Konferencer og seminarer
Literacy-rejse for alle med interesse for læsning, skrivning og sprog
CFU inviterer til vidensrejse til Ontario. Hvert år samles over 3000 lærere og læsevejledere fra hele verden til konferencen "Reading for the love of it". Det foregår i Toronto i den canadiske delstat Ontario. Konferencen handler om literacy i bred forstand: læsning, skrivning og sprog i forskellige modaliteter.
Vidensrejse kombinérer konference, skolebesøg og videndeling
CFU i University College Lillebælt arrangerer i 2017 en vidensrejse, der kombinerer deltagelse i konferencen med skolebesøg og indblik i anvendt literacy i Ontarios skolevæsen.
Du får bl.a. indblik i:
- Hvordan skoler i Ontario praktiserer differentieret undervisning i literacy, som løfter svage læsere og udfordrer de stærke.
- Hvordan lærere i Ontario bruger data som et aktivt læringsredskab i professionelle læringsfællesskaber.
Som deltager i vidensrejsen får du inspiration til dit faglige arbejde som lærer, vejleder eller konsulent. Canadierne er gode til at forklare hvad de gør, og gøre hvad de siger.
Målgruppe
- Læsevejledere.
- Læsekonsulenter.
- Lærere der underviser i dansk.
Formøde og rejse
Udrejse mandag 20. februar og hjemkomst lørdag 25. februar 2017.
Bindende tilmelding senest 1. december 2016.