Konferencer og seminarer
Webinar: Ordblinde og flersprogede børn og unge
I forlængelse af rapport-udgivelsen Ordblinde i Danmark - opvækst og uddannelse, inviterer Kraka og Nota til tre faglige webinarer, der hver især præsenterer analysens resultater og udfolder ét af rapportens temaer.
Det første webinar Ordblinde og flersprogede børn og unge afholdes den 2. okt. 2024 kl. 15.00-16.00
Program
Ordblinde i Danmark - opvækst og uddannelse, præsentation af udvalgte resultater fra rapporten
v. Nicoline Nagel Nilsson, seniorøkonom hos Kraka Economics
Ordblinde og flersprogede børn og unge - opsporing og undervisning
v. Martin Hauerberg Olesen, lektor ved Københavns Professionshøjskole
Det vil være muligt at stille spørgsmål i chatten undervejs. Vi vil forsøge at nå omkring så mange spørgsmål som muligt efter de to oplæg.
Rapporten bliver sendt via mail til tilmeldte webinardeltagere, umiddelbart inden webinarerne afholdes. Hvis man ikke er tilmeldt et webinar, kan rapporten efter udgivelse også hentes på Notas eller Krakas hjemmeside.