Med strøm på…

Artiklen beskriver og diskuterer begrebet ’kritisk læsning'. Begrebet er et udvidet læsebegreb, som dækker over at kunne forholde sig kritisk til den konstruktion af virkeligheden, som etableres i multimodale tekster på nettet. Dette kritiske og vurderende begreb sættes i relation til udviklingen af børn og unges digitale dannelse og de nye Fælles Mål. Med inspiration fra Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse opstilles en taksonomi for kritisk læsning, og denne konkretiseres gennem empiri fra et undervisningsforløb i udskolingen med titlen ’Troværdighed i nettekster.

Da individuelle computere uddeles til elever for til brug for skrivning og læring alment plejer man at tale om ”en-til-en”-projekt: en computer per elev. I artiklen diskuterer forfatterne hvordan et økologiskt perspektiv på bærbare computer i relation til fysiske og virtuelle pladser (f.eks. blogs eller andre websider) kan give en måde at tænke om tekstskabelse og læring i ”en-til-en”-miljøer. Artiklen løfter det skrivepædagogiske potentiale frem som computeren har når det gælder grænseoverskridende tekstskabelse.

Folkeskolen skal have et digitalt løft. Med den nationale it-strategi konkluderer Regeringen, at der er mange gevinster ved at digitalisere undervisningen (Regeringen, 2011). Men hvad sker der egentlig i praksis, når man sætter strøm til danskundervisningen og baserer den på et udelukkende digitalt læremiddel? Hvad gør læreren, og hvad gør eleverne? Hvori ligger udfordringerne? Det undersøger forfatteren i sit speciale, og i denne artikel fremlægger hun nogle foreløbige perspektiver baseret på sine empiriske undersøgelser.

Artiklen præsenterer baggrunden for computerprogrammet OS+, hvor børnene kan manipulere med bogstaverne i et ord, indtil ordet lyder rigtigt. OS står for Opdagende Skrivning. + står for, at børnene modtager auditiv feedback på deres skriveforsøg. Desuden kigger artiklen på erfaringer fra pilotprojekterne og foreløbige resultater.

Artiklen handler om et projekt, hvor elever i 9. klasse og 1.g læste SMS-noveller. Et af formålene i projektet var at øge motivationen til læsning hos eleverne ved at vise dem, at litteratur kan have mange former. Og størstedelen af snakken i den første lektion gik da også med at snakke om selve oplevelsen og mediet som sådan – ingen havde nemlig tidligere prøvet at få deres dansk-lektier tilsendt direkte på mobiltelefonen. Hverken eleverne eller læreren, og i det følgende vil forfatteren derfor skitsere sineoplevelser og erfaringer med sms-noveller og undervisningen i dem, set ud fra et danskfagligt synspunkt.

Læse- og læringsverden er i forandring ifølge artiklens forfatter. Det gør det muligt at tænke over årsager og vise de vidtrækkende virkninger af ændringerne i de nuværende former og praksis. F.eks. hvordan 'læser' vi, når vi læser i et miljø med digitale medier?

I lærerprofessionsuddannelsen skal de studerende udvikle kompetencer på mange niveauer og områder, men hvordan viser man kompetencerne? Og hvad er undervisningskompetence egentlig for en størrelse? I denne artikel vil der blive argumenteret for, at når man sætter strøm på fagdidaktikken, og de studerende udvikler deres egne digitale didaktiske design, så er kompetencerne til at få øje på.

I denne artikel redegøres indledningsvis for det amerikanske undervisningskoncept Flipped Classroom. Dernæst vil giver forfatteren bud på, hvordan hanmener, at konceptet kan integreres i en dansk undervisningstradition, og hvordan Flipped Classroom kan være med til at skabe bedre læsning og mere elevaktivitet.

I denne artikel undersøges spændingsfeltet imellem spilbaseret læring og spilbaseret literacy – spil som sprog i en dynamisk kulturel praksis. Artiklen har derfor et sprogfagligt udgangspunkt og læner sig, med de valg og fravalg det betinger, op ad tanken om medier, i dette tilfælde computerspil, som sprog og skriftpraksis.

Artiklen præsenterer didaktiske overvejelser over, hvordan man kan arbejde med computerspil i danskfaget med særligt fokus på brugen af Minecraft. Ved først at diskutere, hvordan brugen af spil kræver ”oversættelser” mellem forskellige domæner og valg af didaktiske tilgange. For dernæst at fokusere på spændingen mellem fagmål og spilmål ved brug af computerspil i danskfaget

Det er tid til at undervisere omhyggeligt overvejer virkninger af medie- onlinenetværk på deres studerende og den verden, hvori de vokser op. Der er stor forskel mellem vores forståelse af medier, især digitale medier, og deres virkning på ikke kun uddannelse, men også vores daglige liv. Dette forhold diskuterer Kedrick James i denne artikel.

Ole Christensen har skrevet en nuanceret og oplysende bog om hverdagslivet med nye teknologier i familien. Bogen er resultat af et fællesnordisk forskningsprojekt Familiers brug af medier i hverdagen – med særligt fokus på kønsperspektivet. Bogens tyngde ligger i analysen af mediekulturen i fem familier.

Sprog bruges altid i sammenhænge, og rammerne for sproglig adfærd påvirker altid sproget. Men hvad gør online-situationer ved sprogbrugen? Det har engelske David Barton og Carmen Lee fra Hong Kong beskrevet i bogen Language Online. Som bog er Language Online dog en god bog. Den er pædagogisk disponeret med korte kapitler, overskuelige oversigter og opsummeringer.

Because digital writing matters er værd at læse, fordi den bringer nutidige perspektiver på skrivning i digitale læringsmiljøer frem. Det at arbejde med skriftlighed i skolen isoleres ikke som fænomen, men iagttages netop i de empiriske sammenhænge, hvor lærere gør sig erfaringer med at undervise i skrivning og gør brug af de mange digitale værktøjer, der i dag er adgang til i skolen. Bogen bidrager med en praksisnær fremstilling af, hvordan nye digitale teknologier i skolen skubber tekstproduktion og skriveprocesser ad nye veje.