Klassen er også et skrivemiljø

Endeløse plakater fra forlag … elever, der ikke kan huske, hvad de var i gang med sidst, de havde faget … og elever, der spørger om det samme igen og igen …

Når væggene i klasselokalet bliver brugt til elevernes aktuelle produkter og lærerens udvalgte fagbegreber, bliver hele rummet en læringsressource, som både elever og lærere kan trække på. I denne artikel fortæller vi om erfaringer fra projektet Lolland skriver med at omforme klassen til et stort lærings- og skrivemiljø. Du vil blive præsenteret for spillet Klassens skrivemiljø, som gennem samtaler og billeder støtter lærere i at omforme klassens læringsmiljø. Spillet er oplagt at spille med dit team.

Et godt skrivemiljø

Et godt skrivemiljø er et læringsmotiverende miljø, hvor elever og lærere interagerer med tale og skrift, og hvor skrift understøtter de faglige samtaler. Det er et kommunikativt miljø, som opfordrer eleverne til at udvikle deres kompetencer og styrker, fx ordforråd, begrebsforståelse, faglig, sproglig og matematisk forståelse, fortælling, argumentation og tekstkendskab.

Elever er nysgerrige og opsøger som regel selv de ressourcer, der er omkring dem. Derfor er det fysiske rum ikke ligegyldigt. I de små klasser er vi vant til at have alfabeter, tegninger, tal og figurer på væggene. Klasserum på mellemtrinnet og i udskolingen kan være mere nøgne eller helt tilfældigt indrettet, fx med gamle elevprodukter, plakater fra arrangementer eller forlagsproducerede plakater, som ikke rigtig rammer det, man aktuelt arbejder med, og som derfor ikke bliver en ressource for eleverne.

Derfor er det en god ide at indrette klasselokalet stilladserende og dynamisk. Det betyder, dels at ressourcer som pc’er, bøger, boards og tegneredskaber er tilgængelige, og dels at man bruger væggene til noget støttende og aktuelt, fx med en synlig skriveordre, sætningsstartere eller anden stilladserende støtte, som eleverne kan opsøge i stedet for at spørge læreren. Det kan også være midlertidige tekster, fx elevernes egne udkast, som man hænger op, bruger og lader sig inspirere af og tager ned igen. Det er vigtigt, at man løbende skifter ud og ændrer indretningen efter behov.

Et godt skrivemiljø involverer:

Indretning (i klasselokalet og på skolen)
Materialer (fx tekster, bøger, skærme, tavler, boards, blyanter, papir, digitale læse- og skriveteknologier og billeder)
Aktiviteter (såvel igangsatte som spontane)
Kommunikation og interaktion (brug af tale og skrift)

Spillet Klassens skrivemiljø

Klassens skrivemiljø er et samtaleredskab, der kan støtte teamets samtale om det skrivemiljø, I har skabt – og vil skabe – i jeres klasse.

I spillet gennemfører man en struktureret samtale af ca. en times varighed, der fordeler sig på tre runder. Alle fra teamet deltager i samtalen, der enten gennemføres i de lokaler, hvor I til dagligt er sammen med eleverne, eller baseres på fotos af klasselokalet og områderne omkring det. Det er vigtigt, at man enten er i klassen eller har taget rigtig mange billeder af det. I vil skabe flere ideer, hvis I ikke kun forsøger at huske, hvordan lokalet ser ud. Teamet vælger en game master, der styrer diskussionen og sørger for, at alle kommer til orde, og overholder tiden i de følgende tre runder:

1. runde: Observér og reflektér

Varighed: maks. 30 minutter
Anvend skema 1 i spillet

I denne fælles observations- og refleksionsrunde udfylder game masteren samtaleskema nr. 1. Skemaet udfyldes samtidig med, at hele teamet enten bevæger sig fysisk rundt i klassen eller sammen kigger på fotos af lokalet og sammen observerer og reflekterer over skrivemiljøet.

2. runde: Kortspil på tid

Varighed: ca. 10 minutter

I denne runde spilles et kortspil i hurtigt tempo. Spilrunden har til formål at igangsætte en diskussion, som uddybes og følges op i runde 3.

Samtalekortene understøtter lærernes diskussion.

Game masteren lægger spillepladen på bordet, fordeler spillekortene ligeligt mellem deltagerne og indleder spillet ved at sige sætningen på spillepladen: "Vi har et godt skrivemiljø i klassen".
Herefter lægger deltagerne på skift et kort på spillepladen og siger det, som står på kortet. Nogle kort skal man læse ordret op, andre skal man selv formulere sætninger ud fra. Hvis der eksempelvis står "Inddrag elevernes perspektiv", skal man selv formulere noget om det.

Det går ikke efter tur, og det gælder om at komme af med sine kort så hurtigt som muligt. Man kommer kun af med sine kort, når man tager ordet. Runde 2 er slut, når alle er kommet af med deres kort, eller der er gået ti minutter.

3. runde: Sæt ord på handling

Varighed: maks. 30 minutter
Anvend skema 3 i spillet

Skemaet fra runde 1 og spillet fra runde 2 satte en samtale i gang, som alle deltog i. Nu skal teamet diskutere videre ud fra spørgsmålet: "Hvordan kan vi forbedre skrivemiljøet i vores klasse?"

I skal her forholde jer til klassens skrivemiljø og gøre brug af egen faglig viden, egne erfaringer, jeres kendskab til eleverne, jeres fag samt pædagogiske og didaktiske mål. Mens I diskuterer, udfylder I skema nr. 3. Spilrunden har til formål, at teamet beslutter sig for nogle fælles ændringer af skrivemiljøet i klassen.

Erfaringer fra Lolland skriver

Lærerne, som deltog i Lolland skriver, afprøvede spillet på en fælles workshop. Dernæst arrangerede lærerne et teammøde, hvor de begyndte at indrette deres klasselokaler og fællesarealer. De opdagede hurtigt, at nogle fag typisk tog mere plads end andre fag, og at det gav mening at reservere væg og tavleplads til flere fag. Således indrettede mange teams sig med en tavle til dansk, matematik, engelsk, tysk, natur og teknologi, historie og kristendom.

Lærerne opdagede også, at når de fastholdt fagets aktuelle faglige begreber på tavlerne, så understøttede det ikke kun elevernes brug af begreberne, men faktisk også dem selv. De blev selv mere bevidste om at anvende de aktuelle faglige begreber, og det viste sig, at når lærerne gentog begreberne flere gange gennem et forløb, så begyndte eleverne også at anvende begreberne. På den måde blev læringsrummet et sted, hvor eleverne gentagende stødte på fagets sprog og forstod vigtigheden af at tilegne sig fagets sprog.

Når fagbegreber er synlige i lokalet, minder det eleverne om, hvad der arbejdes med.
Når eleverne hænger deres ideer op, kan de dele og bruge hinandens forslag.
Hvert fag har et klart defineret område, som kan anvendes til det, man aktuelt arbejder med.

Forrige Næste

Seks gode grunde til at bruge klassen som skrivemiljø

Læringsmotiverende omgivelser fremmer elever og læreres interaktion med fag og sprog.
Klassens vægge bliver ’en ekstra underviser'.
Eleven kan få hjælp i de fysiske omgivelser i stedet for at spørge læreren.
Væggene minder eleverne om, hvad de er i gang med at lære.
Rummet støtter arbejds- og læringsprocesser.
Forlagenes plakater er ofte generelle og ikke tilpasset det aktuelle læringsrum og tema.

Læs mere:

Brok, L.S. (2017). "Vores literacymiljø": et samtalebaseret refleksionsredskab til indskolingsteamet. Viden om Literacy, 22, 90-96. /media/2216/22_lene-storgaard-brok.pdf

Krogh, E., & Hobel, P. (2020). Skrivning er tænkningens værktøj. Børne- og Undervisningsministeriet. https://emu.dk/stx/paedagogik-og-didaktik/skriftlighed/skrivning-er-taenkningens-vaerktoej

Skriv dig til læring i alle fag. Artikel på videnomlaesning.dk

Se mere Se mindre

_____________________________________________

Tekst: Lise Overgaard Nielsen

Redaktion og opsætning: Ida Wendelboe Hansen

Billeder: Pernille Hargbøl Madsen, Bonnie Vittrup, Peter Heller Lützen og Lise Overgaard Nielsen

December 2024