Lydbogen og e-bogens boghed

Hvorfor er lydbøger og e-bøger i vældig vækst? Hvad betyder dette for læsning? Og hvordan kan børn og unge udvikle sig til aktive lyttere af lydbøger og stærke læsere af e-bøger? Det er jeg med til at undersøge i forskningsprojektet Reading Between Media, og det er det, denne klumme handler om. I projektet har vi gennem kvantitative og kvalitative metoder undersøgt, hvad der karakteriserer børns læsning af digitale fiktive tekster på 6. og 8. klassetrin, og hvordan den digitale læsning kan støttes.

Er der en bog i denne computer?

Når vi tænker på det at læse skønlitteratur i skolen, at børn får gode læseoplevelser, får viden om verden, læsekompetencer, lever sig ind i, slapper af med og får adgang til andre universer og nye perspektiver på sig selv og andre, så er vores forestillinger nok ofte forbundet med, at litteratur er bøger fyldt med skrift. For bogen som fysisk genstand og litteratur har historisk set været tæt forbundne. Aktuelt er den selvfølgelige forbindelse mellem de to ved at ændre sig, sådan at litteratur også finder sted i andre medier – som computeren eller mobiltelefonen – og dermed kan litteratur nemmere anvende forskellige udtryksformer, dvs. ikke kun skrift, men også billede og lyd. At lydbøger og e-bøger er formater, der fylder en del i børns læsning, kan vi se i rapporten Læsere mellem medier, som er en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt børn i 6. og 8. klasse i Silkeborg Kommune. I den angiver 52 %, at de bruger e-bøger i skolen, og 32 %, at de bruger lydbøger i skolen (Henkel et al., 2022, s. 36). Ligesom blandt voksne er e-bøger og lydbøger formater, der er i vækst blandt børn og unge.

Imidlertid har det afgørende betydning for læseoplevelsen og læsehandlingen, når og hvis litteratur er indlejret i en computer, tablet eller telefon, da det er medier, vi også bruger til mange andre ting end at læse. Man kan med andre ord sige, at lydbøger og e-bøger har deres egen boghed, dvs. egen måde fysisk at være i verden på. Derfor møder børn måske disse formater med anderledes forventninger, end når de tager en papirbog i hånden. Begrebet boghed har jeg fra den amerikanske litteraturforsker Jessica Pressman. Hun udvikler egentlig begrebet om ’bookishness’ til at betegne bøger, der gør særligt opmærksom på deres måde at være bog på og i det hele taget den opmærksomhed, bogen som symbol, kunstform og artefakt har i en digital tid (Pressman, 2020). Også børn i 6. og 8. klasse tillægger bogmediet som fysisk genstand, kulturelt symbol og objekt stor betydning. I forskningsprojektet Reading Between Media undersøgte vi, hvordan elever læser den samme fortælling som hhv. papirbog, lydbog og digital fortælling. Glæden ved bogens boghed kom bl.a. til udtryk, når eleverne påpegede, at de godt kunne lide at have en ”bog bog” og at have ”noget at læse med” (Henkel et al., 2021). Her træder papirbogens helt generelle og konkrete boghed frem i elevernes positive vurderinger. Det trådte også frem, at der er såvel potentialer som udfordringer i forbindelse med lydbøger og e-bøger i en skolekontekst. Spørgsmålene, vi arbejder med i forlængelse heraf, er så, hvad det betyder, når bogheden er digital, dvs. når bogen er indlejret i en computer, tablet eller mobiltelefon som enten en lydbog eller en e-bog. Hvordan går børn til disse formater? Hvilke veje ind i litteraturen kan de overføre fra læsning i bøger, og hvor har de brug for at lære nye læsestrategier? Sidst men ikke mindst: Hvordan kan undervisning i bevidste læsestrategier befordre deres læsning af disse formater?   

Lydbogens boghed

Lydbogsformatet er i vækst. I kulturministeriets undersøgelse Bogen og litteraturens vilkår 2021 viser tallene, at lydbogen ”fortsætter sin himmelflugt” (Kulturstyrelsen, 2021, s. 28), og i Børn og unges læsning 2021, der sammenligner med en tilsvarende undersøgelse fra 2017, kan forskerne iagttage ”markant fremgang i lytning til lydbøger på tværs af klassetrin” (Hansen et al., 2022, s. 56). I disse år oplever lydbogsformatet en renæssance, såvel i forhold til en meget større og bredere lytterskare som i forhold til formatet i sig selv, hvor forfattere, forlag og andre producenter er begyndt at udvikle lydbøger og lydfortællinger på formatets egne æstetiske præmisser.

Der har ellers historisk set været en tendens til at knytte lydbøger til at have en kompenserende funktion, da de oprindeligt blev udviklet til mennesker med synshandicap. Men lydbogen er ikke blot en ”afledning” af den ”rigtige” bog, men et medie i sin egen ret, og formatet skal anskues som en selvstændig kunstform, pointerer lydbogsforskere som Iben Have, Birgitte Stougaard Pedersen og Matthew Rubery. At gentænke lydbogen som et medie i sin egen ret bliver særlig aktuelt i en medietid med mobile devices, hvor tilgængeligheden til lydbøger er meget nemmere, og mobiliteten væsentlig bedre, end da man skulle låne kassettebånd eller CD´er på biblioteker. Lydbogen som medie er så at sige blevet sat fri. Der udkommer også stadig flere lydbøger for børn og unge, der eksperimenterer med at integrere forskellige stemmer, lydbilleder, baggrundsmusik og -effekter, sådan at der bliver mulighed for særegne lytteoplevelser. Det kan ses som tegn på, at lydbogen er blevet mere selvbevidst om sine egne mediespecifikke egenskaber og dermed udvikler sig i sin egen ret.

Imidlertid er det ikke nødvendigvis let at lytte til lydbøger og slet ikke, når man sidder sammen med 28 andre elever i en skoleklasse. Det fandt vi ud af i Reading Between Media, da vi empirisk undersøgte, hvordan elever i 6. og 8. klasse lyttede til lydbøger. Et centralt fund i den undersøgelse var, at man skal lære at lytte. Det kræver fokus, koncentration og bevidste strategier at udvikle sig som lydbogslytter (Henkel et al., 2021, s. 32). Derfor igangsatte vi et interventionsstudie med dette fokus, samtidig med at et mål også var, at eleverne fik større indblik i de særlige multisensoriske forhold, som gør sig gældende, når man lytter til lydbøger. Det drejer sig især om, at oplæserstemmen kan fremkalde stemninger og rumfornemmelse, og at kroppen bliver sat fri i lyttesituationen og dermed med fordel kan være aktiv under lytningen.  

E-bogens manglende boghed

Hvor lydbogen har sin egen æstetik og udvikler sig ud fra sine egne mediespecifikke egenskaber, står det anderledes til med e-bogen. Tager man en børnebog ned fra den digitale boghylde, springer forskellige forhold i øjnene, når det drejer sig om e-bogens boghed eller mangel på samme. Det handler blandt andet om opsætningen på siden og om, hvad det betyder, at bogen er indlejret i en computer, tablet eller mobiltelefon, som også bruges til mange andre ting end at læse. I Reading Between Media spurgte vi indledningsvis to 6. klasser om deres erfaringer med digital læsning, og hvad der er nemt og/eller svært. Her fremhæver de bl.a., at de kan læse ”tingene mere tydeligt, fordi du kan zoome ind på ord,” at højtlæsning er en god mulighed, og også at de kan blive mere distraherede af beskeder eller notifikationer. Her drejer det sig altså meget om funktionaliteter ved det digitale interface og tilgængeligheden, fx fremhæver eleverne, at der er ”så mange bøger, du kan vælge imellem” (Henkel & Nissen 2023, in press). Herefter iagttog vi også de to 6. klassers læsning af e-bøger, og her trådte det frem, at elever kan have svært ved at navigere i det digitale interface, og at e-bogsformatet har en vis vilkårlighed. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at en side i en e-bog ikke altid er det samme som en side i en papirbog, og derfor kan illustrationer, der knytter sig til et bestemt sted i skriften, være placeret på et forkert sted. Det trådte positivt frem, at eleverne selv kan designe deres interface, dvs. de kan vælge forskellig skriftstørrelse, baggrundsfarve og sideopsætning, og de kan zoome ind og ud. Dette er hensigtsmæssige muligheder i forhold til, at eleven kan tilpasse bogen til læsesituationen og bedre kan overskue en side.

Elevernes tanker om deres udbytte af digital læsning er ganske forskellige. Nogle fremhæver, at de ”koncentrerer” sig bedre, når de læser på computer og ”lever sig mere ind i bogen” på computer, og en enkelt beskriver det som et ”nemmere mode” at læse i. Andre fremhæver, at det er en ”udfordring”, ”lidt irriterende”, og at ”der ikke kommer sådan en film oppe i hovedet af bogen” (Henkel & Nissen 2023, in press), når de læser digitalt. Samlet set går eleverne nysgerrigt og åbent til det digitale interface, men de er i mindre grad reflekterede og bevidste om, hvordan læsningen er anderledes end i en papirbog. De har nuancerede udsagn om digital læsning og forskellige præferencer. Det træder tydeligt frem, at en læser ikke bare er en læser. Nogle af eleverne trækker på andre erfaringer med teknologi, fx computerspil, når de læser en e-bog. Et afgørende fund i undersøgelsen er imidlertid, at eleverne ikke har en aktiv læserindstilling i mødet med en e-bog, da de også bruger computeren til mange andre ting end at læse. De har med andre ord ikke metabevidsthed om den digitale bogs boghed. Det drejer sig både om, hvordan de navigerer i e-bogen, om hensigtsmæssige strategier til at fastholde indholdet og leve sig ind i det og om at indstille sig selv og sit device til læsning og dermed fx slukke for notifikationer. Såvel elever som lærere og andre formidlere af litteratur har brug for metabevidsthed om, hvordan e-bogslæsning er anderledes end læsning af papirbøger i en tid, hvor CFU’erne og e-Reolen Go! låner bøger ud over den digitale bogskranke i et omfang, som ikke er set tidligere.

Undervisning i at blive bevidste og aktive lyttere af lydbøger og læsere af e-bøger

Hvor lydbogen som format er ved at udvikle sig ud fra sine egne mediespecifikke egenskaber, ser det ud til, at e-bogen som format stadig har lang vej igen. Imidlertid møder mange elever begge formater i skolen, hvor de har adgang til dem via CFU, e-Reolen og forskellige udbydere af digitale læseplatforme. I projektet kunne vi se et stort behov for, at elever bliver undervist eksplicit i, hvordan disse former for litteratur kan læses. Derfor har vi udviklet to undervisningsmaterialer, hhv. Lydakademiet og Skærmakademiet, der bl.a. består af 17 korte stilladserede film, som netop har til hensigt at befordre børns læseoplevelse og -fordybelse i mødet med lydbøger og e-bøger. Strategierne går både på at støtte elevernes hukommelse under læsningen, at stilladsere deres indlevelse i fx fortællingernes stemninger, personer og rum, at udtrykke sig om deres læsevej gennem teksten og dermed netop på metabevidsthed om lydbogen eller e-bogens måde at være i verden på og henvende sig til sine læsere. Hensigten er, at de bliver aktive og stærkere læsere og lyttere af de digitale formater. Litteratur findes i dag i mange former og formater, så vi må begynde at tale om bogheder i flertal. Lydbøger og e-bøger er kommet for at blive – sammen med trykte bøger. Ikke som et enten eller, men som et både og.