Ordblindhed i skolen

Hvordan bliver skoler bedre til at planlægge og systematisere deres indsats for elever med ordblindhed? Når vi nu ved, at nogle af eleverne med ordblindhed er dobbeltudfordrede og trods skolens tiltag fortsat er i en kompliceret læringssituation, så er der brug for en ekstra indsats. Vores bud er et styrket samarbejde mellem skolens ressourcepersoner, lærere, forældre og elev. I artiklen introducerer vi derfor idéer til systematisk planlægning af samarbejdet om en mentorindsats for dobbeltudfordrede ordblinde elever. Mentorindsatsen er udviklet og afprøvet i projektet Læsesucces for ordblinde børn (projekt Læsesucces). I artiklen argumenteres først for et fokus på dobbeltudfordrede elever. Dernæst præsenteres en samarbejdsmodel, der er udviklet i projektet. I artiklen vil vi give konkrete eksempler på elementer i samarbejdsmodellen og på, hvilke erfaringer vi gjorde os i afprøvning og evaluering af mentorindsatsen.

Denne artikel udspringer af projektet Læsesucces for ordblinde børn (projekt Læsesucces), hvor udvalgte lærere og pædagoger gennem et kompetenceudviklingsforløb er blevet klædt på til at være mentorer for dobbeltudfordrede ordblinde børn i skolen. Mentorfunktionen er udviklet til at sikre, at eleven har en voksen på skolen, der er særligt opmærksom på at imødekomme de udfordringer, der kan være i den daglige undervisning, når man har ordblindhed. Artiklen beskriver først mentorrollens særlige egenskaber og funktioner, og gennem fokusgruppeinterviews præsenteres mentorernes perspektiver på det at være mentor for en ordblind elev.

I projektet Læsesucces for ordblinde børn har vi uddannet lærere og pædagoger som mentorer for elever med ordblindhed fra socialt udfordrede familier. I denne artikel analyserer vi udsagn fra fokusgruppeinterviews med i alt 27 elever om det at have ordblindevanskeligheder og deres oplevelse med at have en mentor. Vi dykker ned i fire temaer relateret til mentor, forældre, skolehverdag og elevernes selvbillede og relaterer undervejs elevernes udsagn til de kreative produkter, eleverne producerede under samtalen.

Frilæsning er en vigtig kilde til vækst i ordforråd og baggrundsviden og afgørende for fortsat positiv udvikling af læsevaner og læseforståelse. Derfor må skolen interessere sig for, hvordan den støtter svage læsere i at læse for egen fornøjelses skyld ved både at lytte til tekster og ved at læse konventionelt med øjnene. Denne artikel har baggrund i samtaler om læsevaner og læselyst med 23 elever i ordblindevanskeligheder og giver praktiske anbefalinger til, hvordan lærere kan samarbejde med elever og hjemmet om at styrke frilæsningen.

I denne artikel skal vi møde Maria, Niels og Mads, som går i henholdsvis 6. og 5. klasse. De tre elever er ordblinde, og derfor er de helt afhængige af at bruge læse- og skriveteknologi (LST). Men teknologien gør det ikke alene. Der er behov for, at elever som Maria, Niels og Mads med lærernes hjælp udvikler teknologibaserede læse- og skrivestrategier, så det er elevernes læse- og skriveprocesser, der bliver styrende for deres læring, og ikke teknologien. Med afsæt i empiri fra et kommunalt udviklingsprojekt undersøger vi elev- og lærerperspektiver på de udfordringer, eleverne oplever med brug af læse- og skriveteknologi i skolen, og hvad lærerne må være opmærksomme på, når de tilrettelægger og gennemfører deres undervisning. Indledningsvis skal vi stave til ’kongerige’ sammen med Maria og opleve, hvilke andre udfordringer man som elev støder ind i. Herefter præsenteres lærernes perspektiv på fordringen, og sluttelig diskuteres med- og modvindsfaktorer for, at LST kan blive en del af lærernes didaktiske værktøjskasse.

Denne artikel belyser, hvordan og hvorfor mange elever med ordblindhed oplever modstand mod at anvende deres kompenserende læse- og skriveteknologier (LST). Artiklen tager afsæt i casen Sille, der var ét af de mentorbørn, der var med i projektet Læsesucces for ordblinde børn. Casen illustrerer, hvordan en elev med ordblindhed kan opleve mødet med skolen, en mentor og LST, og ikke mindst hvorfor eleven vælger at reagere på måder, der – ud fra et voksenperspektiv – kan opfattes som uhensigtsmæssige. Silles selvoplevelse i forhold til sin ordblindhed samt hendes relation til og samarbejde med sin mentor analyseres i artiklen med afsæt i teoretiske begreber som mestringsforventning, motivation og selvbestemmelse, ligesom narrativ teori inddrages og bidrager til at skabe en forståelse for baggrunden for hendes modstand.

At læse med oplæsningsprogrammer og anvende teknologibaserede læsestrategier indebærer mange usynlige processer, som kan være svære at tilegne sig som elev med ordblindhed på mellemtrinnet. I artiklen præsenterer vi et afdækningsmateriale, der kan bruges til at observere elevens brug og udvikling af otte teknologibaserede læsestrategier, samt et inspirationsmateriale til eksplicit undervisning i de samme strategier. For at opnå større indsigt i, hvilke erfaringer der er med at bruge materialerne, og hvordan materialerne fremadrettet kan anvendes i folkeskolen, har vi interviewet ordblindelærer Tina Holmen Christensen, som har afprøvet materialerne som mentor i projekt Læsesucces for ordblinde børn. Hun peger blandt andet på, at elever med ordblindhed ofte anvender meget få teknologibaserede læsestrategier ved læsning efter en kort introduktion til læse- og skriveteknologi (LST), og at lærerteams ikke altid er opmærksomme på kompleksiteten i at læse med LST. Hun er desuden overrasket over, hvor mange gentagelser der skal til, før LST strategierne er konsolideret hos eleven.

Elever med ordblindhed får i dag adgang til LST (læse- og skriveteknologi). Alligevel møder vi elever, som på trods af et grundigt kendskab til deres LST-program ikke formår at udnytte de stavestøttende muligheder, programmet lægger op til, når de fx arbejder med en skriveopgave i klassen. Så hvilke stavestrategier med LST er der behov for, at eleven kender? Og hvordan skal eleven bruge dette kendskab til at vælge den mest hensigtsmæssige strategi? Den strategiske brug af teknologien stiller forskellige krav alt efter skriveopgavens art og omfang, og derudover vil elevernes forudsætninger for at tilegne sig og profitere af teknologiens muligheder være forskellige. Denne artikel formidler erfaringer med otte konkrete stavestrategier med LST, som hver især støtter elever med ordblindhed i at udnytte teknologiens muligheder. I en konkret gennemgang af stavestrategier med LST kommer vi med vores bud på, hvordan elever med ordblindhed ad flere veje kan imødekomme stavekrav i fagundervisningen. Afslutningsvis diskuterer vi, hvordan implementeringen af strategierne kan foregå i praksis.

Artiklen er fagfællebedømt.
Denne artikel præsenterer resultater fra udviklingsprojektet Læsesucces for ordblinde børn, hvor dobbeltudfordrede elever på mellemtrinnet i 1-2 år får tilknyttet en mentor. Eleverne er dobbeltudfordrede, fordi de er ordblinde og vokser op i familier, hvor forældrene er udfordrede i at støtte dem med skolearbejde og læsning hjemme. Artiklen fokuserer på mentorers arbejde med at styrke elevers selvbillede og realistiske læsefaglige mestringsforventning. Nærmere bestemt handler den om en mentorindsats og om forholdet mellem mentorindsatsens indhold og elevernes udvikling i mestringsforventning. Efter en begrundelse for at fokusere på mestringsforventning hos de dobbeltudfordrede elever følger en beskrivelse af mentorernes konkrete arbejde hermed. Så præsenteres rammerne for mentorindsatsen, og der redegøres for, hvordan vi fulgte med i elevernes udvikling i mestringsforventning i løbet af projektet. Da der ikke kan konkluderes generel fremgang i mestringsforventning hos projektets elevgruppe, tager artiklen fat i de store forskelle, der er mellem eleverne i deres fremgang i mestringsforventning, og beskriver til sidst, hvad der karakteriserer elever og mentorindsats i den gruppe af elever, der gik mest frem i mestringsforventning – og i den gruppe af elever, der gik tilbage i mestringsforventning.

Hvordan udvikler elever med ordblindhed deres læsefærdigheder? I denne artikel præsenterer vi resultater fra et forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på læseforståelse og teknologibaserede læsestrategier hos elever på mellemtrinnet. Eleverne har henover et skoleår fået støtte af en mentor. Resultaterne giver ny viden om fremgangen i læsefærdigheder hos dobbeltudfordrede elever med ordblindhed, hvilket vil sige elever, der er ordblinde og ikke har mulighed for at få støtte til deres læsning i hjemmet. Undersøgelsen peger samtidig på behovet for flere undersøgelser. Først giver vi en teoretisk baggrund for projektet, dernæst følger præsentation af undersøgelsens deltagere og testmaterialer, og til sidst følger analyse og diskussion af resultaterne.

Som logopæder og materialeudviklere går vi på opdagelse i, hvilken indflydelse den obligatoriske brug af Risikotest for ordblindhed har haft i den tidlige læseundervisning i Roskilde Kommune. Testningen i slutningen af 0. klasse siden 2017 har vist et stort behov for at udvikle en målrettet indsats til de elever, der viser sig at være i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder. I artiklen beskriver vi udviklingen af en indsats i form af et materiale, som kom til at hedde Lyd til lyd (Olsen & Jensen, 2021), og vi besøger en af de medvirkende læsevejledere, når hun underviser et hold i indsatsen i 1. klasse. Sammen med læsevejlederen reflekterer vi over de påvirkninger, testen har haft på skolens praksis over tid. Efterfølgende spejles disse lokale erfaringer i de kommunale tendenser på området, og sammen med kommunens læsekonsulenter drøfter vi, hvilke forvaltningsmæssige greb der har været med til at understøtte ændringerne i praksis. Til sidst perspektiverer vi, hvilke tiltag der muligvis kan kvalificere indsatsen yderligere.

Elever med ordblindediagnose har brug for intensive og omfattende undervisningsindsatser. Men hvad med elever, der har svært ved afkodningen uden at score helt i bund i tests af læsning og stavning? Hvilke indsatser er virksomme for denne elevgruppe? For at svare på dette gennemførte vi en kortlægning af undersøgelser, der belyser, hvad man kan gøre for elever i 3.-4. klasse med lettere kodningsvanskeligheder. Artiklen præsenterer hovedlinjerne af denne kortlægning. Virksomme indsatser blev især fundet inden for områderne skriftens lydprincip (phonics-orienteret undervisning), morfologi (undervisning i skriftens betydningsprincip), stavning/ortografi, samt flydende læsning. Til sidst i artiklen kommer vi ind på, hvordan elevgruppen kan identificeres i praksis, og hvilke indsatser den kan tilbydes inden for rammerne af den danske folkeskoles klasseundervisning.