Konferencer og seminarer
Prøvliåhørher - Lyd til lærere
Podcasten passer perfekt til hverdagens små tidslommer. Vi kan lytte os klogere på noget, når vi vasker op, går en tur eller er på vej et sted hen.
Denne eftermiddag sætter Nationalt Videncenter for Læsning fokus på podcasten som et medie til både udvikling og formidling af didaktisk viden og praksis. Der vil være introduktioner til og prøvelyt på centerets egne produktioner, et oplæg om, hvordan unge kan arbejde med lyd samt et oplæg af lærerne Sarah Haug Rasch og Kisa Øhrgaard Laursen, der står bag podcastserien ”Op med hånden”.
Så spids ørerne og kom til en eftermiddag fyldt med lyd.
Vi lover stille omgivelser og trakterer med lydløse lækkerier.
Program
15.30: Prøvliåhørher
Lydklip fra skolen. Centerets podcasts.
15.35: Velkommen til
v. Lene Storgaard Brok, leder af Nationalt Videncenter for Læsning
15.40: Formidling med lyd i Nationalt Videncenter for Læsning
v. Henriette Romme Lund, Nationalt Videncenter for Læsning og Siri Bonde Andersen, podcastproducent
Det startede med en samtale, der blev optaget på telefon – nu skriver vi drejebøger, arbejder med musik og lydeffekter. Vi giver et kig ind i centerets podcastproduktion fra dengang til nu.
16.00: Prøvliåhørher
Vi slukker lyset og lytter til en af centerets podcasts.
16.30: Lyd på unges fortællinger
v. Lars S. Arndal, lektor på KP
Podcastformatet giver os en ny mulighed for at lytte til børn og unges stemmer. Forsynet med en diktafon eller en smartphone kan de unge helt umiddelbart fortælle om deres hverdag og de ting, de er optaget af. Deres fortællinger kan få lærere, pædagoger og andre professionelle til at tænke over, hvordan de møder børn og unge. Oplægget kredser om, hvad podcast og radiodagbøger kan som empiriform
17.00: Op med hånden – en lærerrig podcast
v. Sarah Haug Rasch og Kisa Øhrgaard Laursen, lærere på Hedegårdsskolen
Med podcastserien “Op med hånden” ønsker vi at skabe et rum for refleksion over pædagogik, didaktik og den gode undervisning. Podcasten er lavet af lærere og til lærere, og vi har hele tiden de gode erfaringer og ”skoleopture” som omdrejningspunkt. I oplægget kommer vi ind på, hvorfor vi netop valgte podcasten som formidlingsplatform, og vi taler også om, hvordan dogmerne i vores podcast både har en praktisk funktion og er styrende for den skolediskurs, vi ønsker.