Viden og værktøjer
Modellering i det dialogiske klasserum – et sprogligt bidrag til fagenes didaktik
Projekt Modellering i det dialogiske klasserum – et sprogligt bidrag til fagenes didaktik undersøger det mundtlige fagsprog i natur- og teknologiundervisningen og dets udfoldelsesmuligheder. Det gøres gennem et mixed methods-studie, der afdækker nogle natur- og teknologilæreres sproglige praksis i tre 6. klasser, undersøger kommende natur- og teknologilæreres forestillinger om, hvordan de vil gribe undervisning an og undersøger, hvilke rammer for mundtlighed henholdsvis grundskolen og læreruddannelsen tilbyder elever og lærere. Projektets intention er at udvikle forslag til, hvordan grundskolen og læreruddannelsen kan styrke det mundtlige fagsprog i klasserummet.