Læsning og skrivning

Vi bruger hovedsageligt læsning til at dokumentere, hvor langt børn er nået i tilegnelsen af skrift-sproget. Et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning har vist, at børns kommunikative egenskrivning allerede fra børnehaveklassen afslører, hvor og hvor langt børnene er.

I godt og vel et år har Nationalt Videncenter for Læsning været med i et projekt om udviklingen af et computerspil, der skulle stimulere den første skriftsprogstilegnelse hos børn i alderen 4 – 7 år. Det har været spændende at deltage i projektet. Både fordi underviserne har skullet indtage nye roller i samarbejdet med et privat firma, og fordi projektet har haft en række faglige dilemmaer. Men inden gives eksempler på dette, bliver selve spillet præsenteret.

Er dine elever i skriftsproglige vanskeligheder, ja måske i store skriftsproglige vanskeligheder? Eller er din funktion på skolen eller i kommunen at hjælpe elever i sådanne vanskeligheder – og at støtte lærere, som underviser disse elever? Så er dette bogen for dig. Bogen coacher læreren, som konstant må finde balancen mellem at være den fagligt kompetente skriftsprogunderviser og den empatiske voksne, som coacher eleven i sine anstrengelser for at udvikle sig skriftsprogligt.

Læsning og skrivning er to skriftsproglige færdigheder, som gensidigt påvirker hinanden, og på opfordring fra mange lærere følges Lundbergs og Herrlins bog Det gode læseforløb nu op af Lundbergs bog God skrivutveckling. Kartläggning och undervisning. Der er meget fokus på sprogets fonematiske princip igennem hele bogen, så derfor er Lundbergs sidste ord i bogen overraskende: ”se stavning och grammatik i sitt rätta perspektiv, dvs att det övergripande är: Har eleven något att förmedla? Är det begripligt?” (s.107). Indhold og forståelighed er således i fokus frem for stavning og grammatik.

Et mediemarked i rivende udvikling gør det svært at formulere en tidssvarende mediedidaktik. Men som udgangspunkt giver avisundervisning eleverne de nødvendige redskaber til selv at udvikle deres mediekritiske sans – både som forbrugere og producenter.

I en lille svensk forstadsskole (klassetrin 1 – 6) har lærerne gennem de seneste år med succes udviklet en sprogpædagogik på tværs af fagene. Sprogpædagogikken indebærer en eksplicit undervisning i grundlæggende skolegenrer og i funktionel grammatik, inspireret af australsk ’genrepædagogik’. Projektet har givet lærersamarbejdet omkring de forskellige fag en vigtig indsprøjtning.

Undervisningsministeriet har bevilget midler til et projekt som skal generere viden om undervisning i læseforståelse. Projektet er forankret i Nationalt Videncenter for Læsning og løber fra august 2008 til juni 2011 med to projektledere. I denne artikel uddybes det hvad projektet går ud på og hvordan det er organiseret. Yderligere redegøres der for udvalgte dele af det teorigrundlag som projektet hviler på.

Ruth Mulvad har skrevet en relevant bog om et aktuelt emne, nemlig læseudviklende undervisning i alle fag. Det er et højaktuelt emne nu hvor lærere gennem hele skoleforløbet sætter fokus på udvikling af læseforståelse for at øge andelen af unge som kan bruge deres læsefærdigheder i uddannelse og samfundsliv, og hvor Fælles Mål II stiller eksplicitte krav om undervisning i læseforståelse i de enkelte fag

Gennem at sætta svenske ti-åriges læseevner i nærbelysning viser artiklen at mange af dem har en grundstruktur for alle hovedtyper af læesfærdigheder. Selv en ikke så stærk læser kan til og med klare en mere avancerede læsefærdighed under visse omstændigheder. Et vigtig pædagogisk spørgsmål er dermed hvordan skolen kan tage udgang i elevernes forskellige forkundskaber og støtte dem tilstrækkeligt i mødet med tekster.