Bring skønlitteratur i brug på pædagoguddannelsen

Skønlitteratur er ordkunst 

Skønlitteratur er – kort fortalt – kunst med ord. Et særligt formsprog, der forvandler hverdagens trivialiteter, mærkværdige hændelser og flertydige tilstande til et kunstnerisk udtryk, man kan læse, leve sig ind i og føle på egen krop. Helt omkostningsfrit! Det ene øjeblik er man i kamp med overnaturlige kræfter på Hogwarts, det andet øjeblik er man den unge kvinde i romanen Vi er vel helte (2017) af Liv Nimand Duvå, der sætter tilværelsen på pause for at passe en alkoholiseret far, som har ødelagt hendes barndom.  

Skønlitteratur giver undervisere og studerende mulighed for sammen at anskue verden fra andre perspektiver end deres eget: fra børn, voksne, patienter, forældre, mennesker med nedsatte funktionsevner og unges perspektiver. Det at skifte mellem flere perspektiver på verden kan skærpe ens blik for nuancer og forskelle blandt mennesker og dermed menneskeliggøre den pædagogiske praksis, hvor man som professionel konstant skal tage stilling til vanskelige dilemmaer. Hvorfor dog øse omsorg på en far, som har omsorgssvigtet dig? Hvad tænker kommende pædagoger om det? 

Tre metoder til fælles tekstarbejde 

Det særlige for den eksplorative læsning er, at deltagerne går forudsætningsløst til fælleslæsningen. De har ikke læst teksten på forhånd og kender den sandsynligvis ikke i forvejen. Det hele forekommer ret spontant. Det står derfor også alle frit for at tale om lige præcis dét, der falder dem ind. Man er på såkaldt blind date med en ukendt tekst! Målet er at få udvidet ens viden og forståelse af et emne i fællesskab med andre. I praksis betyder det, at man sammen læser en tekst højt, som underviseren har medbragt. Hvis der er tale om en længere tekst, har underviseren forinden noteret et par steder i teksten, hvor der kan gøres ophold. Underviserens hovedfokus er på at facilitere en vekslen mellem højtlæsning og samtale om de følelser og tanker, der måtte opstå undervejs. Underviserens opgave er at få deltagerne til at koncentrere sig om deres oplevelser med teksten, og hvad den sætter i gang hos dem.  

Den fokuserede nærlæsning derimod har forudbestemte mål for fælleslæsningen, og teksten kan være læst hjemmefra af de studerende. Deltagerne øver sig i at få øje på detaljer, som de ellers ikke ville have opdaget. Man kan eventuelt styre efter de fire fokuspunkter ”stemme”, ”tid”, ”rum” og ”metafor”, som den amerikanske litteraturforsker Rita Felski foreslår. Underviseren kan selv have forberedt eksempler på disse fire fokuspunkter, der kan supplere de studerendes bidrag i samtalen om teksten. Foruden den skønlitterære tekst har de studerende ofte læst en fagtekst, som kan bruges til at anlægge et pædagogfagligt perspektiv på den skønlitterære tekst – et godt supplement til de mange cases og praksisfortællinger, de studerende er vant til at læse.

Med til de to læsemetoder hører også metoden kreativ skrivning. Der findes et utal af varianter over kreativ skrivning. Det er ofte en god idé at knytte skriveøvelsen til den læste litterære tekst. Man kan f.eks. tage udgangspunkt i en passage, en linje eller en titel. Formålet med kreativ skrivning er, som den amerikanske forfatter og underviser Nellie Hermann formulerer det i artiklen “Kreativitet: Hvad, hvorfor og hvor?” i antologien Skrivning og sundhed (2021), at skabe repræsentation, dvs. at flytte dét, som hidtil var internt (tanker og refleksioner), til noget eksternt på papiret (et skriftligt udtryk), der kan anskues og drøftes fra flere forskellige vinkler med andre.  

Første undervisningsgang om etik 

De studerende ankommer til et rum, hvor stolene på forhånd er sat i en rundkreds mellem tavle og borde. De bliver bedt om at sætte sig i rundkredsen uden computer og taske. Indledningsvis bliver deres hukommelse omkring gårsdagens undervisning i etik reaktiveret for at binde forløbet sammen og understøtte deres læring. Herefter fortæller de studerende i en ”rundt om uret” om gårsdagens faglige oplevelser så konkret som muligt, men ikke nødvendigvis begrebsmæssigt tungt, og det bliver ekspliciteret for dem, at vi skaber en kollektiv hukommelse.  

Herefter bliver de introduceret til dagens program med afsæt i Københavns Professionshøjskoles slogan: ”Det er ikke, hvad du vil være. Men hvem du vil være det for”. Sloganet bliver relateret til brugerperspektivets betydning for pædagogers etik og leder til en kort introduktion til narrativ medicin. Endelig bliver de stillet dagens analysespørgsmål: Hvordan får man overhovedet adgang til andres perspektiv? Så kan fælleslæsningen af digtet ”Den dovne dag” fra Yeahsuiten (2009) begynde.  

Eksplorativ læsning af ”Den dovne dag” 

Først bliver teksten læst højt sammen. De studerende bliver spurgt, om nogen vil læse højt, og en studerende melder sig og læser teksten højt to gange, så ordene kan nå at fæstne sig, og forskelle i højtlæsningens fortolkning af digtet fremgår tydeligt i betoninger, rytme og klang. Efter oplæsning bliver de stillet en række spørgsmål om deres oplevelser, tanker og følelser vedrørende digtet, som de først drøfter med en sidemakker, inden de bliver delt i plenum. Det at få ro til at tale med sidemakkeren giver flere mod på at sige noget. De studerende ytrer både negative og positive holdninger og meninger om teksten og kan godt føle sig ramt af den konstante selvrefleksion, som er på spil i teksten. Endelig melder tekstens etiske spørgsmål sig: dovenskab og det gode liv.

Kreativ skrivning 

Så rykker de studerende tilbage til bordene og deres pladser og får uddelt papir og blyanter (da de fortsat ikke skal blive distraheret af skærmen), mens de laver en skriveøvelse. De hører kort om kreativ skrivning, og hvordan kreativ skrivning skaber repræsentation ved at flytte tanke til skrift inden de bliver stillet en skriveopgave med fire benspænd:  

1. Teksten skal skrives på syv minutter. 
2. Teksten skal have titlen ”Den dovne dag”. 
3. Teksten skal skrives i 3. person. 
4. Teksten skal skrives på det sprog, man er mest fortrolig med.  

Efter skriveøvelsen er der pause, og når de studerende kommer tilbage, bliver de rykket rundt i lokalet igen med en ny makker. Et uvant makkerskab understøtter, at de studerende tager hinandens tekster alvorligt og dvæler ved detaljer, rytme, tone og stemning. De læser således deres tekster højt for hinanden og drøfter dem, hvorpå de bliver bedt om at understrege de linjer i deres tekst, de er gladest for. Formålet med at udpege den gode sætning er, at de bliver opmærksomme på formens betydning og sprogets nuancer. For skriveøvelsen handler ikke kun om at sætte ord på følelser og oplevelser, men om at give udtrykket en form, der præciserer følelsen som særlig for én selv. Der er f.eks. forskel på at skrive ”Jeg er ked af / min far er død’ eller ”Jeg skriver / min døde far / frem / i min favn”. Det første eksempel ’sætter ord på følelsen’. Det andet eksempel er fra Bjørn Rasmussens digtsamlingen Ming (2015), der i et sprogligt billede forener skrift, død og sorg til en øm omfavnelse.  

Et par stykker læser deres tekst højt for holdet, som afsluttende drøfter, hvordan skriften kan tydeliggøre det, man tænker over. Den kan bruges terapeutisk, kreativt og som dokumentationsform. At skrive er en måde at huske på, og derfor er der en pointe i, at studerende løbende får erfaring med at skrive. Særligt i og under praktikkerne er skriften central for at dokumentere og delagtiggøre andre i ens praksis. Fælleslæsning og skrivning varer ca. 60 min., hvorpå undervisningen om etik kan fortsætte på klassisk vis med faglige oplæg, gruppearbejde og diskussioner. 

Anden undervisningsgang om magt 

I den følgende undervisningsgang bliver tråden fra sidst taget op ved at kæde etik sammen med magt. De studerende er blevet bedt om at læse fagartiklen ”Profession og magt” af Britta Nørgaard og et uddrag af Fine Gråbøls roman Ungeenheden (2021) om de sårbare unge i det psykiatriske system. Som metoden fokuseret nærlæsning foreskriver, læser holdet først teksten sammen, hvorefter de skal forsøge at nærlæse den ud fra kategorierne stemmer, tid, rum og metaforer. Det frembringer nogle interessante drøftelser om unge, sårbarhed og professionelles magt som for eksempel: 

• Rum: Den psykiatriske afdeling fremstår i fortællerens perspektiv mere som et spøgelsesslot end et trist sengeafsnit. 
• Stemmer: Fortællerens stemme tager læseren ind i tilstande af psykose, trøst, angst og glæde, som fletter sig sammen med stemmer fra omsorgsgivere og andre patienter.  
• Tid: Opholdet på afdelingen er præget af en midlertidighed, jeget befinder sig i et limbo, hvor patienter fra fortiden spøger i plakater og opslag på tavler og vægge, mens fremtiden er uvis.  
• Metaforer: Centralt står titlen Ungeenheden, der også er navnet på den særlige psykiatriske afdeling, jeget er indlagt på. Et slags jeg-hus. Afdelingen udtrykkes i sproglige billeder som et afsondret og fjernt, lidt skrøbeligt sted, samtidig med at netop denne skrøbelighed også er det, som giver en stærk samhørighed beboerne imellem: ”husets sammenkog”, ”isoleret lille enhed”, ”dette hus over jorden” og ”under samme usikre tag”.  

Efter fælleslæsningen lytter de studerende til et kort oplæg fra underviseren om begrebet magt og magtformer, hvorefter de analyserer tekstuddraget nu med afsæt i magtformer. De identificerer magt i handleplanen, pædagogens nænsomme trøst, ambivalente relationer, låste døre, høje mure, faste rutiner og i det væld af diagnoser, som de unge på ungeenheden skal til at forstå sig selv ud fra.

Lytte og sanse 

Som det fremgår af de to undervisningsgange, kan man variere metoderne alt efter, hvad der passer godt til en given undervisningssituation, et givent emne, hold eller forløb. Der er mange gode grunde til at bringe skønlitteratur i brug sammen med de studerende på professionsuddannelserne.

5 gode grunde til at inddrage skønlitteratur i undervisningen: 
 

1. Skønlitteratur bidrager til at nuancere de studerendes sprogbrug og forståelse af fagbegreber. 
   
   

2. Alle kan deltage i fælleslæsninger og kreativ skrivning uanset forudsætninger. 
   
   

3. Skønlitteratur kan træne studerendes evne til at genkende og forstå andres følelser og samtidig skelne mellem én selv og den anden. 
   
   

4. Fælleslæsning nedsætter studietempoet, fordi fælleslæsningen bærer målet i sig selv. 
   
   

5. Samtaler om litteratur bidrager til dannelse af professionsidentitet, fordi disse samtaler kan lede til faglige diskussioner og refleksioner over, hvordan fagpersoner kan, bør og skal agere i den sociale virkelighed.