Multimodalitet

Multimodale tekster er vor tids kommunikationsform. Forskellige medier som aviser, tv og bøger har længe udnyttet det meningspotentialet som ligger i at kombinere verbalsprog, lyd og billeder på forskellige måder. I denne artiklen introduceres og drøftes, hvad der menes med multimodalitet, og der tilbydes nogle analyseredskaber fra socialsemiotisk multimodalitetsteori.

De læremidler, vi analyserer i Læremiddel.dk, er generelt kendetegnet ved en udpræget mangel på: a) metakognitive opgaver, der styrker den faglige læsning af læremidler – herunder en multimodal læse-forståelse; b) lærervejledninger, der støtter lærerens brug af modaliteter og multimodalitet i undervisningen; c) kreativ og flertydig multimodalitet, der udfordrer eleverne og imødekommer et behov for at udvikle forskelligartede fortolkningskompetencer og læseforståelsesstrategier. Derfor må lærerne kompensere for denne mangel. Til det formål kan de benytte to skemaer, der bliver præsenteret i denne artikel – et for repræsentationsformer og et for multimodalitet. De to skemaer er udviklet til brug for læremiddelanalyse og planlægning af multimodal undervisning. Artiklen afrundes med et eksempel på et multimodalt læremiddel: Kolorit – matematik for fjerde klasse.

Nutidens børn færdes i et multimodalt tekstlandskab, og allerede inden skolealderen er de læsere af andre udtryksformer. Med udgangspunkt i forskningsresultater indledes med en beskrivelse af, hvad børnene lærer sig i det multimodale tekstlandskab, og derefter gives konkrete eksempler på, hvordan dette kan anvendes som potentiale i skolens læse- og skriveundervisning. Hvordan kan læreren få indblik i elevernes erfaringer med multimodale udtryksformer? Hvordan kan det digitale penalhus blive et potentiale i skriveundervisningen? Hvordan kan elevernes multimodale læseerfaringer inddrages i undervisningen, og hvordan kan læreren kvalificere dem?

Hjemmesider, fagbøger og computerspil er bare nogle af de medier elever bliver præsenteret for i folkeskolen, men de har fået en undervisning i en lineær læsning, hvilket vanskeliggør læsningen af netop disse medier. Det kræver en undervisning i multimodal læsning. Forfatterne giver et bud på, hvordan en sådan undervisning kan tilrettelægges gennem computerspillet World of Warcraft.

Læringsspillet ABCiTY er et forsøg på at opdatere edutainment-genren med en moderne og tidssvarende pædagogik og et gameplay, der udnytter fordelene ved at spille online. Spillet er udviklet med deltagelse af pædagogiske konsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning og i denne artikel giver spillets producent et indblik i tankerne bag spillet og hvad ABCiTY håber at tilføre edutainment-genren.

Artiklen beskriver et nyligt afsluttet casestudie , hvor 12 elever, fra Søndre Skole i Viborg, der ikke havde fået tilstrækkeligt udbytte af læseundervisningen, deltager. Projektet var forankret i Nationalt Videncenter for Læsning og gik ud på, gennem et specifikt konstrueret læseforståelsesindeks, at måle, hvorvidt arbejdet med fremstilling af animationsfilm som supplerende læseundervisning udviklede børnenes læseforståelseskompetencer. Testresultaterne, som er baseret på test både før og efter og i sammenligning med en kontrolgruppe, viser til alles store tilfredshed en særdeles markant fremgang. På baggrund af disse resultater analyseres, diskuteres og reflekteres det, hvordan der i relation til folkeskolens trinmål og tilegnelsen af læseforståelsesstrategier kan argumenteres for, at børns læseforståelses-kompetencer kan fremmes gennem animationspædagogik.

I Fælles Mål for dansk 2009 er et af trinmålene efter 9. klassetrin, at eleverne kan, “foretage målrettet og kritisk søgning af faglitteratur i digitale medier til opgaveløsning”. Artiklen argumenterer for, at vi må revitalisere arbejdet med kritisk kommunikativ kompetence i det hele taget, hvis eleverne skal formå at leve op til målsætningen. De afgangselever, der var informanter i den undersøgelse, som udgør grundlaget for artiklen, havde nemlig retorisk bevidsthed om, at de skulle være kritiske, men de var ude af stand til at udmønte deres viden i en hensigtsmæssig praksis.

Det er altid en diskussion værd, om det er betænkeligt at bruge børns leg til andet en det, det er: leg. Især i skolesammenhæng. Hvor går grænsen mellem verden udenfor og verden indenfor skolen? Forventes det, at børn hænger deres jakker og erfaringer i garderoben, eller inddrages de sidste i undervisningen? Carina Fast slog med sin doktordisputats: Sju barn lär sig läsa och skriva fast, at børn har endog store kompetencer fra verden udenfor, som skolen med fordel kunne gøre brug af, når den skal møde barnet, der, hvor det er. De nye Fælles mål åbner ikke blot den mulighed, men påpeger endog, at det, der hidtil har været børns hjemmeverden, skal inddrages i skolen. Slutmålet for delområdet Læse slår fast, at eleverne skal kunne: forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier. I undervisningsvejledningen uddybes det. Her står under fjerde forløb bag en af dot’sene, at undervisningen især skal omfatte: andre udtryksformer, fx drama, billeder, lyd, film, dokumentarfilm, tegninger, præsentationer og computerspil. Så computerspil er hermed blevet en skolsk aktivitet og er rykket ind blandt tegneserier, film og litteratur.

Hvordan skal arbejdet med den videregående læsning gribes an? Læsedidaktik – efter den første Læseundervisning giver et bud. Bogen er skrevet af Astrid Roe, som siden 1998 har haft det nationale ansvar for læsning i PISA i Norge og har mange års erfaring med læseundervisning i overbygningen. Læsedidaktik udkom i Norge i 2008 og er nu oversat til dansk. Bogens fokus er den videregående læsnings hvad, hvordan og hvorfor og er delt op i tre dele. Bogen har fat i både teori og praksis og er anvendelig både for lærere på mellemtrin og i udskolingen, samt lærerstuderende, som skal arbejde med den videregående læsning.