Skulderklap til læsesektoren, kritik af vedvarende besparelser

Bekymringer om børn og unges lave og faldende læselyst fylder i den offentlige debat. Der bliver talt om læsekrise og sågar om læsehad, som i Politikens nye serie om børn og unges manglende lyst til at læse.  

Anna Karlskov Skyggebjerg, der er leder af Nationalt Videncenter for Læsning, påpeger, at læselyst er en dynamisk og ikke en konstant størrelse.
Forskning viser, at læseinteressen kan komme og gå. Forskning viser også, at læselyst er tæt knyttet til den tekst, som læses og de relationer, man indgår i som læser. Derfor kan forældre og fagprofessionelle rose sig selv for at gøre det rigtige, når børnene hjemme, i skolen eller på biblioteket bliver eksponeret for bøger og læsning, og når der læses højt og lyttes sammen. Man skal man ikke fortvivle, når man i medierne læser om en lav og faldende grad af læselyst hos børn og unge. Der findes ingen snuptagsløsninger, når det handler om at styrke og stimulere børns læselyst, kun det lange seje træk.

Ifølge Marianne Eskebæk Larsen, som er konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, er problemet de vedvarende besparelser på bøger, fagpersonale og uddannelser, på skolebiblioteker og folkebiblioteker. Det udgør fundamentet under hele læsekulturen. Der skal både være nem og kort adgang til et folkebibliotek og et veludrustet, bemandet skolebibliotek.  

Følg Nationalt Videncenter for Læsnings input i læsedebatten på vores kanaler på LinkedIn og Facebook samt under Debat her på hjemmesiden.