Konferencer og seminarer
Differentieret læseundervisning i indskolingen
Program
Kl. 12:30: Elevernes læsning – lærerens udfordring
Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning
Vi ved, at der i en typisk børnehaveklasse eller 1. klasse er meget stor spredning i elevernes læseudvikling, og vi ved også, at de mest udbredte læremidler følger en standardprogression. Det er derfor en kæmpe udfordring for pædagoger og lærere at gabe over de mange interesser, forudsætninger og behov. Det skal vi tale sammen om i dag. Oplægget indkredser dilemmaer og lægger op til eftermiddagens diskussionsklubber.
13:00: Diskussionsklub 1
Vælg dig ind på en af de fire diskussioner, og tag del i debatten:
1. ”Tag din yndlingsbog med”
Lad eleverne tage egne bøger med, og lad dem fortælle om dem eller læse højt fra dem. Det skaber relationer mellem hjemmelæsning og skolen, motiverer elevernes læselyst og giver mulighed for at arbejde med klassens måder at tale sammen om gode bøger på. Samtidig får læreren indblik i hver enkelt elevs interesser, læseudvikling og læsemiljø derhjemme.
Diskussionen indledes af Camilla Bay, lærer på Skolen på Islands Brygge.
2. Guided reading – i klassen
Med metoden guided reading læser læreren på skift og ’guidende’ med mindre grupper af elever, som inddeles efter læseudvikling. I sin traditionelle form bevæger eleverne sig gennem en række ’stationer’, men når man som lærer står alene med en hel klasse, kan det også organiseres på andre måder. Blandt udfordringerne er, hvad de andre elever laver imens, hvordan man skaffer gode tekster til alle klassens læseniveauer, og hvordan man overleverer sin viden om elevene til den næste lærer.
Diskussionen indledes af Mette Oksbjerg, lærer på Skolen på Islands Brygge.
3. At arbejde undersøgende
Undersøgende undervisning handler om at stille spørgsmål til verden og bruge sine kompetencer til at stimulere sin nysgerrighed, søge svar og udvide sin viden. Eksempler fra en temauge og forløb med en 2. klasse viser, hvordan man kan arbejde i synlige faser, stille gode spørgsmål, undersøge og differentiere.
Diskussionen indledes af Annette Rudbeck, lærer på Sortedamskolen og uddannet læsevejleder.
4. Læseheste - niveaudelte læsebånd
På Gerbrandskolen deles alle elever efter læseudvikling, når de arbejder med læsebånd. Læservejleder og dansklærere arbejder med de forskellige grupper hver for sig, så flest muligt får den støtte og respons, de har behov for. Skolen har arbejdet med konceptet i over ti år og deler af de gode erfaringer – og påpeger nogle dilemmaer.
Diskussionen indledes af Maj-Britt Termansen og Sidse Lund, læsevejleder og dansklærere ved Gerbrandskolen.
13:45: Pause, kaffe og kage
14:00: Diskussionsklub 2
Vælg dig ind på en anden af de fire diskussioner, og tag del i debatten.
15:00: Guided Reading som kommunal indsats
Hvordan kan vi skabe en differentieret læseundervisning, hvor elevernes læselyst og læseforståelse er i centrum? Det er Guided Reading et svar på. Eleverne inddeles i hold efter læseniveau og læser dagligt i gode vedkommende bøger med en underviser, der guider dem i deres læsning. At mærke, at man lære sammen med andre, skaber motivation, derfor drøfter og reflekterer gruppen hver dag over dagens tekst. Hvilket også er en vej til læselyst. En Guided Reading-session varer ca. 25 minutter. I Rudersdal Kommune arbejder alle 12 skoler efter konceptet, som dermed bliver et vigtigt, differentierende supplement for alle lærere i indskolingen.
Lisbeth Skov Thorsen, læsekonsulent i Rudersdal Kommune og Wenche Kortbæk, læsevejleder på Ny Holte Skole
16:00: Tak for i dag