Spirende literacy

Denne artikel illustrerer potentialet i, at sprogpædagogikken i højere grad interesserer sig for børns indbyrdes sprogbrug, med inspiration fra forskningstraditionen peer talk. En kvantitativ analyse af videooptagelser fra 3-4-årige børns hele hverdage i en daginstitution viser, at børn kommunikerer langt mere med hinanden end med voksne. To kvalitative multimodale analyser viser, hvordan børns indbyrdes kommunikation skaber en særlig børnekulturel betydning og samtidig udgør en arena for læring af sproglige, pragmatiske færdigheder. Analyserne viser, at børn trækker på en bred vifte af semiotiske ressourcer, når de skaber betydning sammen. Børns indbyrdes sprogbrug udgør således en upåagtet ressource for læring af sproglig praksis.

Denne artikel sætter fokus på sproglige vanskeligheder hos børn under tre år. Artiklens formål er at formidle anvendelig viden til pædagoger og pædagogstuderende: Hvordan forløber den tidlige sprogudvikling typisk? Hvordan ser tidlige sproglige vanskeligheder ud? Og hvilken rolle spiller pædagogen i den tidlige sprogindsats? Artiklen adresserer samtidig udfordringen med at afgøre, hvilke børn der har svært ved at lære sprog, og hvilke børn der bare er langsomme startere.

Artiklen har et sociokommunikativt afsæt og sætter fokus på imitation som en vigtig læringsmulighed i det sociale samspil mellem børn og voksne i dagtilbud. Der argumenteres for, at børn og voksnes efterligning af hinandens sproglige udsagn og handlinger – brugt med indsigt, ressourcefokus og pædagogisk omhu – kan give alle børn mulighed for at opleve sig som anerkendte deltagere og bidragydere til både det enkelte individs egen og til hele fællesskabets kommunikative og sociale udvikling.

Måltider udgør en væsentlig del af hverdagen i en vuggestue. I mange vuggestuer starter dagen med morgenmad for de allermest morgenfriske, og herefter følger typisk et let måltid om formiddagen, frokost før middagsluren og et eftermiddagsmåltid efter luren. I denne artikel fokuserer jeg på et af disse måltider, nemlig eftermiddagsmaden, som jeg beskriver som et rigt kommunikativt rum, hvor vuggestuebørnenes sprog, kommunikation og relationer kan sprudle og blomstre.

Denne artikel udspringer af min deltagelse i forsknings- og udviklingsprojektet Sproglig praksis og sprogligt læringsmiljø i vuggestuen (2018-2019). Sammen med Line Møller Daugaard og Marie Højholt undersøgte jeg vuggestuens sproglige praksis, og hvad børn og voksne gør med og gennem sprog i løbet af hverdagen i institutionen1. Et af fundene i projektet var, at sangaktiviteter udgør en særlig velegnet ramme for vuggestuebørns kommunikative deltagelse. Projektet viste også, at den pædagogiske praksis i forbindelse med sangaktiviteterne er afgørende for børnenes deltagelsesmuligheder. Det er disse fund, artiklen vil være centreret om.

I denne artikel ser jeg særligt på de upåagtede sekvenser i vuggestuens hverdag og de mindste vuggestuebørns kontaktformer. Jeg viser eksempler på kontaktformerne og ser på, hvordan pædagogerne rent kommunikativt responderer med sensitivitet, hvilke udfordringer det kan have, og hvilke særlige opmærksomheder og færdigheder det kalder på hos det pædagogiske personale.

Denne artikel præsenterer udvalgte resultater fra et nordisk komparativt forskningsprojekt, Tidlig literacy i pædagoguddannelsen og i praksis (2017-2020), som har undersøgt de nationale retningslinjer samt pædagogstuderendes oplevede læringsudbytte af undervisningen på pædagoguddannelsen i forhold til tidlig literacy i Danmark, Norge og Sverige. I artiklen anvendes udelukkende data fra første del af projektet, hvor kun Norge og Danmark deltog. Resultaterne viser signifikante forskelle mellem den danske og den norske pædagoguddannelse på tidlig literacyområdet samt en diskrepans mellem, hvad de studerende møder i forhold til tidlig literacy i hhv. uddannelsen og i praksis.

Der er stor pædagogisk, politisk og forskningsmæssig bevågenhed på børns sprog. Sprogudviklingskoncepter og -projekter, bøger samt forskningsrapporter udkommer i en lind strøm, og politikere og forældre efterspørger pædagoger, som kan understøtte børns literacykompetencer. Det er derfor paradoksalt, at området nærmest er forsvundet i praksis på pædagoguddannelsen.

I denne artikel introducerer jeg til læreplanstemaet Kommunikation og sprog i lov om dagtilbud (Dagtilbudsloven, 2020) ved at præsentere et uddrag af den empiriske og videnskabelige viden, der er udvalgt som et fundament for læreplanstemaet. Derefter præsenterer jeg en case, der på eksemplarisk vis illustrerer, hvordan det pædagogiske arbejde med kommunikation og sprog kan implementeres i en vuggestue. Jeg viser, hvordan understøttelsen af små børns kommunikation foregår i konkrete aktiviteter og som en betydningsfuld del af den pædagogiske opgave med at etablere relationer, sproglige deltagelsesmuligheder og kvalitative interaktioner i dagtilbud.

Denne artikel beskriver tre eksempler på pædagogisk arbejde med tidlig literacy i en daginstitution: nysgerrighedskassen, madbreve og visualiseringsfade samt billeder i børnehøjde. Aktiviteterne er bl.a. udvalgt med henblik på at vise, hvad det pædagogiske personale selv kan udvikle med afsæt i hverdagsaktiviteter, når muligheden opstår. De tre aktiviteter blev udviklet og gennemført som led i et participatorisk forskningsprojekt i et samarbejde mellem det pædagogiske personale fra den integrerede institution Kløvedalen i Gentofte Kommune og forskere fra Københavns Professionshøjskole i forbindelse med forskningsprojektet ”Tidlig literacy i pædagoguddannelsen og i praksis”.

Den sprogpædagogiske praksis i overgangen fra børnehave til børnehaveklasse er vigtig for børnenes læsning, for deres sproglige udvikling, for deres følelse af mestring og for deres mulighed for at bygge videre på noget, de allerede kan. Det er vigtigt, at vi som fagprofessionelle skaber og styrker denne sammenhæng. I artiklen præsenteres nogle konkrete bud på, hvordan sammenhæng i børnenes møde med læsningen kan styrkes i overgang fra børnehave til børnehaveklassen, både når der arbejdes med kendskab til bogstaverne og med læseforståelse. Indledningsvist vil jeg præsentere baggrunden for projektet, herunder begrebet overgangsobjekter.

”Da vi startede, var sproglig opmærksomhed noget, vi gjorde ved siden af. Det er det ikke i dag.” Dette er historien om, hvordan sproglig opmærksomhed er flyttet ud af bøger og afsidesliggende rum og ind i alle hverdagens aktiviteter og rutiner i en hel kommunes daginstitutioner. Nationalt Videncenter for Læsning har mødt læsekonsulent Marianne Thorsen og områdeleder Sidsel Vang til en snak om projektet Sproggaven i Fredensborg Kommune. Artiklen giver indblik i projektets resultater, formål, forløb og udfordringer. Sidsel Vang viser os eksempler på pædagogers erfaringer med sproglig opmærksomhed i projektet, og vi diskuterer, hvad der skal til for at gøre kommunal kompetenceudvikling bæredygtig og engagerende for både pædagoger, medhjælpere og ledere.

Sprogstimulering er et specifikt tilbud til børnehavebørn, der på baggrund af sprogvurderingen anses for at have gavn af en særlig sproglig indsats. De fleste af disse børn er flersprogede. Artiklen undersøger, hvilke konsekvenser det har for en sprogpædagogisk praksis, når den pædagogiske indsats specialiseres og løftes ud af den daglige praksis. På baggrund af indsamlede videooptagelser af sprogstimuleringsaktiviteter i tre børnehaver analyseres og diskuteres to forskellige typer samtalestruktur: en, som indgår som en naturlig del af den overordnede aktivitet, og en, som minder om formel undervisning. De to typer strukturer skaber forskellige muligheder i forhold til tilegnelse af ord. De to typer diskuteres i forhold til samtalestrukturer i ikke-planlagt samtale, ministerielle anbefalinger for sprogstimulering og forskning i børns sprogtilegnelse.