimodal tekst er en tekst, der skaber mening via et samspil af modaliteter (udtryksformer). De enkelte modaliteter rummer både muligheder og begrænsninger. Dette hænger sammen med deres ressourcer (betydningspotentiale).
Ressourcerne gør, at en modalitet kan være velegnet i en kommunikationssituation og mindre velegnet i en anden. Endvidere er ressourcerne kulturelt betingede og kontekstafhængige. Det betyder, at der ligger kulturelle konventioner til grund for betydningspotentialet, og at den sammenhæng, den multimodale tekst optræder i, er med til at skabe dens betydning.

Når det handler om at producere multimodale tekster, er det vigtigt at kunne udvælge og sammensætte de udtryksformer, der er bedst egnede til at kommunikere det, man ønsker. Når det handler om at analysere multimodale tekster, så er det helheden og samspillet mellem modaliteterne, der er særligt interessante, og i mindre grad modaliteterne hver for sig.

Brodersen, P., Hansen, T. I. og Ziehe, T. (2015): Oplevelse, fordybelse og virkelyst. Noter til æstetik i undervisningen. Hans Reitzels Forlag.

Bundsgaard J., et all. (2014): Digitale kompetencer – it i danske skoler i et internationalt perspektiv. Lokaliseret her (29.09.16):  http://unipress.dk/media/3525811/9788771248395_digital.pdf

Christensen, O. (2015): Familiens medialisering – skolens udfordring. Fagligt Forum, AVU Medier. Lokaliseret her (29.09.16): http://fagligtforum.avumedier.dk/docs/default-document-library/hent-artiklen-her.pdf?sfvrsn=0

Christensen, O. og Frank Støvelbæk (2015): Når alle elever er aktører – udvikling af en mediepædagogisk praksis i skolen. Fagligt Forum, AVU Medier. Lokaliseret her (29.09.16): http://fagligtforum.avumedier.dk/docs/teoretiske-artikler/-her-.pdf?sfvrsn=2

Drotner, K. (2016a): Digital dannelse er mere end beskyttelse. Politiken, 6. august 2016. Lokaliseret her (29.09.16): http://politiken.dk/debat/ECE3325865/digital-dannelse-er-mere-end-beskyttelse/

Drotner, K. (2016b): Børns og unges arbejde med film: Digital dannelse og produktiv læring for fremtiden. DFI, København. Lokaliseret her (29.09.16): http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2016/Maj/Film-styrker-boerns-digitale-dannelse.aspx

EMU Danmarks Læringsportal (2016a): Dansk, Fælles Mål, læseplan og vejledning. Lokaliseret her (29.09.16): http://www.emu.dk/sites/default/files/Dansk%20-%20januar%202016.pdf

EMU Danmarks Læringsportal (2016b): It og medier – vejledning. Lokaliseret her (29.09.16):
http://www.emu.dk/modul/it-og-medier-vejledning

EU Kids Online network (2016). EU Kids Online. Lokaliseret her (29.09.16): http://www.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/Home.aspx

http://eprints.lse.ac.uk/57878/1/EU_Kids_Online_Disadvantaged_children.pdf

Hjarvard, Stig (2013): The Mediatization of Culture and Society. London and New York: Routledge.

Kress, Gunther (2010): Multimodality: A Social Semiotic Approach to Contemporary Communication. New York, Routledge.

Kress, Gunther og van Leeuwen, Theo (2001): Multimodal Discourse: The Modes and Media of Contemporary Communication. New York, Oxford UP.

Løvland, Anne (2010): Multimodalitet og multimodale tekster. Viden om Læsning nr. 7, http://www.videnomlaesning.dk/media/1607/anne-lovland.pdf

Løvland, Anne (2006): Samansette elevtekstar. Klasserommet som arena for multimodal tekstskaping. Avhandling for dr. art graden. Høgskolen i Agder.

Seip Tønnessen, Elise (red.) (2010): Sammensatte tekster. Barns tekstpraksis. Universitetsforlaget.

Seip Tønnessen, Elise og Maagerø, Eva (2014): Multimodal tekstkompetence. Portal Akademisk.

The Partnership for 21^st Century Skills (2013): Framework for 21^st Century Learning. Lokaliseret her (29.09.16): http://www.p21.org/

van Leeuwen, Theo (2005): Introducing Social Semiotics. New York: Routledge.