Konferencer og seminarer
Kom til gratis workshop og arbejd med elevaktivering i science og matematik, Frederiksberg
Mønsterbrydende Science er et udviklingsprojekt finansieret af Villumfonden med ønske om at udnytte potentialet hos gymnasiefremmede elever i science-undervisningen og gennem en nytænkende didaktik helt konkret at fastholde eleverne i uddannelsen.
Eleverne skal opleve, at deres forforståelse, nysgerrighed og interesser kommer i spil gennem en række aktiviteter, hvor alle inviteres ind i klasserummet i en aktiv sprogligt deltagende rolle. De skal have fælles forståelser gennem fælles oplevelser, hvor fænomener fra teorien ses og opleves, og de skal støttes til succesoplevelser med selvstændigt arbejde.
Program
Præsentation af udviklingsarbejdet ved Heidi Christina Larsen, Frederiksberg Gymnasium
Oplæg ved filosof Esben Nedenskov Petersen SDU, om sproglig kommunikation, identifikation af implicitte faglige normer og indforstået sprogbrug i scienceundervisningen, samt indsigter fra projektet
Oplæg ved Helene Thise og Katja Vilien, Københavns Professionshøjskole, om sprogudviklende vinkel på scienceundervisningen og didaktisering af praksisnære forløb
Afprøvning og udforskning af aktivitetsrum og materiale på sitet www.mbscience.dk
Videndeling og diskussion i faggrupper - hvordan kan det bruges i undervisningen?
Læs mere om arrangementet her.
Arrangementet afholdes også på Viby Gymnasium den 17. marts.