De andre rum

Hvad er andre rum? Og hvilken forbindelse har de til elevernes udvikling af faglige literacies?

Spørgsmålet om, hvordan skolen kommer ud i omverden, og omverden kommer ind i skolen, optager politikere, lærere, læreruddannere og forskere. Vi ser det i Åben skole, hvor skolerne samarbejder med kultur- og fritidsinstitutioner og med virksomheder i lokalområdet. Og i scenariedidaktikken, hvor forskere og lærere skaber scenarier, så eleverne kan arbejde som journalister eller imiterer andre professioner og på den måde opbløde grænserne mellem skolen og professionelt arbejde udenfor.

Men i alle kulturer er der rum, som hverken tilhører arbejdets, fritidens eller kulturlivets domæner. Klummen handler om disse andre rum. Med eksempler fra et forskningsprojekt om 10. klasseselevers filmproduktion på en efterskole viser den, hvordan andre rum kan bringe ”det udenfor” ind i skolen og udgøre en slags spejle for elevernes arbejde med kultur og identitet.

Framefilmfestivalen

Og… vinderen af prisen for den bedste film er … Stjålet [råb, pift og høje klapsalver]

Gennem tre måneder fulgte jeg filmproduktionen på Vesterdal efterskole op mod forløbets kulmination i en festival, hvor eleverne sammen med valgfagselever fra to andre efterskoler skulle vise deres film. Det indledende citat viser i et glimt den didaktiske ramme, som filmlærerne på de tre efterskoler har opbygget gennem en årrække. Framefilmfestivalen har, både hvad angår rum, artefakter og praksisser, en række ligheder med de internationale filmfestivaler, den imiterer. Der er røde løbere på gulvet i filmsalen og et stort og veloplagt publikum bestående af samtlige elever fra de tre efterskoler. Dommerne er professionelle, dvs. de har baggrunde i filmmiljøer og filmforskning. Efter filmvisningerne uddeler de 8 filmpriser fordelt i kategorierne: animation, dokumentar og fiktion. De prisvindende filmgrupper får overrakt en Frame-statuette og desuden venter en tur i en hvid limousine vinderne af prisen for den bedste film. Efter prisuddelingen er der fest for alle deltagerne, der er gallaklædte i dagens anledning.

Men hvordan bliver eleverne klædt på til at træde ind i rollen som instruktør, fotograf eller klipper og producere deres 6 minutters kortfilm?

Roller, benspænd og dogmer

Filmproduktionen på Vesterdal efterskole er tilrettelagt med forskellige faser og benspænd, der hjælper eleverne med at udvikle faglige literacies og gør det muligt for filmgrupperne at producere deres film. Eleverne ”har set tonsvis af både godt og dårligt tv og film”, fortæller lærerne, men det betyder ikke, at de er i stand til at sætte ord på deres oplevelser og vurderinger af filmene, understreger de.

Hvert led i produktionen indeholder konkrete opgaver, som diskuteres i plenum. Rollerne i produktionsteamet fordeles mellem eleverne: én er instruktør, en anden fotograf etc. i hele filmproduktionen, og lærerne går hyppigt i dialog med grupperne om både tekniske, æstetiske og plotmæssige spørgsmål. Et grundlæggende didaktisk princip for hele filmvalgfaget er samspillet mellem teori og praksis. Eleverne skal både læse filmteori, analysere, producere og diskutere film og derigennem blive i stand til at udtrykke sig i og om filmsprog.

Andre rum

Vender vi blikket mod produkterne, altså elevernes film, er det bemærkelsesværdigt, at de ikke primært forholder sig til rum og praksisser, der tilhører skolen, produktionen eller hverdagen. I deres fortolkninger af det fælles festivaltema sted udforsker flere af filmgrupperne rum, som Michel Foucault ville betegne som heterotopier eller andre rum. Dvs. rum uden for samfundets og kulturens normer og praksisser – eller rum, hvori mennesker med afvigende adfærd placeres som fx fængslet eller plejehjemmet.

I projektet fulgte jeg tre filmgrupper, der havde en campingvogn, et værtshus og hhv. efterskolen og et nærliggende plejehjem som primære locations. Eleverne pegede selv på forskellige inspirationer til filmene: en dokumentar-serie på TV2 med titlen Ung med de gamle, et rum i en kondemneret bygning, der husede en del af byens hjemløse, og en slægtnings fortælling om et møde på et værtshus, en ”true story”, som eleverne kaldte den.

Spejlinger, omvendinger og refleksioner

I sit essay om andre rum definerer Foucault rum som relationer mellem positioner. Dvs., at vi ikke skal forstå dem som adskilte størrelser, men igennem forbindelserne mellem dem. De andre rum, har ifølge Foucault den funktion, at de omvender, neutraliserer og spejler kulturens øvrige rum – kirkegården spejler fx de private parceller, vi bebor i levende live og samfundets magtstrukturer gennem gravenes placering, deres størrelse og forskellige udformninger. Når man anlægger denne tænkning på elevernes film, træder deres arbejde med personlige og kulturelle identiteter tydeligere frem.

Filmene viser elevernes fascination af ”det andet” og fremmede gennem deres tematisering af hjemløshed, ensomhed, sygdom og død. På forskellige måder spejler og omvender de identiteten som ung og elev på en efterskole. En pige fra en af filmgrupperne fortæller, at gruppen i deres dokumentar om to mennesker, der bytter liv for en dag, fandt en række ligheder mellem livet på et plejehjem og livet på efterskolen: ”Når du starter på efterskolen, så tænker du: ”kommer folk til at kunne lide mig, og kommer jeg til at få nogle venner […] og vi har snakket med Birte om, at på plejehjemmet tænker man også sådan”. Elever fra de to andre filmgrupper forklarer med undskyldende smil, at budskabet i deres fiktionsfilm er ”at man skal passe på sin familie” og ”holde sin familie tæt”. ”Det er lidt en kliche - men på en god måde”, understreger de. Deres arbejde med eksistentielle problemstillinger er set med den rumlige tilgang, som Foucaults begreb tilbyder, ikke kun en udforskning af personlige identiteter, men samtidig en refleksion over det samfund og den kultur, som de er en del af – eller på vej ind i.

Det udenfor

Gennem deres filmfortællinger i andre rum foretager eleverne en dobbelt udforskning. Dels etablerer de gennem filmenes plots et møde med det fremmede, som vi kender det fra litteraturdidaktikken, dels udforsker de med deres valg af locations både helt konkret og mere abstrakt samfundets og kulturens andre rum.

I forskningsprojektet blev begrebet andre rum brugt til at belyse elevernes fascination af ”det” uden for deres hverdag og erfaringer og som en indgang til at forstå, hvordan de udforsker kultur og identitet i deres film. Ét af projektets pointer er, at de andre rum tilbyder et spejl, hvori eleverne kan spejle og reflektere identiteter og praksisser i forskellige domæner i kulturen og i samfundet. På den måde kan andre rum bidrage til udvikle elevernes blik på sig selv og deres omverden – og til at bringe omverdenen ind i skolen – men på en anden måde end den åbne skole og scenariedidaktikken gør det.